Mere i lønposen til mange offentligt ansatte.
Det er konklusionen efter lange forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, der i dag landede en trepartsaftale.
- Jeg er rigtig glad for at kunne sige, vi nu har aftalt et lønløft på 6,8 milliarder kroner. Det betyder, at vi vil kunne give et markant løft til en række medarbejdere i den offentlige sektor, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på dagens pressemøde.
I alt er der afsat 6,8 milliarder kroner, der skal gå til flere tiltag blandt udvalgte fagrupper, og aftalen vil være indfaset i 2026.
Mange af tiltagene skal dog forhandles endeligt færdige i de kommende overenskomstforhandlinger, derfor ved man endnu ikke præcist, hvor meget den enkelte medarbejder stiger i løn.
Nedenfor kan du få et overblik over, hvad de forskellige faggrupper kan se frem til.
Sundhed- og ældreplejen
Det er nødvendigt at tiltrække flere medarbejdere og fastholde dem i længere tid, mener parterne.
Der skal altså flere sosu'er til.
Derfor er der afsat 1,9 milliarder kroner. Her vil 1,25 milliarder kroner blive brugt til at give et lønløft, der blandt andet skal udmøntes gennem et anciennitetstillæg, som træder i kraft efter tidligst fire års beskæftigelse.
- Jeg er stolt af, at der endelig er landet en aftale. Det har krævet mange barske armlægninger. Det har krævet sammenhold i fagbevægelsen at nå hertil, og det har krævet, at parterne var villige til at bøje sig mod hinanden, siger Mona Striib, formand i FOA.
Derudover bliver den øvre grænse for vagtlængden forøget fra ti til 12 timer. Hviletiden bliver sat ned fra 11 til otte timer.
Til gengæld vil man få et højere tillæg for at arbejde på skæve arbejdstider.
Og så vil timelønnen for frivilligt ekstra arbejde ikke overstige den normale timeløn, før man har arbejdet 37 timer om ugen.
Seniorordningen ændres også. I takt med at pensionsalderen stiger, skydes alderen for, hvornår man kan komme på seniorordning ligeledes.
Pædagoger og socialpædagoger
Også hos pædagogerne er der problemer med at rekruttere medarbejdere.
Her vil der - ligesom hos sosu'erne - blive prioriteret 1,9 milliarder kroner. Knap 1,6 milliarder kroner skal gå til et varigt lønløft
Her vil den øvre grænse for en vagt øges til 12 timer, mens hviletiden bliver sat ned til otte timer. Man vil også få et højere tillæg på skæve arbejdstidspunkter.
Lige nu ligger den øvre grænse for socialpædagoger på ti timer.
- Der er ingen tvivl om, at de falder på et tørt sted. Pædagoger tjener mindre end andre med en mellemlang videregående uddannelse. Og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, hvis flere unge skal vælge vores fag, og vi skal holde på de erfarne. Den her aftale er et godt skridt på vejen, siger Elisa Rimpler, BUPL's formand.
Her må lønnen for frivilligt ekstra arbejde heller ikke overstige den normale timeløn, før man har arbejdet 37 timer om ugen.
Her bliver aldersgrænsen for seniorordningen også ændret, i takt med at pensionsalderen stiger.
Medarbejdere på hospitalerne
På hospitalerne skal pengene være med til at gøre det mere attraktivt at være i vagtplanen på alle tider af døgnet og på alle ugens dage, da for få gør det i forvejen, står der i aftalen.
Det bliver der prioriteret én milliard kroner til dette formål. Den konkrete udmøntning af pengene skal aftales ved de kommende overenskomstforhandlinger.
De omtalte medarbejdere vil være dem, som følger de samme arbejdstidsaftaler eller har lignende arbejdstidsregelsæt som sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre. Det kunne for eksempel være portører.
Pengene betinges af, at 85 procent af sygeplejersker, jordemødre og sosu-assistenter skal indgå i vagtarbejdet på skæve tidspunkter.
- Regeringen har stillet store modkrav om fleksibilitet til gengæld. Jordemødrene udviser allerede meget høj grad af fleksibilitet og har meget vagtarbejde. Så der venter os en opgave i at indgå nye aftaler på disse områder, som yderligere øger fleksibiliteten på arbejdspladserne uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet, siger Lis Munk, der er forkvinde for Jordemoderforeningen.
Derudover skal alle nyansatte have skæve vagter.
Sygeplejersker og jordemødre vil få et anciennitetstillæg, der træder i kraft efter fire års beskæftigelse. For hospitalssygeplejersker vil det gennemsnitlige lønløft blive på cirka 3.000 kroner om måneden.
I alt vil knap 1,9 milliarder kroner gå til at få sundhedspersonale til at arbejde på sygehuse og i vagt.
Fængslerne
Parterne er også blevet enige om at kaste penge i kriminalforsorgen, der længe har haft problemer med fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.
Her vil fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente kunne se frem til mere i lønposen.
I alt vil man bruge 60 millioner kroner årligt til forbedring af forbedring af løn og arbejdsvilkår.
30 millioner kroner skal løfte lønnen varigt i form at et basisløntillæg.
- Det er historisk, at det nu lykkes at gøre noget ved 50 års urimelighed. Vores løn har været fastholdt i bunden af lønhierarkiet siden 1969, siger formanden i Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen.
Derudover skal nogle af arbejdsopgaverne kunne løses af andre personalegrupper end fængselsbetjente og værkmestre.
Og man vil gøre det muligt at fravige fra 48-timers reglen. Ligeledes vil seniorordningen også blive skudt i takt med at pensionsalderen stiger.