Forestil dig, at du er direktør for et firma med omkring 18.000 ansatte. Og at du er stiftende direktør i et firma, der er blandt de førende i transport til lands, til vands og i rummet. Og at du er storaktionær i et firma, der er blevet vurderet til godt 60 milliarder dollars. Og så forestil dig, at du bestrider de tre stillinger i et og samme firma.
Sådan er virkeligheden for bilgiganten Teslas topchef, Elon Musk.
Musk er hovedrig og har overmåde stor indflydelse på Tesla, men det tærer på ham. I et åbenhjertigt interview med the New York Times fortæller Musk nu, hvordan arbejdsmængden presser ham fysisk og psykisk.
- Det seneste år har været det sværeste og mest smertefulde år i min karriere, siger Musk til avisen.
DR Nyheder tegner her et portræt af forretningsmagnaten, der vil gøre verden til et bedre sted, men samtidigt skal stå til ansvar overfor selskabets investorer.
En pruttende enhjørning
Elon Musk bliver født i 1971 i Sydafrikas formelle hovedstad, Pretoria. Der er mange fortællinger fra hans opvækst i Sydafrika, blandt andet var han som 12-årig autodidakt computerprogrammør. Hans forældre har canadiske og amerikanske rødder, og kort før sin 18-års fødselsdag flytter Elon til Canada for at læse fysik.
Han overflyttes til universitetet i den amerikanske stat Pennsylvania og siden til det prestigefyldte universitet Stanford i Californien for at færdiggøre sine studier.
Han dropper ud af Stanford i 1995 efter kun to dage, han havde skabertrang i maven. I 1999 sælger han sit først firma Zip2 til computergiganten Compaq for mere end to milliarder kroner.
Så var han ligesom i gang.
Siden stifter han flere firmaer, blandt andre rumfirmaet SpaceX, og i 2004 indtræder han som bestyrelsesformand i Tesla, og i 2008 bliver han også administrerende direktør.
Elon Musk får efter nogle træge opstartsår med Tesla firmaet til at vokse. Han ejer selv omkring en femtedel af den samlede aktieportefølje i selskabet. Det er i dag blandt verdens fire største bilfirmaer målt på værdi. Og Musk er blevet en stemme i den offentlige debat. Han beskriver sig selv som "halv demokrat og halv republikaner", men det er ikke uden omkostninger at være ansigtet udadtil for et firma som Tesla, og Musk har taget nogle tæsk gennem tiden.
Af den mere kuriøse slags er en episode, hvor Musk blev anklaget for at have ladet sig inspirere lige lovligt meget af en tegning af en strøm-pruttende enhjørning, uden at ville betale manden bag, den selvstændige keramiker Tom Edwards.
Musk brugte både tegningen på et Tesla-julekort i 2017 og senere som promovering for elbilernes nye tegnebloksfunktion. Derfor mente han også, at keramikeren måtte tage til takke med den gode eksponering.
Sagen fik keramikerens datter, Lisa, til at protestere mod Musks tyveri af hendes fars 'kreative ejendom'. Til det svarede Elon Musk sarkastisk i en twitterkommentar:
- Lisa, jeg har gjort din fars kopper populære gratis, og han har som resultat tjent tusindvis af dollar. (...) Hvor mange penge vil din far have for denne forfærdelige forseelse?'
Musk og keramikeren indgik siden et forlig.
Tidligere på sommeren i år kom Musk også for skade at kalde en af de dykkere, der reddede et thailandsk fodboldhold ud af en oversvømmet grotte, for "pædofil" på Twitter. Og det fordi dykkerne ikke mente, at de kunne bruge Musk' mini-ubåd til at redde drengene.
Skal 'hashovedet' Musk i fængsel?
Analytikere, journalister og twitterbrugere over hele verden har længe draget en parallel mellem Elon Musk og den amerikanske Donald Trump. De får begge to afløb for deres frustrationer gennem tasterne og de sociale medier.
Men Elon Musk gik formentlig et Twitter-skridt for vidt forleden. Hvor han for at få afløb for sine frustrationer, kom til at afsløre forretningshemmeligheder:
- Overvejer at tage Tesla af børsen for 420 dollar. Finansieringen sikret.
https://twitter.com/elonmusk/status/1026872652290379776?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1026872652290379776&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.business.dk%2Fglobal%2Felon-musk-efter-tesla-tweet-det-har-vaeret-det-svaereste-og-mest-smertefulde
Der er mange problemer ved det efterhånden famøse tweet fra Musk om at ville afnotere Tesla. For det første er det kursmanipulation, forklarer chefstrateg hos inversteringsbanken Carnegie, Henrik Drusebjerg, som følger amerikanske erhvervsliv tæt:
- Det er helt klare regler om, hvornår du må sige noget om et børsnoteret selskab, og hvad du må sige. Dem overtræder Musk med det tweet. Sådan noget kommunikation skal foregå i en fondsbørsmeddelelse, siger han til DR Nyheder og uddyber:
- Den mand, der er allerbedst orienteret om selskabet, har formodentlig givet falsk information om selskabet. Det er ulovligt og kan give fængselstraf.
Tweetet om at afnotere Tesla fik for halvanden uge siden kursen til at stige med 11 procent på et kvarter - inden handlen med aktien blev suspenderet.
Sidenhen meddelte de amerikanske børsmyndigheder, at man har indledt en officiel undersøgelse af Musk og hans tweet om at afnotere Tesla. Det er formentlig en saudisk investeringsfond, der planlægger at betale for at afnotere selskabet. Men det hjælper ikke Musk, for han stadigt gjort sig skyldig i kursmanipulation ved præmaturt at fortælle planerne til omverdenen:
- Det går ikke, at du skriver det og så får det på plads senere. Jeg er ikke juridisk ekspert, men jeg vil mene, at der skal ligge papir på sådan en aftale, før du må offentliggøre det, siger Henrik Drusebjerg. Han bakkes op af amerikanske investeringseksperter.
Og for det andet - og som om det ikke var nok - så studsede den amerikanske offentlighed over kursen, Musk satte for selskabet. 420 dollars per aktie. For det første var det væsentligt højere end dagskursen på 371,15 dollars, og for det andet henviser '420' til at ryge hash.
Musk afviser over the New York Times, at han skulle have været skæv, da han skrev tweetet. Men to anonyme kilder tæt på bestyrelsen i Tesla fortæller til avisens reportere, at Musk lider af søvnproblemer, og at hans store brug af af sovemidlet Ambien (Zolpidem i Danmark, red.) bekymrer dem.
Fanget mellem filantropi og selskabsdrift
Gennem to årtier har Elon Musk været en af Sillicon Valleys mest eksponerede og ambitiøse iværksættere. Musk har været notorisk kendt for at feje kritik af bordet, hurtigere end den kom på.
Men i interviewet med the New York Times fremstår Elon Musk omvendt sårbar og nærmest overbebyrdet i sin dobbelt rolle som bestyrelsesformand og direktør for Tesla.
- Hvis du har en person, som kan gøre jobbet bedre, så fortæl mig det. De kan godt få jobbet. Er der nogen, som kan gøre jobbet bedre? Så kan de godt få tøjlerne lige nu, siger han.
Tesla-topchefen driver i øvrigt også transportfirmaet Hyperloop, der vil revolutionere offentlig transport, og rumfirmaet SpaceX. I sidstnævnte planlægger Musk at bygge en rumraket til en Mars-mission. Raketten har kodenavnet "Big Fucking Rocket" også forkortet BFR. Ifølge Elon Musk vil de første raketter blive sendt mod Mars i 2022.
Musk har altid haft en nærmest filantropisk tilgang til driften af sine firmaer; verden skulle være grønnere, og Teslas biler skulle sammen med hans andre firmaers produkter køre folk derhen. Musk har gentagne gange understreget sit verdenssyn, blandt andet har han underskrevet en aftale om at give størstedelen af sin formue til filantropiske formål.
Men aktionærer og investorer forventer resultater, og det har fanget Musk i en penibel situation, vurderer Henrik Drusebjerg:
- Med den måde han vil drive virksomheden på, hører han ikke hjemme på børsen. Han skal stå til rådighed for investorer, men han er mere en drømmer med visioner, end han er en driftschef. Han hænger sig ikke i, om (Tesla, red.) Model 3 er forsinket tre eller seks måneder, men det gør investorerne i høj grad. Jeg tror, han har indset, at den måde han driver virksomheden og investorernes ønsker er svært forenlige, siger Henrik Drusebjerg.
Og Musk er enig. Tesla hører ikke til på den amerikanske fondsbørs.