Krisetegn? For første gang i 11 år ventes USA's centralbank at sænke renten

For første gang siden finanskrisen ventes USA's centralbank, FED, senere i dag at sende renten nedad.

Dermed følger centralbanken i halen på klodens øvrige centralbanker, som i disse uger skruer yderligere op for den lempelige pengepolitik.

Centralbankerne pumper penge ud i økonomien for at holde gang i hjulene og opstille værn mod en eventuel krise.

- Vi kan se, at de lange renter i Danmark og de lange renter i USA falder ret kraftigt. Det skyldes, at Den Europæiske Centralbank, ECB, i sidste uge var ude at sige, at de vil skrue yderligere op for den lempelige pengepolitik.

- Og det skyldes, at FED i dag ventes at sænke renten med et kvart procentpoint. Det er første gang siden 2008, at det sker, så det er ret stort, siger Anders Svendsen, der er chefanalytiker i Nordea.

Rentesænkning midt i en højkonjunktur

Timingen for FED's rentesænkning kan virke besynderlig. Det går nemlig glimrende for amerikansk økonomi, som befinder sig midt i et historisk langt og solidt opsving.

Men bekymringer for brexit, lav inflation og handelskrig gør en rentenedsættelse til rettidig omhu, vurderer Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea:

- Den amerikanske arbejdsløshed er tæt på det laveste niveau i 60 år, og alt i alt er amerikansk økonomi stærk.

- Når FED alligevel går ud og sætter renten ned, så er det et udtryk for, at man er nervøs for, at der kommer en afmatning på grund af en meget sløj udvikling i specielt Tyskland og grundet brexit, og så er man nervøs for en handelskrig, siger han.

Ulighed og bobler

Sidste gang USA's centralbank skruede ned for styringsrenten var i efteråret 2008, da finanskrisen netop havde slået benene væk under verdensøkonomien.

Siden har FED flere gange puffet renten op til sit nuværende niveau på omkring 2,5 procent. Forventningen fra markedet er, at der over den næste tid skal skæres en pæn luns af det tal.

Og det er i sig selv historisk, forklarer Anders Svendsen:

- Det er første gang, man starter en rentenedsættelsescyklus i så lavt et renteniveau. Men vi må nok også indse, at det er den virkelighed, vi lever i nu. Og kigger man mod Europa ligger renten jo også markant lavere, siger han.

Målet med en rentenedsættelse er at sikre høj aktivitet i økonomien.

Men en rentesænkning betyder også, at gælden i samfundet vokser, og at der ikke er redskaber tilbage i den pengepolitiske værktøjskasse, hvis der pludselig skulle gå hul på en boble.

- Lave renter har kæmpe effekter. Den ene effekt er, at der risiko for finansielle bobler. Bobler på boligmarkedet, bobler på aktiemarkedet, bobler på obligationsmarkedet. Kigger man tilbage på finanskrisen, så var en del af forklaringen de historisk lave renter, som var med til at presse boligpriserne op i USA og i dele af Europa, siger chefanalytikeren.

Kort før USA's centralbank offentliggør sin formodede rentenedsættelse, er USA's præsident, Donald Trump, ude med riven, fordi han ikke mener, "The Fed" gør "nok".

Anders Svendsen peger også på en anden konsekvens af de enormt lave renter i øjeblikket: Større ulighed i samfundet.

- Når du sætter renten ned, gavner det dem, der har en formue, de rige. De, der ikke har en formue, får ikke gavn af lave renter.

- De sidste ti år har centralbankerne været aggressive for at forhindre, at folk mister deres job, men bivirkningen er, at man giver flere penge til dem, der har en formue i forvejen, siger Anders Svendsen.

Rentebunden

Helt anderledes er renteniveauet i Europa, hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, siden finanskrisen har forsøgt at sparke økonomien i Eurozonen i gang ved at pumpe milliarder ud i opkøbsprogrammer og minusrenter.

- Situationen er specielt skæv i Europa, hvor ECB ikke har formået at normalisere økonomien efter finanskrisen, lige som man har i USA. ECB arbejder ud fra et mål om at ramme en inflation på to procent, og det er efterhånden nogle år siden, at man har ligget der. Men det betyder altså også, at der ikke er meget at skyde med, hvis der kommer en afmatning i økonomien, siger Anders Svendsen.

På de danske statsobligationer er renten nu faldet til så lavt et niveau, at det koster investorerne penge at købe en statsobligation. Skal en investor bringe sine penge i sikkerhed i Danmark i et enkelt år, koster det 0,8 procent i minusrente.,

- Renterne kan ikke falde meget mere. Der kan ikke rigtigt være mere i sprøjten. Måske ser vi et yderligere fald nu, hvor FED er ved at komme i gang med en lempelsespakke. Men det er et ekstremt rentemiljø, som vi har lige nu. Særligt i Europa, siger Anders Svendsen.