- Det er svært at se som andet end et tegn på alvorlige problemer i arbejdet med at få styr på bankens risikokontrol.
Sådan lyder vurderingen fra DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder, efter at Nordea for kort tiden siden meldte ud, at bankens risikochef, Julie Galbo, forlader virksomheden.
- Jeg føler, at Nordea – og jeg personligt – har opnået meget, og det er nu tid til forandring og nye muligheder, siger Julie Galbo i bankens meddelelse til fondsbørsen.
Det er ifølge Nordea Julie Galbo selv, der har besluttet at forlade banken. Men derudover er årsagen til hendes afgang ikke yderligere beskrevet.
- Hendes afgang fortæller os ikke noget om, hvad problemerne faktisk består i, fortæller Casper Schrøder.
Finansvagthund skulle øge troværdighed
I årene 2010 til 2014 havde Julie Galbo en stilling som vicedirektør i Finanstilsynet.
Her havde hun ansvaret for den danske myndighed, der holder øje med, om bankerne lever op til deres forpligtelser.
Men samme år skiftede hun til en stilling i Nordea. Hos banken blev hendes skifte set som et løft af Nordeas troværdighed, fortæller økonomikorrespondenten.
- Da Julie Galbo blev ansat, var hun en troværdighedstrumf for Nordea. Med ansættelsen af en tidligere vicedirektør fra Finanstilsynet kunne det nærmest ikke være et tydeligere signal om, at man tog opgaven alvorligt, siger Casper Schrøder.
I 2017 blev Julie Galbo forfremmet til global risikochef, og hun har blandt andet haft ansvaret for at kommentere mange af de skandalesager, der i de seneste år er kommet frem om banken.
- I Julie Galbos tid i Nordea har banken været gennem en række alvorlige sager. Nogle af dem foregik før hendes tid, men flere af sagerne har trukket lange spor næsten helt op til i dag, siger Casper Schrøder.
- Man må konstatere, at Nordeas evne til at håndtere de seneste års store sager - for eksempel Panama Papers og den seneste store hvidvasksag - har været katastrofalt dårlig, og Julie Galbo har stået som en central person i offentligheden i flere af disse sager, fortsætter han.
Kritiseret for at bruge 'gylden svingdør'
Senest har Berlingske afdækket, hvordan Nordea i København i årene fra 2004 til 2014 har været indblandet i mistænkelige transaktioner på op til knap 2 milliarder kroner.
Sagen har blandt andet fået partierne Dansk Folkeparti og SF til kritisere, hvad der er blevet omtalt som en "gylden svingdør" for ansatte i Finanstilsynet, der skifter til lukrative stillinger i bankerne.
Partierne har derfor foreslået, at der indføres en periode med karantæne for ansatte, der forlader Finanstilsynet, hvor de ikke kan arbejde med samme område for bankerne.
Nordea oplyser til DR Nyheder, at Julie Galbo ikke har noget nyt job på hånden, men at hun vil blive måneden ud i banken for at sikre overdragelsen af sin stilling.
- Det er opsigtsvækkende, at Julie Galbo forlader Nordea, uden vi egentlig får nogen klar forklaring - andet end at hun selv synes, det er tid til forandring, siger Casper Schrøder.
- Nordea står over for et enormt genopretningsarbejde med deres arbejde med hvidvask. Og også med at genoprette tilliden til banken i offentligheden. Julie Galbo er en helt central person i den opgave, og derfor ville hendes afgang ikke været kommet, medmindre enten hun selv eller banken mener, at det er absolut nødvendigt, fortsætter han.
Hverken Nordea eller bankens afgående risikochef ønsker at stille op til interview. Julie Galbo bekræfter dog i en sms, at beslutningen om at fratræde er hendes egen.
Bagmandspolitiet, SØIK, efterforsker i øjeblikket bankens danske afdeling for, om der er foregået hvidvask, og om banken har gjort nok.
OVERBLIK: Nordeas sager om brud på hvidvaskloven
- •
Finanstilsynet i Danmark undersøgte i 2015 Nordea for hvidvask og anmeldte på den baggrund banken til politiet i Danmark i 2016.
- •
Tilsynet var i en undersøgelse kommet frem til, at banken ikke havde overholdt reglerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
- •
Samme forseelse har tidligere kostet Nordea store bøder. Nordea i Sverige fik i 2015 og 2013 bøder på henholdsvis 50 og 30 millioner svenske kroner.
- •
Bagmandspolitiet (SØIK) har på baggrund af tilsynets anmeldelse siden efterforsket sagen og har blandt andet ransaget Nordeas danske hovedkontor i 2017.
- •
I oktober 2018 anmeldte hedgefonden Hermitage Capital Management Nordea for hvidvask af samlet 2,6 milliarder kroner i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Anmeldelsen er sket til bagmandspolitiet i de fire lande.
- •
I USA undersøger myndighederne, om Nordea har brudt visse "finansielle sanktioner" i perioden 2008-2014. Nordeaoplyste første gang om den amerikanske undersøgelse i januar 2017 i sit årsregnskab for 2016.
- •
Nordea har ifølge sit regnskab for første kvartal 2019 reserveret 709 millioner kroner til bøder i sager om hvidvask.
- •
Kilder: Nordeas regnskaber. Bagmandspolitiet i Norden: Søik, Økokrim, Ekobrottsmyndigheten og Keskusrikospoliisi, Ritzau