I udlejningsgrupper på Facebook er der fyldt med annoncer om sommerhusudlejning ved de populære feriedestinationer i Danmark.
En Facebook-profil udlejer for eksempel et stort sommerhus med swimmingpool, billiardbord og plads til hele familien i Blåvand.
En anden profil har en annonce med et sommerhus ved Søndervig, hvor der er indhegnet have, så lejernes kæledyr kan komme med.
Med der er et problem.
For de to ellers venlige og troværdige Facebook-profiler er falske, og billederne af sommerhusene er stjålet fra udlejningsbureauers hjemmesider.
Ann-Dorthe Bering er en af dem, der er blevet snydt af de falske annoncer. Det sker, da hun vil leje et sommerhus til hele familien i efterårsferien sidste år. Hun har ellers en lang og grundig korresponcance med "Birgitte" og "Peer," inden hun bestemmer sig for at leje deres sommerhus i en uge for 16.450 kroner.
- Jeg har slet ikke mistanke om noget som helst, siger Ann-Dorthe Bering.
Falske Facebook-profiler
Kontant har været i kontakt med en række andre håbefulde sommerhuslejere, der er blevet snydt af de samme falske Facebook-profiler.
- Den ser jo fuldstændig rigtig ud, siger Jens Myrup Pedersen, som er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, da han ser en af de falske profiler, der blandt andet har snydt Ann-Dorthe Bering.
- Noget af det første, jeg vil kigge efter, er, om det er en helt ny profil. Har den nogle venner, og er der noget aktivitet. Det tjek består den her fint.
Der er tale om en hacket Facebook-profil.
Inden Ann-Dorthe Bering lejer sommerhuset af "Birgitte" og "Peer," tjekker hun faktisk tinglysningen for at sikre sig, at ejerne af sommerhuset hedder det samme som Facebook-profilerne. Men svindlerne skifter ofte profilernes navne, så de matcher med sommerhusenes reelle ejere.
- Det er organiseret, det er velgennemtænkt, og det er helt tydeligvis ikke noget, der er lavet af enkeltpersoner, siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.
Ann-Dorthe Bering taler også i telefon med "Peer," som både taler dansk og ifølge Ann-Dorthe Bering virker oprigtig og rar. Han ringer dog fra et skjult nummer.
"Birgitte" og "Peer" foreslår også, at hun kan besøge dem, inden hun overfører den forudbetalte leje, hvis hun er mere tryg ved det. Ann-Dorthe Bering får en adresse, men hun vælger dog ikke at besøge dem.
- For jeg tænker, at når man vil oplyse adresse og det hele, så tænker jeg ikke, at der kunne være noget svindel i det, siger Ann-Dorthe Bering.
Et afgørende telefonopkald
I første omgang overfører Ann-Dorthe Bering næsten halvdelen af lejen på MobilePay.
Senere samme dag overfører hun resten af beløbet som straksoverførsel til det, hun tror, er udlejernes kontonummer.
Det er næppe tilfældigt, at svindlerne foretrækker straksoverførsler. Bankerne har nemlig mulighed for at standse almindelige bankoverførsler, inden betalingen er gennemført. Den mulighed har de ikke ved en straksoverførsel.
Et par timer efter, at Ann-Dorthe Bering har overført pengene, bliver hun ringet op af en kvinde, der spørger, om hun er blevet snydt på nettet.
- Næh, det tror jeg ikke, svarer Ann-Dorthe Bering stadigvæk udvidende om, at hun har lejet sommerhuset af falske Facebook-profiler.
- Så siger hun, at det tror hun, at jeg er, for hun har lige modtaget mine penge. 8450 kroner på en straksoverførsel, forklarer Ann-Dorthe Bering.
Pengene er altså overført til en kvinde, der hverken er "Birgitte" eller "Peer."
- Lige efter at jeg havde overført pengene, så er hun blevet ringet op af én, der siger, ’ups, min kæreste er lige kommet til at overføre nogle penge forkert til dig. Vil du ikke sætte dem tilbage på to forskellige konti?’ forklarer Ann-Dorthe Bering.
Hvidvaskning med uvidende muldyr
Kvinden, der ringer til Ann-Dorthe Bering, har ikke noget med sommerhuset at gøre. Hun har tidligere søgt hjælp i en hjælpegruppe på Facebook, og derfor har hun givet sit kontonummer til andre.
Hun er ufrivilligt blevet det, man kalder et muldyr.
Muldyrets rolle er at modtage og videresende betalinger eller at hæve pengene og aflevere dem til nogle bagmænd.
- Det er ikke altid, at man som muldyr ved, at man er med i sådan en type kriminalitet. Det kan være, at man bliver bundet en historie på ærmet, siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.
Han forklarer metoden med et eksempel, hvor en bagmand henvender sig til en person, som sælger noget på nettet, og udgiver sig for at være en interesseret køber. Men i stedet for at overføre det aftalte beløb for varen, overfører bagmanden bevidst for mange penge. Derefter beder bagmanden sælger om at sende det overskydende beløb videre til en anden konto.
Der er et fællestræk blandt mange af de muldyr, som Kontant har talt med, at de er presset på økonomien og intetanende om sommerhusudlejning. Muldyrene har søgt om legetøj, mad eller andet i diverse hjælpegrupper på Facebook, og de har i den forbindelse givet deres kontonummer til nogen, der har tilbudt af hjælpe. I det her tilfælde til de falske profiler, der også udlejer sommerhuse. Derefter har bagmændene sendt muldyrenes kontonumre til de mennesker, der troede, at de betalte for at leje et sommerhus, men i virkeligheden overførte penge til mulddyrenes konti.
Hvad er perspektiverne i det her? Hvad kan man bruge det til andet end at udleje et falsk sommerhus?
- Nu er det sommerhusudlejning, der er populært i øjeblikket. Men de kriminelle er rigtig gode til at søge hen de steder, hvor der er penge at tjene. Så når man får øje på noget, som fungerer, så løber man efter det, og så udnytter man det, siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.
- Alt, hvor man kan bruge en overtaget konto, kan jo bruges til kriminalitet.
Politiet anholder bagmand
Kontants research leder frem til, hvem en mistænkt bagmand bag sommerhussvindlen er.
Han hedder Martin Bryhl, og han er tidligere dømt for at have franarret penge fra folk på netop Facebook. I 2020 fik han en dom på tre års fængsel for blandt andet bedrageri og såkaldt databedrageri for knap fem millioner kroner.
Dengang brugte Martin Bryhl også diverse hjælpegrupper på Facebook. Her snød han folk til at udlevere deres CPR- og NEM-ID-oplysninger ved at bilde dem ind, at de optog lån gennem ham. Men pengene, dem fik han blandt andet udbetalt til muldyrs-konti.
Kontant prøver flere gange at komme i kontakt med Martin Bryhl uden held.
I juli måned i år anholder politiet Martin Bryhl og sigter ham for at stå bag sommerhussvindlen. Han er foreløbigt sigtet for 70 tilfælde af bedrageri af særlig grov beskaffenhed for i alt 659.000 kroner.
Han har erkendt sig skyldig i de forhold, han er sigtet for.
Kontant har forelagt Martin Bryhl kritikken via hans advokat, men han er ikke vendt tilbage med kommentarer.
Meta og Facebook er ikke vendt tilbage med svar på Kontants spørgsmål.
Ann-Dorthe Bering får 5.450 kroner tilbage af kvinden, der ringer til hende efter straksoverførslen. De resterende 3.000 kroner har kvinden allerede nået at overføre til en anden konto. Hvor pengene fra Ann-Dorthe Berings MobilePay-overførsel er havnet, kan du se i Kontants program om sommerhussvindel ved at klikke på linket herunder.
Se Kontant: 'Sommerhussvindlerne' i aften klokken 21.25 på DR1 eller allerede nu på DRTV.