Snart kan du tjekke, om din håndværker eller leverandør har konkurskarantæne

Folketinget har netop vedtaget en række tiltag i kampen mod selskabssvindel. Men der bør gøres mere, lyder det fra eksperter.

Indtil nu har kun bestemte offentlige myndigheder haft adgang til konkurskarantæneregistret. (© DR)

Det skal være nemmere at gardere sig mod at komme i kløerne på en svindler.

Det bliver nemlig muligt at slå op i et register og se, om eksempelvis den håndværker, du overvejer at hyre, eller den leverandør, du overvejer at benytte, har konkurskarantæne og dermed har drevet virksomhed groft uforsvarligt.

Indtil nu har konkurskarantæneregistret kun været tilgængeligt for bestemte offentlige myndigheder, men fremadrettet skal alle danskere have adgang til det. Det har et flertal i Folketinget netop besluttet.

Ved at gøre listen over navne på folk med konkurskarantæne offentligt tilgængeligt håber politikerne at gøre det mindre attraktivt for at svindle igen og igen, fordi det bliver sværere at ”gemme sig”.

Samtidig giver politikerne mulighed for at give længere konkurskarantæne end før - nemlig op til fem år i stedet for de nuværende typiske tre. Det betyder, at man ikke må deltage i ledelsen af et selskab, uden at hæfte personligt og ubegrænset i den periode.

Formand for Konkursrådet: Undersøg alle tvangsopløste selskaber

Men selvom tiltagene er et skridt på vejen, skal der gøres mere, hvis man skal komme svindlen til livs, mener flere eksperter.

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der er professor i konkursret og formand for Konkursrådet, der rådgiver Justitsministeriet, mener, man burde sætte flere ressourcer af til at give fængselsstraf i grove sager om økonomisk kriminalitet.

- Det bliver der i dag i de rigtig store sager, hvor der er svindlet for to- og trecifrede millionbeløb, men jeg kunne godt personligt forestille mig, at man også kunne give lidt flere straffe – også selvom der er tale om svindel med mindre end de helt store beløb, siger han i DR’s forbrugermagasin Kontant.

Derudover mener han, at alle tvangsopløste selskaber skal erklæres konkurs og undersøges af en kurator. Mange tvangsopløste selskaber bliver nemlig opløst uden nogen egentlig undersøgelse.

- Hvis man ikke erklærer selskaberne konkurs og får undersøgt tingene ordentligt, opdager man ikke om ledelsen har opført sig groft uforsvarligt. Dermed sikrer man sig ikke, at de får en konkurskarantæne og får stoppet et nyt firma, siger han.

- Og man får ikke undersøgt om det er et selskab, som er i ledtog med andre, der bliver brugt til svindel. Så man risikerer, at igangværende svindel ikke bliver bremset hurtigt nok.

Konkursrådet foreslog allerede i 2018, at alle tvangsopløste selskaber skulle undersøges af en kurator.

Formanden for Konkursrådet mener, det kan svare sig at undersøge alle tvangsopløste selskaber. (Foto: © Dr)

Men det er altså ikke en del af de tiltag, Folketinget nu har vedtaget.

- Jeg tror ikke, jeg kan redegøre præcis for, hvorfor alle ikke bliver undersøgt. Men jeg kan i hvert fald sige, at det kommer til også at være et stigende fokus fra min side og fra myndighedernes side, for vi vil jo gerne gøre alt, hvad vi kan for at minimere de risici, der er forbundet med folk, der har dårlige hensigter og gerne vil begå økonomisk kriminalitet, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Hvis alle tvangsopløste selskaber, skal undersøges for mulig svindel, estimerer Domstolsstyrelsen, at det vil koste statskassen op mod 45 millioner kroner om året.

Men formanden for Konkursrådet mener, det er pengene værd:

- Der bliver svindlet for utrolig store beløb, så jeg tror sådan set, at man sagtens skal spare de penge ind i form af mindre tab på skatter og moms unddragelse og alt muligt andet.

Mulig løsning: Deponering af penge til kuratorundersøgelse

Han peger på, at man også kunne lave en løsning, hvor man altid skal sætte et beløb på eksempelvis 30.000 kroner til side i lukket depot, når man oprettet et selskab. Penge, som alene skal bruges til at betale for en kuratorundersøgelse, i tilfælde af at selskabet går konkurs.

Den løsning bakker advokat og partner i Norden Advokatfirma Jens Pontoppidan op om.

Han har været kurator i konkursboer i mere end 30 år.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener, man skal finde den rette balance mellem at forhindre økonomisk kriminalitet, men samtidig ikke gøre det for svært at stifte virksomhed for folk med reelle hensigter. (© DR)

- Hvis selskabet så – som de fleste fornuftige gode selskaber – bliver likvideret, og ejeren efter et langt og frugtbart liv trækker sine penge ud, så får han selvfølgelig de 30.000 med. Det kunne løse det hele, mener han.

Justitsminister Peter Hummelgaard slår fast, at vi som samfund skal slå hårdt ned på økonomisk kriminalitet og svindel – men:

- Vi skal samtidig så bare gøre det på en måde, hvor vi ikke opstiller nogle regler og nogle regimer som mindsker almindelige menneskers lyst til også at starte forretning og virksomhed, og det er den balance, vi hele tiden skal finde, siger han.

De nye tiltag mod selskabssvindel træder i kraft 1. juli, men det er endnu uvist, præcis hvornår konkurskarantæneregistret bliver offentligt tilgængeligt, da man først skal have den it-mæssige løsning på plads.

Se Kontant: Konkurskarrusellen i aften klokken 21.25 eller allerede nu på DRTV.