Det er alt for let at spekulere i selskabssvindel.
Sådan lyder det fra en tidligere svindler, der selv har tjent millioner af kroner på at stifte og misbruge selskaber, der kun har eksisteret på papiret.
- Det er virkelig nemme penge, siger han.
Manden ønsker at være anonym, fordi han i dag lever et liv uden kriminalitet. Men han står frem i DR's forbrugermagasin Kontant, fordi han ønsker at gøre opmærksom på, hvor nemt det har været for ham at udnytte konkursreglerne.
Han skønner, at han har været med til at oprette over 1.000 selskaber, som alle var fiktive og blot var designet til at fylde hans og hans samarbejdspartneres lommer:
- De dårlige selskaber har lavet en kvart million kroner. Så kan man så selv regne opefter, siger han.
Folketinget har netop vedtaget en række tiltag, der skal bekæmpe selskabssvindel. Og det er der brug for, for det er alt for nemt at oprette selskaber og bruge dem til at snyde både leverandører og statskassen for penge, mener han.
Han fortæller, at det maksimalt tog 48 timer at oprette et selskab. Det eneste, han havde brug for, var at finde en revisor, der ville sige god for ham og de andre stiftere af selskabet.
- Det behøvede ikke engang at være en statsautoriseret revisor, siger han. Det lykkedes ham altid at finde nogen, der var med på fidusen og kunne "købes" for et passende beløb.
- Det er ikke alle selvfølgelig, men der er nogle brodne kar, der kan. Så det var ret nemt, siger han.
Herefter gjaldt det om at fremstille falsk dokumentation i form af fakturaer, regnskaber og lønsedler, som kunne bruges til at snyde leverandører, banker og myndigheder. På den måde så selskaberne på overfladen ud til at være veldrevne.
- Vi brugte alle de systemer, der faktisk ligger tilgængelige online. Mange af dem er jo lovlige systemer, som fungerer megagodt, men de kan jo også bruges til ting, som de ikke skal bruges til, siger han.
I videoen her fortæller den tidligere selskabssvindler, hvordan han lykkedes med at tjene millioner på selskaber, der kun eksisterede på papiret.
Med den falske dokumentation kunne han og hans medsammensvorne blandt andet købe varer på kredit.
- Vi kunne købe byggematerialer, telefoner, computere, og hvad ved jeg, som så kunne sælges bagefter.
Dertil kom så moms- og skattesvindel.
- Pengene kom ud på vores online bank. Det har som regel været en udenlandsk bank – dem kan der jo godt udbetales moms til. Så kunne vi bare hæve pengene, siger han.
Selskabernes levetid var ofte kort, fordi de blev lukket, inden der skulle leveres årsregnskab.
- Og der er der ikke så mange penge tilbage – eller noget som helst faktisk – og så går de automatisk konkurs.
Derefter startede fidusen forfra med et nyt selskab.
Større risiko for at blive undersøgt i Storkøbenhavn end i Kolding
Sidste år gik 7.316 danske selskaber konkurs.
Når et selskab går konkurs, bliver der indsat en kurator, som skal undersøge boet og fordele eventuelle værdier til kreditorerne.
Mange konkurssager begynder med en tvangsopløsning i skifteretten – eksempelvis fordi selskaberne ikke har afleveret årsregnskab.
Men sidste år blev 1.598 selskaber tvangsopløst uden at blive undersøgt af en kurator, fordi der ikke var tilstrækkelige midler i boet til at betale for kurators undersøgelse.
Der er altså større sandsynlighed for at slippe for en grundig undersøgelse, hvis selskabet er tømt for værdier.
Men der er også forskel på, hvordan landets retskredse griber sagerne an.
I flere af retskredsene er det mere undtagelsen end reglen, at et selskab undersøges af kurator.
Derimod undersøgte Sø- og Handelsretten, der dækker over tre retskredse, sidste år samtlige tvangsopløsningssager med enten en likvidator eller en kurator.
- Vi har valgt den måde, som vi mener i vores retskreds og med vores sagssammensætning bedst muligt forfølger lovens formål inden for de givne rammer, skriver Sø- og Handelsrettens præsident, Mads Bundgaard Larsen, i et skriftligt svar til DR.
Når så mange af sagerne konkursbehandles, fører det også til flere konkurskarantænesager.
- Et forsigtigt skøn kunne være, at omkring 70-80 procent af vores konkurskarantænesager er startet med en tvangsopløsningssag, skriver han til DR.
Brugte altid stråmænd
En konkurskarantæne betyder, at man ikke må deltage i ledelsen af selskaber, hvor man ikke hæfter personligt og ubegrænset.
Man bliver tildelt konkurskarantæne, hvis det bliver vurderet, at man har drevet virksomhed groft uforsvarligt, og oftest gælder den i tre år.
For at komme uden om risikoen for at få konkurskarantæne, brugte den tidligere selskabssvindler altid stråmænd. En stråmand er en person, som står som direktør eller ejer i en virksomhed, selvom vedkommende i virkeligheden ikke har noget at gøre med ledelsen af virksomheden.
Det er en konstruktion, der bliver brugt af personer, som gerne vil holde skjult, hvem der reelt står i spidsen for virksomheden.
Ofte brugte den tidligere svindler personer, som i forvejen sad i gæld til de bagmænd, han arbejdede sammen med.
- Når vi havde brugt en stråmand én gang, kunne vi ikke bruge ham – eller hende – igen jo. Så vi fik som regel friske mennesker ind, som ikke var kendt i Erhvervsstyrelsens system, fortæller han.
- Som regel fik vi stukket deres pas og kørekort og sygesikring og MitID i hånden. På den måde brugte vi dem til at oprette bankkonti og så videre, og når vi så havde alt, vi skulle bruge, sendte vi dem bare hjem igen.
Se Kontant: "Konkurskarusellen" torsdag 21.25 eller på DRTV.
I videoen øverst på siden forklarer den tidligere selskabssvindler, hvordan han oprettede falske fakturaer, der skulle få virksomheden til at se veldrevet ud.