Ringet op, ruineret og rasende på Nordea: Aase overførte 460.000 kroner og forstår ikke, at banken lod det ske

Nordeas sikkerhed og behandling af svindlede kunder får kritik i nyt Kontant-program.

Aase Edelsparre stod og smurte en mad, da telefonen ringede.

Den flinke mand i den anden ende af røret sagde, at han var politimand og hed Klaus.

Og han fortalte Aase Edelsparre en forvirrende historie, der kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver:

En fyr fra Kolding med en kæreste i Brande var ved at stjæle hendes penge.

Og på grund af det geografiske sammenfald med Aase Edelsparres hus i Hammerum uden for Herning kunne det meget vel være, at den kriminelle havde fået kig på hende i eller omkring Herning Centret.

Da hun seks timer senere var færdig med at snakke med Klaus og hans kompagnoner, var hun lidt over 460.000 kroner fattigere.

- Jeg har jo venner, der siger: Aase, dig? Du er jo sateme velfungerende. Du kører, du rejser, du ordner.

- Ja, men selv mig, sukker Aase Edelsparre.

Og hun er langt fra den eneste, som telefonsvindlerne har ledt på meget dyre afveje.

DR Kontant er over en længere periode blevet kontaktet af en række ældre og pårørende til ældre, der er blevet lænset for deres livsopsparinger af veltalende telefonsvindlere.

Der er én ting, der går igen hos de bankkunder, sagerne drejer sig om:

De har det til fælles, at de alle er kunder i Nordea.

Svindlerne får ofte de ældre til selv at overføre pengene - og i Nordea har de kunnet flytte 500.000 kroner på ganske få sekunder. (Foto: © Jens Kolding - DR)

IT-direktør: Nordea-kunder kan have været mere eksponeret målgruppe

- Det er lige meget, hvem jeg spørger – så siger de: Hvordan kan du få lov til at sidde og køre med så mange penge? Det kan vi ikke i vores bank, siger Aase Edelsparre, der blev manipuleret til at overføre alle de 460.000 kroner på én gang.

Og der er faktisk stor forskel på, hvor meget bankernes kunder kan straksoverføre per dag.

Nordeas maxbeløbsgrænse har i lang tid været en halv million kroner.

I den anden ende af spektret har for eksempel Vestjysk Bank en beløbsgrænse på blot 25.000 kroner per dag.

Jesper Helbrandt er direktør i Institut for Cyber Risk og lever af at rådgive virksomheder og myndigheder i it-sikkerhed.

- Det er klart, at hvis der er stor difference imellem bankerne, så vil kunderne i eksempelvis Nordea, som tillader 500.000 kroner, nok være en mere eksponeret målgruppe i forhold til den her form for kriminalitet i forhold til andre banker med lavere grænser.

- Den nemme løsning og den hurtige løsning er jo at sænke loftet, siger han.

Nordea: En balance

Anita Nedergaard er ansvarlig for bekæmpelse af finansiel kriminalitet i Nordea Bank Danmark.

Hun mener, at det er sikkert for de ældre at have opsparingen stående i Nordea. Og ifølge hende er det en "balance", når Nordea skal vælge, hvad beløbsgrænsen skal være.

- Når vi sætter grænserne ned, så har vi en lang række kunder, som oplever en forringet service og som vil opleve, at det er en lille smule mere besværligt at være kunde i Nordea, siger Anita Nedergaard i et interview med DR Kontant.

For nylig har Nordea dog sænket maxbeløbsgrænsen fra en halv million kroner til 100.000 kroner.

- Jeg tror, at for alle mennesker betyder det noget, eller for langt hovedparten betyder det noget, om man mister en halv million eller 100.000 kroner. Det tænker jeg er åbenlyst, siger Anita Nedergaard.

Det tænker jeg også, at det er. Så hvorfor har det taget så lang tid at sætte beløbsgrænsen ned?

- Det har været den proces, vi har været igennem. Den analyse, vi har foretaget, og nu er vi så landet på det her, og så lad os se, hvilken effekt det får.

Det er vel klart, at svindlerne går efter et pengeinstitut, der har en høj beløbsgrænse?

- Det skal jeg ikke gøre mig klog på, om svindlerne gør. Vi har så måske nogle andre tiltag, end andre har. Men det, vi har gjort nu, det er, at vi har sat grænsen ned - og er forhåbentlig så mindre interessante for svindlere, siger Anita Nedergaard.

- Helt generelt er det mit indtryk, at vi ligger rimelig godt til i Nordea på vores setup, når det kommer til bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Man kan som bank træffe forskellige valg, og her kan jeg kun sige, at vi gør rigtig meget, og vi gør meget hver dag, og vi overvejer hver dag, hvordan kan vi kan gøre det bedre, siger Anita Nedergaard. (Foto: © Jens Kolding, (c) DR)

IT-direktør og svindeloffer undrer sig over manglende blokering

Aase Edelsparre forstår ikke, at Nordea ikke opdagede, at hun ud af det blå var ved at støvsuge sine konti fuldstændig og overføre cirka 460.000 kroner til en fremmed konto en helt almindelig fredag i december.

- Jeg kender ikke så mange på min alder, der sidder og kører med 500.000 dagligt. Jeg får jo omkring 10.000 kroner i måneden i pension. Og dem klarer jeg mig jo for, siger hun.

Samme undren har Jesper Helbrandt fra Institut for Cyber Risk.

- Det burde ikke være et problem for bankerne at implementere en sikkerhedsmekanisme, der analyserede på den adfærd, der var, og når der var unormal transaktion, så var der en blokering, siger han.

Ifølge Anita Nedergaard fra Nordea foretager banken også en vis overvågning af kundernes adfærd og transaktioner.

- Vi sætter nogle parametre op, vi får nogle røde flag op, og dem behandler vi og håndterer, som de kommer op i forhold til den kunde og de transaktioner, som er. Men det er ikke sådan, at vi sidder og kigger på alle og hver enkelt transaktion, siger hun.

Anita Nedergaard vil ikke gå ind i Aase Edelsparres konkrete sag, siger hun.

- Men jeg kan sige helt generelt, at det er jo sådan, at vi har kunder, som har en almindelig økonomi, almindelig adfærd og lige pludselig har de brug for at lave en større overførsel.

Vi kan i hvert fald bare konstatere, at I ikke har reageret på det her, for Aase har mistet sine penge. Kontoen bliver tømt.

- De her sager, du har taget med - det er kunderne, som selv har lavet overførslerne. Det er kundens egen netbank, det er kunden selv, der godkender det på den sms, vi sender, siger Anita Nedergaard.

Svindel-sikkerhed får hug

Aase Edelsparre mener ikke, at Nordeas sikkerhed over for de ældre kunder har været acceptabel.

Hvorfor er det bankens ansvar? Du har jo selv sagt ja.

- Jamen det er jo dem, der har mine penge. Så mener jeg, at de da også har et ansvar. Det er jo dem, der skal passe på mine penge.

- Havde jeg haft pengene herhjemme, havde de jo ikke fået dem, siger hun.

Jesper Helbrandt fra Institut for Cyber Risk dumper Nordeas sikkerhed.

- Man bør som bank i den her verden sige: "hvad kan vi gøre for, at vores kunder ikke bliver udsat?” For de ældre kunder her er jo den svage part. Den stærke medspiller er banken, som bør gå ind og tage nogle forholdsregler, der kan begrænse den risiko. Det er jo trods alt deres platform, der bliver udsat for en kriminel handling.

- Jeg er ikke enig med ham, når han siger, at det er vores platform, der bliver misbrugt. Vores platform bliver brugt af kunden på samme måde, som når kunden betaler sine regninger eller giver gaver til sine børn, siger Anita Nedergaard fra Nordea.

Præcis. Det er jo det, der er problemet?

- Det er det, der er problemet, og det er derfor, at vi skal have den information ud til kunderne. Det er aldrig banken, og det er aldrig politiet, og det er aldrig en offentlig myndighed, som ringer og beder om, at man får overført, siger hun.

Vil skifte bank

De kunder, DR Kontant har talt med, er også vrede over den måde, banken har taget hånd om dem efter svindlen.

Aase Edelsparre mener, at banken har brugt enhver given lejlighed til at minde hende om, at hun selv er skyld i den suppedas, hun befinder sig i.

- Det har de sagt, hver gang jeg har været i kontakt med dem: "Du har selv lukket døren op og inviteret dem ind og givet dem det hele." Den har jeg fået... Og så tænker jeg bare: Ja, det kan fandeme godt ske, jeg har lavet noget dumt, men jeg er altså ikke dum. Det er jo feset ind, men det er som om, at de vil pointere det hele tiden, siger Aase Edelsparre.

Hvorfor er det så vigtigt for Nordea at lægge ansvaret over på kunderne?

- Jeg ved ikke, om det er vigtigt for Nordea at lægge ansvar over på kunderne. Hvordan kundekommunikationen har været lige præcis i forhold til Aase, ved jeg ikke. Jeg kan heller ikke diskutere Aases sag, men helt generelt bestræber vi os på, at vi tager hånd om vores kunder og hjælper dem videre, siger Anita Nedergaard fra Nordea.

Aase Edelsparre mistede sin mand for næsten ti år siden og bor alene i huset. Hun har to voksne sønner - en i Danmark og en i Canada. (Foto: © (C) DR)

Efter svindlen er det lykkedes Nordea at skaffe Aase Edelsparre cirka 32.000 af de 460.000 kroner tilbage.

Hun har været kunde i Nordea og bankens forløbere, siden hun blev født og fik sin første bankbog. Men det er snart slut.

- Jeg er så skuffet. Det med pengene er én ting. Men at jeg bliver behandlet sådan af min bank – det kommer fuldstændig bag på mig, siger hun.

DR har været i kontakt med Midt- og Vestjyllands Politi for at spørge til Aase Edelsparres sag. Politiet arbejder fortsat med opklaringen, lyder det.

Du kan se mere om telefonsvindel i Kontant-programmet "Ringet op og ruineret", der bliver sendt på DR1 21.25 torsdag aften. Her medvirker Aase Edelsparre sammen med andre ofre og pårørende til ofre for telefonsvindel.

Du kan også se programmet allerede nu på DRTV lige her.