5. oktober 2020 klokken 15.27: SKL (skadelidte, red.) kørte på cykel og med to børn på hver deres cykel.
3. november klokken 12.39: SKL parkerer sin cykel ved rutebilstationen.
5. november 2020 klokken 13.21: SKL går hen ad fortovet i rask tempo.
Mathilde Sloth kunne ikke gå uden for sin dør, uden at flere sæt øjne i al hemmelighed fulgte med og noterede hendes mindste bevægelser.
Indimellem blev hun overvåget af op til fire personer samtidig. Alle udstyret med kamera, pen og papir til at dokumentere i detaljer, hvad hun foretog sig, og hvordan hun brugte sin krop.
Det indsamlede materiale blev overgivet til betragternes arbejdsgiver, Tryg - Mathilde Sloths forsikringsselskab.
- Det er sindssygt grænseoverskridende at se de optagelser. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til det, siger Mathilde Sloth, da hun sidder ved sit stuebord og kigger videoerne med sig selv igennem.
Chokerende mail fra advokat
Mathilde Sloth er jurist og arbejder som dommerfuldmægtig ved Retten i Aarhus.
I maj 2018 kom hun til skade i forbindelse med et firmaarrangement på havnen i Aarhus. Mathilde og nogle kolleger sad ved et borde-bænkesæt på en bådebro, der pludselig gav efter og styrtede sammen, så 12 personer røg i vandet.
Hun slog sig så hårdt i faldet, at hun efterfølgende måtte sygemelde sig og være derhjemme i en periode.
- Jeg havde det rigtig skidt. Der gik et halvt år efter ulykken, før jeg begyndte på arbejde igen i nogle få timer om ugen, siger Mathilde Sloth.
Så kom der en mail fra hendes advokat. I den stod der, at hun var blevet overvåget af medarbejdere fra Tryg Forsikring, og en del af de optagelser, detektiverne havde lavet af hende, blev sendt til advokaten på et usb-stik.
Dem fik Mathilde Sloth udleveret, som du kan i videoen her:
- Jeg blev virkelig overrasket, og så blev jeg dårlig og fik kvalme. Det er det med at gå og kigge sig over skulderen, og tænke, om der er nogen efter mig. Hvad vil de nu se?
Mathilde Sloth blev derfor sygemeldt igen, og hun opsøgte en psykolog for at få nogle redskaber til at komme videre, så hun ikke blev ved med at isolere sig derhjemme.
- Det føltes som et overgreb. Kroppen får sit helt eget liv efter sådan en oplevelse. Jeg kan godt sige til mig selv, at det er ovre nu, og ingen følger efter mig eller sidder bag mig i bussen og filmer. Men kroppens alarmberedskab træder i kraft og låser totalt, siger Mathilde Sloth.
Man kan godt smile med smerter
Tonny Elmose Andersen er psykolog og professor i smertepsykologi ved Syddansk Universitet.
Han siger, at når menneskers smerter bliver vedvarende eller kroniske, er der ikke kun ét niveau. Nogle dage kan være næsten smertefrie, mens andre er et sandt smertehelvede.
Derfor giver videoovervågning ikke nødvendigvis et retvisende billede af, hvad en person er i stand til, for de viser kun øjebliksbilleder. De viser ikke konsekvenserne af at bide smerterne i sig, mens man eksempelvis løfter sit barn eller kører på cykel.
- Smerter er komplekse. Alenestående vil jeg ikke mene, at man kan bruge det her materiale til noget som helst. Smerter kan gå op og ned fra time til time eller fra dag til dag, siger Tonny Elmose Andersen.
- Man skal huske på, at mange patienter med smerter har lært at have ondt igennem mange år. De ved, at de kan blive mødt med en negativ holdning fra andre, hvis de giver udtryk for at have ondt, og det påvirker deres adfærd.
- Så man kan altså godt smile, selv om man har smerter?
- Ja, absolut. Det kan man sagtens. Ellers ville det være et forfærdeligt liv. De her mennesker har det svært nok i forvejen, så hvis de heller ikke må smile, er der ikke meget livskvalitet tilbage, siger Tonny Elmose Andersen.
Han tilføjer, at følelsen af at blive overvåget og forfulgt af en fremmed hos nogle mennesker kan resultere i PTSD-lignende symptomer som angst, depression, vagtsomhed, årvågenhed og kropslig arousal, fordi de hele tiden er i mentalt alarmberedskab.
Klar til at reagere.
Vicedirektør: - Overvågning er nødvendigt
Når et forsikrings- eller pensionsselskab vælger at bruge overvågning, skyldes det, at der i arbejdsskadesager kan være tale om årelange udbetalinger og erstatningskrav i millionklassen, fordi beløbet skal svare til den indtægt, den skadelidte ikke kommer til at tjene igennem et job.
Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension siger vicedirektør Thomas Brenøe, at overvågning er nødvendigt, men han tilføjer, at det selvfølgelig skal begrænses.
Reglerne er da også sådan, at der skal helt særlige grunde til, før et forsikrings- eller pensionsselskab må starte en overvågning. En velbegrundet mistanke om svindel.
Det kan være uoverensstemmelser i de oplysninger, de indhenter. Eksempelvis en person, som er mere aktiv, end vedkommende har givet udtryk for at være i stand til.
Det er et krav, at mindre indgribende metoder er udtømt, inden overvågning startes, men modsat politiet - som skal have en dommerkendelse til overvågning - kan forsikringsselskaberne imidlertid sætte en mand til at overvåge en kunde alene ved at få det godkendt i selskabets egen direktion.
- Thomas Brenøe, hvor hensigtsmæssigt er det, at det er selskabet selv, der skal vurdere, om der skal igangsættes en overvågning?
- Jeg synes, det er ret betryggende, svarer vicedirektør Thomas Brenøe fra Forsikring & Pension.
Han påpeger, at der bliver brugt overvågning i omkring 100 sager om året, hvor der i gennemsnit kommer 130.000 nye personskadesager til.
Thomas Brenøe vil ikke kommentere på den konkrete sag, som "Kontant" beskriver her, men han medgiver, at der kan ske overvågning, som viser sig at være grundløs.
- Det er klart, at hvis du overvåger nogen, kan der selvfølgelig være få tilfælde, hvor det viser sig, at kunden havde ret med sit funktionsniveau. At det tip eller de oplysninger, vi har fået, er forkerte, siger Thomas Brenøe.
- Så man laver overvågninger, der bekræfter det, kunden hele tiden har sagt?
- Ja, det kan godt ske. Det er jo den risiko, man løber.
Kunder som Mathilde Sloth kan ikke altid få uddybet præcist, hvorfor de er blevet overvåget. Hun har blot fået at vide, at betingelserne for at overvåge var til stede.
Det kan ifølge Thomas Brenøe skyldes, at der er oplysninger i mistankegrundlaget, der ikke kan udleveres af hensyn til andre mennesker. Det kan være, at mistanken kommer på baggrund af et tip fra en person, der står den skadelidte nær.
Ny klagemulighed på vej
I Mathilde Sloths sag endte Tryg Forsikring med slet ikke at bruge materialet, men hun ville ønske, at hun havde mulighed for at klage over den behandling, de har udsat hende for. Sådan et klageorgan findes ikke endnu.
Man kan henvende sig til Finanstilsynet, hvis man vil klage over sit forsikringsselskab. Finanstilsynet kan imidlertid ikke gå ind i enkeltsager på den måde, at man får et svar tilbage på, om der var noget galt.
Finanstilsynet oplyser til "Kontant", at man som borger har mulighed for at tage sagen i retten, hvis man føler sig uretmæssigt overvåget.
Efter "Kontants" fokus på overvågning har Forsikring & Pension lavet et nyt kodeks for personovervågning, så kunder fremover kan klage direkte til deres selskab, der så har mulighed for faktisk at behandle klagen. De medarbejdere, der laver overvågningen, skal desuden være certificerede.
Ingen fra Tryg Forsikrings direktion har ønsket at medvirke i et interview med "Kontant" omkring Mathilde Sloths sag, der ikke er afsluttet endnu, men de skriver i en mail, at i ni ud af ti tilfælde, hvor de vælger at bruge overvågning, holder mistanken om svindel stik.
I 2018 ankede selskaberne 2.681 sager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der afgør sager om tabt erhvervsevne og méngrader. I 2021 var ankerne steget med 75 procent, så 4.679 sager blev anket.
Du kan se programmet "Kontant: Overvåget af forsikringen" allerede nu på DRTV og klokken 21.15 på DR1.