Nogle telefonsamtaler koster utroligt meget mere end andre.
Dét har en lang række - især ældre - borgere igennem de seneste mange måneder modvilligt måttet erkende.
Der er tale om de opkald, hvor telefonsvindlere med skuespil og løgnehistorier flår det økonomiske fundament væk under de ældste danskere.
Nu kan DR med en række lydoptagelser af nyere dato dokumentere, hvordan svindlerne arbejder.
Randi Mortensen er efterforsker og politiassistent i afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Midt- og Vestsjællands Politi. Hun har derudover interviewet en lang række ofre for telefonsvindel.
Andreas Lieberoth er adfærdsforsker ved Aarhus Universitet og beskæftiger sig blandt andet med svindel.
DR har interviewet dem begge for at blive klogere på, hvordan svindlerne hvirvler den ene danske ældre efter den anden ind i et spin af formuefrygt, løgne og netbank-overførsler.
Ja, goddag - det er Rigspolitiet
Ofrenes telefoner ringer oftest uden for bankernes åbningstid.
Og i mange af de svindelopkald, DR har lyttet til, er fremgangsmåden helt identisk.
Svindlerne kender allerede ofrets navn og adresse. Og de spørger som noget af det første til et forbrugslån på et stort beløb, der angiveligt skulle være optaget i den ældres navn.
Lydfil 1 - præsentation:
- Det er jo det, det her kører på: De vil gerne have folk ind i "den varme zone", hvor folk bliver forskrækkede og lytter meget intenst. Og hvor folk måske er lidt hurtigere til at handle, end hvis de bare sad stille og roligt og havde lang tid til at tænke over det, siger adfærdsforsker Andreas Lieberoth.
Kan alle blive narret?
- Alle kan blive narret. De fleste af os bliver ikke snydt. Men så er der den dårlige dag eller det rigtige match, hvor de rammer lige præcis den rigtige person på det rigtige tidspunkt. Hvor man ikke når at tænke så langt, og hvor man ikke når at stoppe sig selv. Og det er der, pengene ligger.
Efterforsker Randi Mortensen viser, hvor let det er for svindlerne at finde en bruttoliste med ældre menneskers fulde navne og adresser på forskellige søgesider på nettet - for eksempel Krak og 118.
Hun demonstrerer, at der for eksempel kommer 115 resultater med potentielle svindelofre, hvis man skriver "Grethe, 4000" i søgefeltet på Krak. "4000" er Roskildes postnummer.
- I gamle dage havde vi telefonbøgerne, og de er nu blevet overtaget af de her søgesider, hvor man kan finde oplysningerne. Det er en gavebod for svindlerne, siger Randi Mortensen.
Hun anbefaler derfor ældre at blive fjernet fra søgesiderne. Det kan ske med en enkelt opringning til deres teleselskab.
Slørede numre
Svindlerne bruger et værktøj kendt som "spoofing" til at få deres numre til at se officielle ud.
Med spoofing kan svindlerne maskere deres faktiske telefonnummer, så det på modtagerens telefon i stedet er identisk med et troværdigt telefonnummer. For eksempel Nordeas telefonnummer 70 33 33 33 eller et politinummer, der traditionelt slutter på cifrene "14 48".
Svindlerne kan også med tekst skrive, at de for eksempel ringer fra Fredericias lokale politistation:
Lydfil 2 - spoofing:
Telefonsvindlere med talegaver
Telefonsvindlerne er rigtig gode til at fortælle historier fra de varme lande:
Lydfil 3 - overbevisningsstrategier:
- Det er fuldstændig textbook svindel, det her. På en eller anden måde at vise, at jeg er et helt almindeligt menneske, jeg har nogle sårbarheder, jeg kan relatere til dig, og jeg har endda børn, siger Andreas Lieberoth.
- De er dygtige, de her svindlere. De er meget gode til at få det til at lyde rigtigt. Så de kan altså virke meget overbevisende. De har lært noget om psykologi, og om hvordan man sidder og overbeviser folk i en telefonsamtale, siger Randi Mortensen, der kender til flere telefonsvindlere med sælgerbaggrund.
- De her bagmænd er i tyverne. Og det er primært mænd. Typisk har de allerede flere ting på deres CV inden for det kriminelle område, siger hun.
Fælden klapper
Hvilken forklaring bruger svindlerne så, når de skal overtale de ældre til flytte penge?
I dette klip må den ældre - som i en lang række andre sager - forstå, at den ondsindede hacker kan stoppes med et såkaldt "sikkerhedsdepot".
Sikkerhedsdepotet er ifølge svindlerne noget, der snart bliver et lovkrav hos alle banker. Og det skal tænkes som en slags "skab", som kun den ældre selv har nøglen til, siger svindleren.
I virkeligheden er sikkerhedsdepotet en svindel-konto.
Lydfil 4 - sikkerhedsdepotet:
- Nu klapper fælden. Jeg var imponeret og tænkte, at sikkerhedsdepotet er en god metafor, siger Andreas Lieberoth.
- Man kan se det for sig, og det er nemt at forstå. Og hvis det føles nemt, så er det for det meste også overbevisende. Og så lægger de jo andre ord ind. De fire cifre i registreringsnummeret (som skal indtastes i forbindelse med overførsler på netbank, red.) har et andet navn, kontonummeret kalder de også noget andet, siger Andreas Lieberoth.
Telefonisk tidsudtræk
Svindlerne bruger ikke deres egne konti til svindlen. I stedet "låner" de konti af andre mennesker - ofte i bytte for et beskedent beløb. De mennesker kaldes "muldyr".
Muldyrene har pengene stående i en kort periode, inden de bliver ført videre.
Mens svindlerne stadig har ofrene i telefonen, sørger de for at sikre udbyttet. Det gør de for eksempel med kontanthævninger og talrige overførsler mellem muldyrkonti i flere forskellige banker.
- En bagmand har flere forskellige muldyrkonti, han kan råde over. Og det er også derfor, vi ser, at mange af samtalerne med ofrene varer meget lang tid. Flere timer, siger Randi Mortensen.
Ved at holde ofrene i telefonen undgår svindlerne nemlig, at de ældre ringer til deres pårørende, bank eller politiet.
Lydfil 5 - tidsudtræk:
- Det er en, som prøver at trække tiden ud, og som prøver at gøre sig tillidsvækkende over for ofret. Han prøver at trække tiden, for han vil jo sørge for, at de penge, han nu sidder og flytter fra hendes konto, ikke kommer tilbage, eller at han kan nå at få dem fjernet, så han kan få gevinsten, siger Randi Mortensen.
Villige til at gå langt
I opkaldet herunder ringer offeret på svindlernes anvisning til sin bank, Nordea, for at autorisere en overførsel, som banken har standset.
På trods af, at den rigtige Nordea-medarbejder ved, at der er tale om svindel, forsøger svindlerne at fastholde illusionen over for offeret.
Det kan være svært at skelne stemmerne fra hinanden - prøv selv at afgøre, hvem der er svindler, og hvem der er Nordea:
Lydfil 6: Svindlere i det ene rør, Nordea i det andet
Heldigvis skærer den rigtige Nordea-medarbejder til sidst igennem og spærrer kundens konti.
- Det sjove ved at lytte til det er jo, at det er to stemmer, som lyder ens. Som begge to hævder, at de er Nordea. Og der er ikke nogen argumenter, som er voldsomt forskellige. Så de siger begge to, at den anden er en svindler, og du skal lægge på, siger Andreas Lieberoth.
- De begynder begge to at hidse sig lidt op. Hvis det var mig, der sad med det, ville jeg nærmest glemme, hvem jeg havde i hvilket rør, så ens som stemmerne lyder. Så for det første viser det jo bare, at svindlerne er meget tæt på den virkelige verden. Og for det andet viser det, at den ældre herre er nået til et sted, hvor han er temmelig forvirret, siger han.
Afsløret
Det er ikke alle svindelsamtaler, der slutter med et "farvel og god dag". Nogle gange bliver svindlerne afsløret i løbet af samtalen.
Det sker for eksempel for svindelbetjenten her, der ikke rigtig kan se fornuften i at anmelde en politimand til en anden politimand:
Lydfil 7 - afsløret:
DR har klippet i lydfilerne, der er adskillige timer lange. Stemmerne er sløret af hensyn til ofrene.
Du kan se meget mere om telefonsvindel i Kontant-programmet "Ringet op og ruineret", der bliver sendt på DR1 torsdag aften klokken 21.25. Du kan også se det allerede nu på DRTV lige her.