- Det var hurtige penge, hvis jeg lige stod og manglede 5.000-6.000 kroner. Så kunne jeg nemt lave det beløb. Bare på én cykel. Jeg kunne sagtens tjene 30.000 om ugen på den måde. Eller mere.
Sådan siger "Daniel", der er tidligere cykeltyv.
Han ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn, da han har lagt kriminaliteten bag sig.
Men han er stadig klar over, hvordan branchen for tyveknægte fungerer, og han ved præcist, hvilke cykler og reservedele der er mest attraktive.
Det ved Peter Laursen også.
Han har en cykelforretning i København, og han har kunder, som fortæller, at de har købt en cykel, som efter bare få timer er blevet stjålet fra dem. Det hører heldigvis til sjældenhederne.
De fleste mister den "først" efter to-tre måneder.
- Jeg hører om det hver dag. Det fylder meget, og det virker til, at man nemt går fri som cykeltyv. Som om, det er helt omkostningsfrit. Det er i hvert fald sjældent, at jeg hører, at nogen er blevet taget i det, siger Peter Laursen.
Der er ikke noget nyt i, at der bliver stjålet masser af cykler i Danmark. Sådan har det formentlig været, siden cyklen blev opfundet i starten af 1800-tallet.
Det nye er, at tyvene de senere år er begyndt at gå uden om helt almindelige cykler og i stedet styrer meget direkte efter de dyre el-cykler, som mange danskere investerer i frem for bil nummer to eller en bil i det hele taget. Og ja - dyre mountainbikes og racercykler er altid attraktive, fordi de er nemme at sælge videre.
Det hele handler om hurtige penge, som en anden tidligere kriminel, "Jimmy", fortæller om længere nede i den her artikel.
Andreas har mistet 11 cykler på fire år
Andreas Juchli ved alt om, hvor træls det er at komme ud til en cykel, der pludselig er væk.
Han driver en virksomhed, hvor han udlejer cykler til turister i København. Det er de såkaldte ”Christiania-bikes” med et lad foran, som man kan have indkøbsvarer, tasker og børn i. Sådan én er populær og koster derfor et sted mellem 20.000 og 40.000 kroner alt afhængig af udstyrspakken.
Det gør dem også attraktive hos tyvene, har Andreas Juchli altså erfaret. De seneste fire år har han fået stjålet ikke færre end 11 af sine udlejnings-cykler og oven i det et antal batterier, låse og opladere, så han har mistet værdier for mere end 300.000 kroner.
Det gør det besværligt og dyrt for Andreas Juchli at drive virksomhed, for han har også et forsikringsselskab, der skal acceptere risikoen.
I de seneste ti år er erstatningssummerne efter cykeltyveri ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension steget med 56 procent, så forsikringsselskaberne nu udbetaler mere end 170 millioner kroner om året.
Nu har Andreas konsekvent tre-fire låse på hver cykel, og han har sat sporingsudstyr med gps-trackere i både cyklerne og de 4.000 kroner dyre batterier, så han har mulighed for at finde dem igen, når de forsvinder.
Det skræmmer bare ikke tyvene væk.
- Det tager dem måske 20 minutter med en vinkelsliber at skære de største låse over. Det er meget svært at sikre en ladcykel her i København, for det er en rigtig god forretning for tyvene. De bliver ikke eftersøgt, og der er ingen, der stopper dem. Jeg tror ikke, politiet har ressourcer til at efterforske cykeltyverier, siger Andreas Juchli.
På overvågningsvideon fra Andreas’ cykelparkering (øverst på den her side) kan man se, hvordan en tyv kravler over hegnet og stikker af med både en oplader og et batteri
Virksomheden Just Eat, der bringer mad ud til kunder, døjer også med tyveri af cykler. På bare ét år har Just Eat i Danmark fået stjålet 145 el-cykler til en samlet værdi af fem millioner kroner.
Nogle bude har oplevet at blive passet op på gaden og truet med kniv til at aflevere deres cykel. Andre har mistet cyklen efter få minutter uden opsyn.
Just Eat oplyser til "Kontant", at de som konsekvens har taget de dyreste el-cykler ud af drift.
Svært for politiet at løfte bevisbyrden
I de første tre kvartaler af 2022 er 34.632 cykler meldt stjålet, viser tal fra Danmarks Statistik.
I hele 2021 blev der indgivet 37.437 anmeldelser om cykeltyveri på landsplan. I samme periode er der imidlertid kun rejst 539 sigtelser. Det vil sige i 1,44 procent af sagerne.
Hos Københavns Politi forklarer vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard, at det ofte er meget svært for politiet at bevise, at en mand faktisk har stjålet en cykel.
- Derfor gør vi i stedet det, at vi sigter ham for hæleri, så der har vi en meget højere sigtelsesprocent, siger Jesper Bangsgaard.
Københavns Politi har imidlertid ikke mulighed for at oplyse til DR, hvad sigtelsesprocenten for hæleri med cykler ligger på, men de nævner et eksempel på en sag, hvor en person blev anholdt og sigtet for to tyverier, som politiet mente at kunne bevise.
Manden i den sag havde derudover 13 cykler stående, som han ikke kunne redegøre for, og han endte med at blive dømt for hæleri med alle 15 cykler.
Jesper Bangsgaard mener ikke, at det er uden risiko at være organiseret cykeltyv, men han pointerer, at politiet er nødt til at prioritere personfarlig kriminalitet.
- Hvis du får stjålet en cykel, så kontakt politiet. Så hjælper vi med at finde cyklen, siger Jesper Bangsgaard.
Alt er til salg på nettet
"Kontant" har også været i kontakt med en anden mand, der er tidligere kriminel.
"Jimmy" fortæller, at der findes hemmelige netværk for hælere på blandt andet Facebook, hvor der bliver solgt alt fra designerlamper til cykler, biler, inkassogæld og narko. Et sort marked for alt.
I én af grupperne er der næsten 7.000 medlemmer.
- Der er nogle, som tjener styrtende på det her. Og der er nogle, der mangler rigtig mange ting, som forsvinder på mystisk vis i nattens mulm og mørke. Det dukker så op på Facebook, og det fortjener folk at vide, siger "Jimmy", der optræder anonymt af hensyn til eventuelle konsekvenser ved at stå frem.
Han viser nogle eksempler på ting, der er til salg i én af grupperne. I øjeblikket er særligt dyre cykler populære. Sælgerne skriver i flere tilfælde direkte, at nøgler og oplader mangler, ligesom eventuelle gps-trackere er pillet ud.
- Det er varme ting, som man siger i de kredse. Derfor er priserne også tilsvarende lave, siger "Jimmy".
Gruppen fungerer ifølge "Jimmy" sådan, at nogle laver annoncer på ting, de allerede har stjålet og vil sælge videre. Andre efterspørger varer, som tyve så går ud og stjæler til dem.
- Alle de mennesker, der er med i de her grupper, er vel kriminelle?
- Ja, det vil jeg sige. Hælere er lige så gode som stjælere.
Noget tyder på, at det ikke kun er tyveknægte med strikhandsker og hættetrøjer trukket hen over hovedet, der tjener penge på at sælge stjålne cykler og reservedele som sadler, styr og pedaler.
Flere kilder fra det kriminelle miljø fortæller til "Kontant", at også en række cykelværksteder gerne aftager stjålne cykler, som de sælger videre efter at have ændret på stelnummeret, så kunden ikke opdager noget. Det sker eksempelvis ved at lave et 6-tal eller et 9-tal om til et 8-tal, så cyklen ikke står til at være stjålet, hvis kunden søger på den her i politiets cykelregister.
Ifølge vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard kan politiets teknikere godt finde frem til, om en cykel er stjålet, selv om stelnummeret er slebet helt væk eller ændret.
Han siger desuden, at politiet er bekendt med, at der er grupper på Facebook, hvor der bliver handlet hælervarer, ligesom de er klar over, at der bliver solgt stjålne cykler fra værksteder rundt omkring.
- Det kommer ikke bag på os. Vi har en gruppe efterforskere, der patruljerer nettet for lige nøjagtig de her ting, siger Jesper Bangsgaard.
Spørgsmålet er, hvordan man kommer tyveriet til livs.
Hos Cyklistforbundet siger vicedirektør Jane Kofod, at hun savner mere fokus på problemet, fordi en cykel for mange familier er blevet en dyr investering i et hverdags-transportmiddel.
- Man bør finde en mere direkte måde, hvor det er langt hurtigere for politiet at finde ud af, om en cykel er stjålet. En slags digital scannings-løsning, siger Jane Kofod.
Det danske stelnummersystem er stort set ikke ændret, siden det blev indført i 1942.
Jane Kofod bakkes op af Henrik Olsen, der er direktør i firmaet Unisecure, som arbejder med sikring af værdier gennem blandt andet dna-mærkning og gps-tracking.
Henrik Olsen mener, at det er for nemt for en professionel tyv i dag at få gjort en cykel "ikke stjålet" ved bare at ændre stelnummeret.
- Hvis man ud fra nummeret faktisk kunne se, hvem der var ejeren, var det fint. Som det er i dag, skal cyklen være rapporteret stjålet, før der kommer noget som helst op, siger Henrik Olsen.
I eksempelvis Canada og England samarbejder politiet med private firmaer om en moderne, digital registrering af cykler. Det har været med til at sikre, at langt flere stjålne cykler finder tilbage til deres retsmæssige ejer.
Vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard er dog godt tilfreds med stelnummersystemet.
- Det giver cyklen en unik identitet, vi kan efterlyse den på. Når vi træffer folk på en cykel, kan vi kontrollere, om den er stjålet. Sagen er bare den, at hvis folk vil snyde, så kan de snyde. I sidste ende skal vi nok få ram på langt de fleste af dem, der stjæler cykler organiseret, siger Jesper Bangsgaard.
Er du blevet snydt, eller snyder du selv nogen og har fået dårlig samvittighed, så skriv til os på kontant@dr.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Du kan se programmet "Kontant: Hvem stjæler din cykel?" allerede nu på DRTV og klokken 21.25 på DR1.