Det havde været sådan en hyggelig aften hjemme hos Birgit Marie Schütz i Skodborg lidt uden for Vejen i Sydjylland.
Hendes datter, svigersøn og børnebørn var lige smuttet hjem efter en god gang aftensmad. Og hendes samlever havde lige tændt op for et brag af en EM-håndboldkamp i fjernsynet. Danmark-Ungarn.
Den glædede de sig til at se sammen.
Men hygge blev til uhygge, da telefonen ringede.
Det var Rigspolitiet. Benjamin Petersen fra it-afdelingen.
Birgit Marie Schütz var tilsyneladende udsat for et ondsindet hackerangreb. Hun var muligvis blevet afluret. Det var vigtigt, at hun samarbejdede, måtte hun forstå.
Og hun turde ikke andet.
Hun og samleveren blev bedt om tage ophold i to forskellige rum af hensyn til efterforskningen.
Politimanden spurgte, om hun kendte en Poul Petersen inde i Vejen?
Nej, det gjorde hun ikke.
Nå, men Poul Petersen var altså med i en kriminel gruppe, der opererede i Birgit Marie Schützs lokalområde på Vejen/Rødding-egnen.
Og politiet ville sideløbende samme aften, mens hun var i røret, aflægge ham et besøg for at afklare hans rolle i hackingen. For at se, om de kunne ryste nogle navne på medsammensvorne ud af ham.
Det kunne de. Poul Petersen brugte ikke sin ret til at tie stille.
Han fortalte politiet om Markus Jørgensen. Tobias Møller. Erik Jensen. Politiet gav navnene videre til den forfærdede Birgit Marie Schütz, der ikke kendte nogen af mændene.
- De sidste navne fik jeg aldrig, for dem var de ude at lede efter. Der var vist nok otte i den gruppe.
- Og så havde de booket et møde i Nordea næste dag, hvor der ville være en betjent til stede klokken 13.45. Og de havde faktisk også booket et møde i retten 21. november fra klokken 9.30 til 14, siger Birgit Marie Schütz.
Der var bare ét problem, som Birgit Marie Schütz desværre først sandede for sent:
Det hele var løgn.
Det hele var en paranoid og virkelighedsnær helaftensforestilling med et falsk persongalleri - og med Birgit Marie Schütz i en ufrivillig hovedrolle.
Banditterne Poul Petersen, Markus Jørgensen, Erik Jensen og Tobias Møller var opdigtede karakterer, der aldrig kom på scenen.
Og politimanden "Benjamin Petersen fra Rigspolitiets it-afdeling" var en dygtig skuespiller og manuskriptforfatter i det syv timer lange og løgnagtige skuespil, der fik den 75-årige kvinde til at overføre 600.556,01 kroner på Nordeas netbank.
Sekshundredetusindefemhundredeseksoghalvtreds kroner. Og én øre.
'Sød' svindler gav vand- og vejrtrækningspause
Svindel-betjenten Benjamin Petersen var en flink fyr at snakke i telefon med. Talte totalt rigsdansk og var nok omkring 30 år, siger Birgit Marie Schütz.
- Jeg oplevede, at vedkommende, jeg snakkede med, var SÅ sød og flink. Og kun ville folk det bedste. Han var virkelig behagelig at høre på. Omsorgsfuld, siger hun.
Birgit Marie Schütz ser dårligt - især under pres, siger hun - og er i sin hverdag meget hæmmet af lungesygdommen KOL. Hun bruger derfor iltapparat og begyndte hurtigt at gispe efter vejret, mens hun kæmpede for sine midler.
I ethvert godt teaterstykke husker afvikleren at indlægge en pause. Så det gjorde "Benjamin Petersen" selvfølgelig også.
- De kunne jo godt høre, at jeg havde det svært. Så sagde "Benjamin": Ved du hvad, gå hen og tag dig et glas vand og sæt dig ned. Og træk vejret dybt. Vi har ikke travlt.
- Og det gjorde jeg jo så. Og da vi snakkede videre, sagde han: Det var fint. Går det bedre nu? Det var jo en omsorg uden lige.
Bedrageriets klimaks
Efter lidt tid var Birgit Marie Schütz blevet lullet så langt ind i løgnehistorien, at fupmageren så sit snit til at påbegynde den akt, hele teaterstykket handler om.
"Point of no return":
Den del, hvor han stjæler Birgit Marie Schützs penge.
Pengene skulle hun overføre til et såkaldt "sikkerhedsdepot".
- De siger, at de gerne vil lægge pengene i fire depoter. Og så ville de fordele dem ud. Det spurgte jeg ikke ind til. Jeg ved ikke, om jeg tænkte noget på det tidspunkt. Jeg var begyndt at blive ør i hovedet og kunne fandeme hverken finde hoved eller hale i de her ting, siger Birgit Marie Schütz.
Svindlerne holdt hende i røret hele aftenen, mens de konto-støvsugede, hvad de kunne.
Ofte var der meget lange pauser, hvor Benjamin Petersen "talte med sin overordnede", mens Birgit Marie Schütz ventede på linjen.
Til sidst var der dog ingen, der svarede, når hun sagde "hallo".
Da var det, at Birgit Marie Schütz ringede til Nordea.
På det tidspunkt havde viserne på uret passeret tre om natten.
'Med ført hånd'
Birgit Marie Schütz anede uråd flere gange, siger hun.
- Jeg tror, at jeg sagde to eller tre eller fire gange, at jeg ikke vidste, om jeg skulle tro på dem.
Men "Benjamin Petersen" vidste præcis, hvilke knapper han skulle trykke på, hvis offeret blev skeptisk.
For eksempel ved at gøre opmærksom på, at han ringede fra et såkaldt 1448-nummer.
De slutcifre tilhører traditionelt politiet, men det er dog muligt at fifle sig til dem med såkaldt "spoofing".
- Og de lagde også meget vægt på, at de ikke havde bedt mig om at udlevere kontonumre eller koder. Nej, det havde de jo ikke… Og hvordan kunne jeg så tro, at de ville svindle mig, når de ikke havde bedt om nogen af de ting? Det er jo det, man for det meste hører. At man ikke må udlevere kontonumre eller koder.
- Jeg er ikke dement. Men jeg var ikke ved mine fulde fem den aften. Det var jeg ikke. Jeg var presset i dén grad, for jeg ville jo passe på mine penge og sikre, at de ikke blev taget fra mig. Jeg har gjort det med ført hånd, hvor jeg tænkte, at det, de siger, er det rigtige, så selvfølgelig gør du det.
Afdød mand var ansat i banken
Nordens største bank, Nordea, har absolut ingen stor stjerne hos Birgit Marie Schütz.
Ikke længere.
Og det er et paradoks.
For hendes afdøde mand var nemlig ansat i netop Nordea og i bankens forløbere, Privatbanken og Unibank, gennem hele sin karriere. Det var han meget stolt af at være.
På grund af mandens ansættelsesforhold har Birgit Marie Schütz såkaldt medarbejderstatus i banken og har derfor kunnet spare penge på for eksempel gebyrer, fortæller hun.
Den pensionerede pædagog på både spædbørnehjem og i vuggestuer, børnehaver og dagplejen har alle dage haft et godt og tillidsfuldt forhold til sit pengeinstitut.
Men da Birgit Marie Schütz i forbindelse med svindlen for alvor fik brug for hjælp fra banken, slog relationen i dén grad revner.
For hun er rasende over bankens sikkerhed og kundebehandling.
- Der synes jeg simpelthen, at jeg er blevet røvrendt af dem. Der har de godt nok ikke passet på deres kunder, siger hun.
566.000 kroner fattigere
Da Birgit Marie Schütz efter fupnummeret har fået lidt mere end 34.000 kroner tilbage igen, viser de røde tal på bundlinjen, at hun har mistet cirka 566.000 kroner.
Fupmagerne fik fingrene i Birgit Marie Schützs penge med fire separate overførsler - den største overførsel var på cirka 439.000 kroner.
En pludselig overførsel af dén størrelse fra hendes konto burde Nordea have opdaget og standset, mener hun.
- Det kan ikke passe, at jeg må overføre 439.000 på det tidspunkt af dagen, for det har jeg sgu aldrig gjort før. Så mener jeg, at så kender de deres kunder dårligt, hvis de ikke kan gennemskue, at der er noget galt, siger Birgit Marie Schütz.
Ifølge Anita Nedergaard, ansvarlig for bekæmpelse af finansiel kriminalitet i Nordea Bank Danmark, er det sikkert for ældre at have opsparingen stående i Nordea.
- Helt generelt er det mit indtryk, at vi ligger rimelig godt til i Nordea på vores setup, når det kommer til bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Man kan som bank træffe forskellige valg, og her kan jeg kun sige, at vi gør rigtig meget, og vi gør meget hver dag, og vi overvejer hver dag, hvordan kan vi kan gøre det bedre.
Hun fortæller, at banken ikke kigger på alle og hver enkelt transaktion.
- Helt generelt er det jo sådan, at vi har kunder, som har en almindelig økonomi, en almindelig adfærd, og lige pludselig har de brug for at lave en større overførsel, siger Anita Nedergaard.
Men der foregår både en elektronisk overvågning, og så sidder der mennesker og holder øje. Mennesker, der er trænet i at forholde sig til svindel, siger hun i et interview med Kontant.
- Vi sætter nogle parametre op, vi får nogle røde flag op, og dem behandler vi og håndterer, som de kommer op i forhold til den kunde og de transaktioner, som er.
- Det er kunderne, som selv har lavet overførslerne. Det er kundens egen netbank, og det er kunden selv, der godkender det på den sms, vi sender, siger Anita Nedergaard.
Men det er jo sådan, svindlen foregår. Så hvis I ikke reagerer på, at kunderne selv har overført pengene, så stopper I jo ingenting.
- Men det er jo også derfor, det er så frustrerende, at det lykkes for svindlerne at manipulere vores kunder til at tro, at det her er en god idé, siger Anita Nedergaard.
Birgit Marie Schütz køber ikke Nordeas argumentation.
Når du selv sidder og autoriserer overførslerne, kan du så ikke godt forstå, at banken måske tænker "det vil hun gerne selv"?
- Nej, det kan jeg ved Gud ikke. For hvad skulle jeg som 75-årig købe en aften, der koster 439.000? Det kan jeg ikke forstå, at alarmklokkerne ikke ringer. Jeg føler ikke, at de følger med i, hvad der sker. Overvåger kontiene, som de siger, at de gør.
Usikker sikkerheds-sms?
Birgit Marie Schütz blev bedt om at bekræfte overførslen via sms.
- Og så kommer den der besked jo fra banken, om jeg accepterer – sig "ja" eller "nej". Og der har jeg jo sagt ja.
Hvorfor?
- Fordi jeg ville sikre mine penge. Han sagde, at det skal du bare taste "ja" til.
Han ved godt, at sms’en kommer?
- Ja, det gør han. For han siger nemlig "så får du en sms, og den skal du bare sige ja til". Den beskytter jo ikke i det øjeblik, vel?
Anita Nedergaard fra Nordea erkender, at sikkerheds-sms'en ikke er 100 procent optimal ved den type svindel, hvor offeret selv overfører pengene.
- Det er et godt system derhen, at hvis kunden ikke selv sidder med sin netbank og har sin telefon, så kan overførslen ikke lade sig gøre.
Og det er jo ikke det, der er tale om her?
- Ja, og det er det jo, fordi kunden faktisk ønsker at lave overførslen. Den sms, du viser mig her, ser ikke sådan ud længere. Vi har ændret ordlyden, så det er mere tydeligt, hvor der står, at hvis du er blevet bedt om at lave overførslen, så kan det være svindel.
- Kernen i det her er, at kunden selv laver overførslen. Og hvis de er overbevist om, at det her er det rigtige at gøre, så er sms'en en mindre god løsning, men den er også en del af de mange brikker, der er omkring det her, siger Anita Nedergaard.
Løb med lånet
Allerede dagen efter svindlen kom Birgit Marie Schütz i problemer igen, da hun kom op i sin lokale filial.
- De ville have, at jeg skulle skrive forløbet op. Så sagde jeg, at det kan jeg ikke. Jeg er træt og har sovet to timer. Jeg ryster og kan ikke få luft. Men det skulle jeg gøre.
Birgit Marie Schütz fik af den grund ikke alle detaljer med, mener hun. Hun ville ønske, at en anden havde hjulpet hende med at udfylde papirerne, mens hun dikterede.
Svindlerne overtalte blandt andet Birgit Marie Schütz til at overføre pengene fra et såkaldt prioritetslån på 475.000 kroner. Lånet er bygget op på en måde, så hun har haft de 475.000 kroner til rådighed på sin egen netbank.
Det ærgrer hende, for det er banken selv, der har rådet hende til at lade være med at afdrage på lånet, siger Birgit Marie Schütz.
Banken har ifølge hende ikke ønsket at ændre på renten efter svindlen, og derfor skal Birgit Marie Schütz nu også betale renter til Nordea for de penge, lånet udgør, siger hun.
Helt generelt har Nordea ikke været opsøgende over for hende, lyder det.
- Jeg synes slet ikke, at de har været interesserede i at høre noget om det. De har bare cuttet os af hver gang. At det er min egen skyld. Jeg synes, at det er noget underligt noget, siger Birgit Marie Schütz.
DR har kontaktet Nordea med Birgit Marie Schützs kritik. Banken vil dog ikke kommentere på hendes konkrete sag, lyder det.
Men banken er tilsyneladende blødt op i forhold til rentespørgsmålet.
- Vi gennemgår sag for sag, og ud fra en rimelighedsbetragtning har vi besluttet, at disse kunder, der er blevet svindlet til at trække på deres kreditfacilitet, ikke skal betale renter til banken af dette. Men vi understreger, at det er en individuel vurdering fra sag til sag, skriver Nordea Danmarks presseafdeling.
'Jo større de bliver, desto mindre godt gør de for deres kunder'
Efter hun blev svindlet, har Nordea sænket sin maxbeløbsgrænse for straksoverførsler på netbank fra 500.000 til 100.000 kroner for at begrænse svindlernes muligheder.
- Det viser jo, at de måske har erkendt, at de har begået nogle fejl i deres systemer. Men den selverkendelse skulle jo gerne komme nogle af dem, der har betalt prisen, til gode. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige til det. Jeg er så gal.
Viser det ikke bare, at banken handler?
- Jo. Men de skulle så sandelig have handlet noget før.
Til dét skriver Nordea Danmark:
- Sænkningen af beløbsgrænsen ved straksoverførsler til 100.000 kroner per dag blev iværksat som ét blandt flere af de præventive tiltag, som vi løbende har skruet op for i bestræbelserne på at begrænse telefonsvindel. At vi løbende skruer op for præventive tiltag medfører dog ikke, at afgørelser ændres i sager, der er fundet sted, før disse var indført.
Familien har klaget til både Nordeas kundeservicechef og Det Finansielle Ankenævn. Førstnævnte fastholder, at Birgit Marie Schütz selv har autoriseret overførslerne. Sidstnævnte har ikke truffet afgørelse endnu.
- Jeg forstår ikke Nordea længere. Jo større de bliver, desto mindre godt gør de for deres kunder, siger hun.
Nordea havde et overskud på cirka 31 milliarder kroner i 2022.
En sidste kontanthævning
Det syv timer lange teaterstykke kostede Birgit Marie Schütz et stort stykke af hendes økonomiske sikkerhedsnet. Nu skal hun tænke sig om hele tiden, siger hun.
Men hun er heldigvis ikke helt blanket af efter tæppefaldet.
Pensionsopsparingen fik svindlerne ikke. Og sammen med sin afdøde mand har hun også investeret på aktiemarkedet.
Tiden er ikke moden til salg af aktierne lige nu.
- Når jeg engang får mine aktier op på et vist niveau, overvejer jeg at gå hen for at hæve hele lortet på én gang.
- Og dem skal de ikke sætte spørgsmålstegn ved. For det gjorde de ikke, da svindlerne tog pengene fra mig, siger Birgit Marie Schütz.
Du kan se meget mere om telefonsvindel i Kontant-programmet "Ringet op og ruineret" på DRTV lige her.