I forbindelse med programmet ”Kontant: Får vi post til tiden?”, valgte vi at teste leveringen af to af Postnords brevprodukter:
- •
Almindelige breve med en leveringsfrist på tre til fem hverdage
- •
Quickbreve med en leveringsfrist på én hverdag.
Ved hvert forsøg sendte vi 100 breve på kryds og tværs af landet i samarbejde med DR’s ni P4-distrikter.
Brevene blev adresseret til private adresser og sendt 5., 12. og 14. marts.
De almindelige breve blev puttet i Postnords røde postkasser, mens quickbrevene blev indleveret på posthuse, inden for Postnords gældende tidsfrister.
Resultat for almindelige breve:
82 breve kom frem inden for tre til fem hverdage
18 breve kom ikke frem inden for tidsfristen
- •
7 breve kom frem efter seks hverdage
- •
2 breve kom frem efter syv hverdage
- •
3 breve kom frem efter otte hverdage
- •
3 breve kom frem efter ni hverdage
- •
1 brev kom frem efter 11 hverdage
- •
2 breve kom senere eller dukkede aldrig op
Resultat for quickbreve
75 quickbreve kom frem inden for tidsfristen på én hverdag
25 quickbreve kom ikke frem inden for den lovede tidsfrist
- •
21 quickbreve kom frem efter to hverdage
- •
1 quickbrev kom frem efter tre hverdage
- •
2 quickbreve kom frem efter fire hverdage
- •
1 quickbrev kom frem efter syv hverdage
Målt af et uvildigt konsulentfirma
Almindelige breve er fra politisk hold underlagt et krav om levering inden for fem hverdage. 93 procent af de breve skal frem til tiden.
Ifølge Postnords egne tal, målt af det uvildige, tyske konsulentfirma Quotas GmbH, leverede selskabet 93,6 procent af de almindelige breve til tiden i 1. kvartal af 2018.
Quickbrev er Postnords eget produkt og ikke underlagt krav fra politikerne, men alene Postnords egen målsætning. I 2017 leverede de 93,4 procent af quickbrevene til tiden. Her er Postnords egen målsætning 95 procent.