Carina Sørensen er på vej på operationsbordet.
I dag skal lægerne endnu en gang forsøge at rette op på skaderne efter en mislykket operation i udlandet.
Det er tredje gang på under et år.
Carina drømmer om at kunne løfte sine børn igen, nå kaffen på øverste hylde i køkkenet og slippe for de konstante smerter, som hun har haft, lige siden hun fik foretaget et såkaldt armløft - en operation hvor lægerne fjerner overskydende hud under armene - på en udenlandsk klinik.
- Jeg fortryder sgu min operation til at starte med. Det gør jeg. At jeg ikke bare kunne acceptere, at sådan ser jeg ud. Men det er jo nemt at sidde og sige, når det er gået galt, siger hun.
Carina Sørensen er ikke den eneste, som er vendt hjem med skader efter operation i udlandet. På flere af landets plastikkirurgiske afdelinger oplever man et stigende antal patienter, som indlægges med komplikationer efter kosmetisk kirurgi foretaget i lande som Litauen, Tyrkiet, Polen og dele af Mellemøsten.
- Vi har næsten hele tiden patienter gående i sårforløb. Komplikationer er dyre, og det er de også for det danske sundhedsvæsen, når vi får kosmetiske patienter ind hos os, siger Birgitte Jul Kiil, der er cheflæge på plastikkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Samme billede ser man på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Begge hospitaler oplever at måtte udskyde andre operationer for at behandle akutte patienter, som kommer hjem med infektioner og deciderede fejl efter kosmetiske operationer i udlandet.
- Jeg mindes ikke, jeg så ret mange for otte til 10 år siden. Nu har vi flere om året, og mange af dem er ressourcekrævende forløb med indlæggelser ad flere omgange, siger Michael Munksdorf.
Han er i dag ledende overlæge på plastikkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, men han har tidligere selv udført adskillige operationer på private klinikker i Danmark
Det kan vel også gå galt i Danmark?
- Ja, de alvorlige, akutte infektioner, som kræver behandling i det offentlige sygehusvæsen, det kan også ske herhjemme, men det er meget sjældent. Med de mindre alvorlige komplikationer vil det ofte være sådan, at det pågældende privathospital tager det på egen kappe og egen regning, siger Michael Munksdorf.
Opereret igen
Allerede lige efter operationen i Litauen har Carina Sørensen en fornemmelse af, at noget er galt.
Men det er først, da hun kommer hjem til Danmark og får sine forbindinger af, at hun opdager, at syningerne er gået op, og sårene under armhulerne er åbne.
En komplikation, som ifølge overlæge Michael Munksdorf skyldes, at den litauiske kirurg har lagt snittet i Carinas armhule forkert. Der er noget galt med teknikken.
De efterfølgende uger åbner sårene sig yderligere, og Carina Sørensen må endnu en gang opereres. Denne gang af danske læger - som patient i det danske sundhedsvæsen.
- Jeg er jo dybt taknemmelig for det danske sundhedsvæsen. Jeg forstår godt, hvis folk sidder og tænker, hvorfor de skal betale, fordi jeg har rejst til udlandet og fået lavet noget, der gik galt, og jeg lægger mig fladt ned - det er min egen skyld, erkender hun.
De danske sygehuse og hospitaler registrerer ikke, hvorfor patienter henvender sig, og der findes derfor ikke tal for, hvor mange patienter, som årligt indlægges med komplikationer efter kirurgi i udlandet.
I 2018 vurderede den daværende formand i brancheforeningen Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi, DSPR, Lisbet Rosenkrantz, over for TV2, at det drejede sig om 25-30 patienter om året.
En rundspørge, som DR's forbrugermagasin "Kontant" har lavet til en række af landets plastikkirurgiske afdelinger, viser, at tallet i dag formentlig ligger et sted mellem 50 og 60 patienter.
De danske læger peger på flere årsager til, at patienter bliver indlagt med resultater, som var langt fra det, de havde håbet. Andre baktier, korte indlæggelser før hjemrejse og ofte meget store indgreb er en del af forklaringen, lyder det.
- Vi kan godt blive forskrækkede, når vi får patienter hjem, der både har fået lagt balleimplantater ind, fået fjernet overskydende hud på maven og lavet brystimplantater i kombinationer, hvor det er meget stor kirurgi. Vi leger på kanten af, hvornår det kan gå rigtig galt, siger cheflæge Birgitte Jul Kiil.
Godkendt på distance
Mange kunder rejser gennem danske agenturer, som formidler kontakten mellem kunden og det udenlandske hospital eller klinik.
I Danmark er der strenge regler for kosmetisk kirurgi og eksempelvis krav om minimum en uges betænkningstid fra forundersøgelse til operation, men i udlandet møder kunderne ofte først deres kirurg til en fysisk forundersøgelse kort før tid operationen.
Og det er et problem, lyder det fra flere overlæger.
- Herhjemme får vi patienterne ind til en konsultation. Folk kan godt sende et billede først, men vi snakker ikke videre, før vi har set dem i virkeligheden, mærket hudens tykkelse og fedtfylde, vejet og talt med patienten, siger overlæge Michael Munksdorf og tilføjer, at en kvinde, der går ind på en dansk klinik, godt kan godt risikere at få nej til operation.
Hos flere danske rejseagenturer bliver kunderne bedt om at indsende helbredsoplysninger og billeder af deres krop, som rejseagenturet sender til den udenlandske kirurg. Kunderne bliver således godkendt til operation uden fysisk fremmøde.
- Når kunderne sætter sig ombord på flyet, har de jo på den måde allerede et ben på operationsbordet. Kirurgi er kirurgi, så man skal tænke sig om, før man bliver opereret, for der vil komme komplikationer. Det gør der altid, siger Birgitte Jul Kiil.
Direktør: 'Kunderne ved, hvad de går ind til'
Ét af de agenturer, der arrangerer kirurgiske rejser til udlandet, er det Aarhus-baserede Luxuskirurgi Danmark ApS. De skriver selv, at de er et af Europas førende agenturer, og de fortæller, at de hvert år sender hundredvis af kunder til Litauen.
Også her bliver køberne godkendt til operation ud fra et helbredsskema og en række billeder, og den praksis er helt efter bogen, lyder det fra virksomhedens sundhedsfaglige direktør Sabine Trustrup, som "Kontant" har talt med.
- Vi gør meget ud af at fortælle, at det er en forhåndsgodkendelse, og at selve forundersøgelsen først udføres i Litauen, siger hun.
Hvor ofte sker det, at kunden tager hjem uden at blive opereret efter at have været til sådan en forundersøgelse?
- Aldrig, svarer Sabine Trustrup.
Er det ikke et problem?
- Hvorfor skulle det være det? Vores patienter undersøger det her marked meget grundigt. Vi har tæt kontakt med dem, der booker operationer gennem os, og de ved, hvad de går ind til. Vi er meget åbne og ærlige, svarer Sabine Trustrup.
Hvad tænker du om, at det bliver de danske skatteborgere og hospitalsafdelinger, der skal hjælpe efter komplikationer fra operationer foretaget i udlandet?
- Jeg kan godt se problematikken i det, men vi bor i et land med et rimeligt højt skattetryk, så vi betaler for de her behandlinger igennem vores skat, svarer Sabine Trustrup og sammenligner det med skiturister, der kommer hjem fra ferie med et brækket ben.
Det betaler samfundet også for, påpeger hun.
Hos Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser enhedschef Henrik Kristensen, at hvis man tager til udlandet og bliver opereret, er man som udgangspunkt ikke dækket af de danske erstatningsregler. Det er man kun, hvis en lægefejl er sket i Danmark.
- Man skal altså tænke sig om, før man tager til udlandet. Vi har høje krav til personalet og de steder, der laver de her behandlinger. Man bør sætte sig ind i de erstatnings- og klageregler, der gælder i det pågældende land, siger Henrik Kristensen.
Du kan se programmet "Kontant: Mommy makeover mareridt" allerede nu på DRTV eller klokken 21.25 på DR1.