De 17 personer, som er anklaget i den store Greed-sag, har stået bag en omfattende 'fakturacentral', som har udstedt tusindvis af fiktive fakturaer til hundredvis af selskaber i København og på Sjælland.
Det mener specialanklager Maria Cingari, som leder slaget i et historisk stort opgør om selskabssvindel for omkring en halv milliard kroner.
- De har udfærdiget fiktive fakturarer til en lang række selskaber, og de her selskaber har en interesse i at modtage fiktive fakturaer. Det kan enten dække over sort arbejde, eller fordi de så har kunnet trække moms og undgå at betale skat. Der kan også være tale om decideret hvidvask af penge, sagde Cingari i et fyldt retslokale i Retten i Glostrup, hvor Greed-sagen er planlagt til at fortsætte ind i 2020.
Ikke en del af sagen
De knap 1.000 selskaber, som skal have købt fiktive fakturaer hos de 17 tiltalte, er angiveligt helt almindelige københavnske og sjællandske firmaer inden for blandt andet håndværk og rengøring.
De har ifølge politiet kunnet snyde med moms og skat ved at føre kravene fra Skat over i en række skraldespandsselskaber, som de 17 tiltalte har stået bag.
I alt har skraldespandsselskaberne udstedt 5.158 fakturaer, som anklagemyndigheden altså kalder 'fiktive'.
- Anklagemyndighedens tese er, at når selskabet modtager en fiktiv faktura, så kan man bruge den i bogholderiet og dermed nedbringe den angivne moms, fordi man dermed har kunnet dokumentere, at man har købt arbejdskraft, sagde Maria Cingari under forelæggelsen, hvor anklagemyndigheden ridser sagen op.
Overskuddet fra svindelnummeret er angiveligt blevet delt mellem de knap 1.000 selskaber og de tiltalte i sagen. Selskaberne er ikke en del af Greed-sagen, men ifølge Cingari kigger Skat på dem.
En gruppe af de tiltalte i sagen har ifølge Maria Cingari haft en 'skafferrolle'. De har med andre ord haft til opgave at finde københavnske og sjællandske virksomheder, som kunne tænke sig at slippe billigere i moms og skat.
290 millioner mangler
På få år nåede i alt 520 millioner kroner at skylle gennem den såkaldte 'fakturacentral,' hvor gælden til det offentlige blev placeret i skraldespandsselskaber med stråmandsdirektører, mens pengene forsvandt ud gennem vekselbureauer og udenlandske selskaber.
I alt er Skat blev snydt for moms- og skatteindtægter for 290 millioner kroner, har politiets revisorer vurderet i en konsulentrapport, der slavisk har gennemgået de 5.158 fakturaer.
Et beløb, der dog bestrides af forsvaret, som selv har iværksat en ekstren undersøgelse af de tusindvis af fakturaer.
Centralt i anklagen er tre brødre med pakistansk baggrund, som siden oktober 2017 har siddet varetægtsfængslet. I alt er fem personer fortsat varetægtsfængslede i sagen.
Alle tiltalte nægter sig skyldige.
Håndskrevne regnskaber og sim-kort
Maria Cingari kunne på retsmødet fortælle, at politiets efterforskning af det 'kriminelle netværk' begyndte i starten af januar 2017, efter politiet blandt andet havde modtaget tip fra kilder, oplysninger fra Skat og selv havde efterforsket hovedpersonen NA, efter flere banker havde foretaget hvidvask-indberetninger på grund af mistænkelige overførsler.
Herefter startede politiet en overvågning af vekselbureauer og de centrale personer i sagen.
Her fandt politiet frem til, at den centrale personkreds havde base i det nybyggede luksushotel A Hotels i Brøndby, som én af de tiltalte er direktør for.
Da politiet den 10. oktober 2017 ransagede hotellet og anholdt flere af de tiltalte, blev der blandt andet fundet identitetspapirer, håndskrevne regnskaber, simkort og telefoner, som kunne knyttes direkte til de skraldespandsselskaber, som er gået konkurs med et samlet krav fra Skat på 290 millioner kroner.
Anklagemyndigheden viste blandt andet en video fra hotellets lobby, hvor flere af de tiltalte spiste morgenmad, kort før politiet ransagede hotellet og anholdt de formodede bagmænd.
Tidsplanen holder ikke
Over 80 vidner ventes indkaldt i løbet af rettergangen. Blandt andet skal udenlandske statsborgere, som menes at have været stråmandsdirektører i skraldespandsselskaber, flyves til Danmark og afhøres i retten.
Og ifølge Susanne Andersen, der er medanklager på Greed-sagen, vokser listen med vidner fortsat, da politiets efterforskning stadig er i gang:
- Én ting er sikkert, og det er, at vi ikke kommer til at overholde tidsplanen. Det viser de første retsmøder i sagen også, sagde Susanne Andersen på retsmødet.
Retssagen er berammet til at køre over 77 retsdage frem til begyndelsen af 2020. Det er den tidsplan, der altså allerede nu ser ud til at skride.
Der er beslaglagt værdier for over 80 millioner kroner i sagen, blandt andet har politiet beslaglagt biler, smykker, ejendomme, kontanter og guldbarrer fundet i en bankboks i en filial af den tyske bank Commerzbank.