- Ja, selvfølgelig.
Så sikkert lyder svaret fra dette års nobelprismodtager i økonomi, Simon Johnson, når han bliver stillet spørgsmålet, om vi i Danmark skal være opmærksomme på størrelsen af medicinalfirmaet Novo Nordisk.
Simon Johnson er sammen med to øvrige økonomer dette års modtager af Nobelprisen i økonomi, der bliver uddelt i morgen. Han er britisk-amerikansk professor ved det anerkendte universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT) og har i sit arbejde fokuseret på, hvorfor nogle lande bliver rige – og andre ikke gør. Et arbejde, som han nu har fået tildelt Nobelprisen for.
I den forbindelse har DR's businesspodcast Sorte Tal talt med Simon Johnson om Danmarks velstand, og hvilken rolle virksomheder og erhvervsliv spiller i det. For ifølge ham spiller de en væsentlig rolle - omend der også er udfordringer.
Han mener nemlig, at virksomheder også kan blive for store og for magtfulde i samfundet. Og det kan have konsekvenser:
- Når virksomheder bliver så store, at de kan rykke ved markeder og ved den politiske dagsorden, så kan ingen modstå at misbruge den politiske magt.
Too big to fail
Den magtfulde position i samfundet kan netop være målet for virksomhederne, lyder det fra Simon Johnson.
- Jeg tror, at virksomheder, og de mennesker, der driver virksomheder, ønsker at blive for store og for magtfulde, siger han.
Generelt set handler det for Simon Johnson om, at virksomheder har et mål om at blive ”too big to fail” (for stor til at fejle, red.). For hvis man som virksomhed har en størrelse, hvor man er ”too big to fail” – altså at man er for samfundsvigtig til at forsvinde - så betyder det, at man som virksomhed bliver understøttet af staten.
Det gælder særligt i Vesteuropa eller USA, fordi staterne her har flere penge - og derved mulighed for at undersøtte virksomhederne. Og det er nemme penge for virksomhederne, lyder det fra Simon Johnson:
- Hvis jeg overbeviser dig om, at min virksomhed er afgørende for national sikkerhed og velstand i USA, for ellers får du en finanskrise, eller kineserne tager over, eller Mars vil vinde. Uanset hvad begrundelsen er, så er det nemme penge, siger han.
- Det er fænomenale, ubegrænsede nemme penge. Så selvfølgelig vil topcheferne i virksomhederne gå efter det.
I sit arbejde har Simon Johnson særligt fokus på virksomheder inden for finanssektoren, hvor lande historisk har holdt hånden over banker i økonomiske kriser. Men pointen rækker ud over den finansielle sektor, lyder det fra ham.
Alle æg i én kurv
Det er ikke kun virksomhedernes ønske om de såkaldte nemme penge, der får Simon Johnson til at komme med en løftet pegefinger.
For det handler også om virksomhedernes vigtighed for samfundsøkonomien. I nogle lande er enkelte virksomheder så store, at de er én stor del af landets økonomi. Det er især gældende for mindre lande og økonomier.
Og her kommer vi tilbage til Novo Nordisk og Danmark.
De seneste år har Novo Nordisk vokset sig til en størrelse, hvor de på et tidspunkt havde en værdi, der var større end Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Ligesom der i perioder ville have været i økonomisk tilbagegang, hvis Novo Nordisk ikke eksisterede.
Og det er ifølge Simon Johnson et problem, at en ”forfærdelig masse” i samfundet afhænger af bare en enkelt virksomhed:
-At satse alt eller meget på én stor virksomhed er ærligt talt - historisk set - at bede om problemer.
For han påpeger, at det er meget få virksomheder - faktisk tæt på ingen - der formår at forblive relevante og markedsførende.
- Intet varer for evigt, siger han.
Og derfor kan det være et problem at lægge alle æg i samme kurv, som Johnson formulerer det.
Nokia-krise om igen?
Se bare på telegiganten Nokias betydning for den finske økonomi. Og konsekvenserne, da Nokia blev overhalet globalt – af blandt andre Apple og iPhones.
I en mail fra Novo Nordisk til DR lyder det, at medicinalvirksomheden er “stolte af vores bidrag til det danske samfund. Vi er vokset fra en lille dansk virksomhed til en stor global virksomhed med ansatte over hele verden, men mere end 40 procent af medarbejderne arbejder fortsat her i landet".
Og blandt fagfolk er der da også delte meninger om, hvorvidt den danske økonomi er lige så afhængig af Novo Nordisk som Nokia var for den finske.
Men ikke desto mindre er det noget, som af og til er oppe og vende herhjemme. Også på allerøverste hylde i politik.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev for nylig i et interview med det amerikanske finansmedie Bloomberg spurgt ind til, hvorvidt hun frygter en Nokia-lignende situation i Danmark. Og her var svaret nej.
Men uanset Mette Frederiksens frygt - eller mangel på samme - for Novo Nordisks størrelse, så holder Simon Johnson stadig fast. Og påpeger, at det især er op til politikerne at holde styr på de store virksomheder.
- Virksomhederne opererer inden for loven, så det er op til os, almindelige borgere, og samfundet at finde svar på det, at afsløre det og diskutere det, siger han.