Selv om Jim Sørensen blev ansigtet udadtil, da den enorme sag om udbyttesvindel for 12,7 milliarder kroner rullede, var udbytteskat ikke noget, han kendte til, før sagen landede på hans bord i sommeren 2015.
Det fortæller den nu tidligere indsatsdirektør i Skat tirsdag under en afhøring i Undersøgelseskommissionen om Skat, som i snart et år har forsøgt at hitte rede i årsagerne til udbytteskandalen.
- Jeg må indrømme, at jeg intet kendskab havde til udbytteområdet overhovedet, før svindlen blev opdaget, siger Jim Sørensen med sit karakteristiske tilbageredte hår og et levende kropssprog bag vidnesskranken i Retten på Frederiksberg, hvor Skattekommissionen er flyttet ind i retslokale 03.
Over 100 vidner har været indkaldt, og nu har kommissionen bevæget sig et trin op i hierarkiet, så de næste måneder byder på afhøringer af de øverste embedsmænd og ministre, der har haft en rolle i sagen.
Nedskæringer
Bag sig har Jim Sørensen en karriere på over 30 år i den danske skatteforvaltning. I marts 2015 blev han indsatsdirektør i Skat - det vil sige direktør for kontrolområdet.
På det tidspunkt var svindlen mod Danmark på sit højeste.
Som indsatsdirektør fik Jim Sørensen til opgave at finde svagheder i skattevæsenets kontrol og være vagthund for Skats udbetalinger.
Og så fik Jim Sørensen til opgave at skære ned.
Derfor lød den samme melodi, som gentagne gange har runget fra ledende skattemedarbejdere i retslokalet på Frederiksberg.
For mens statskassen blev lænset for de berømte 12,7 milliarder kroner, blev der sagt farvel til et hav af skattemedarbejdere.
- Jeg fik til opgave at lave en ny strategi for, hvordan vi kommer videre med indsatsområdet. Og så fik jeg at vide, at jeg skulle lave rationaliseringer i mit område på 21 procent, siger Jim Sørensen.
Hvem havde ansvaret?
Også på et andet punkt lignede afhøringen af Jim Sørensen tidligere afhøringer i Skattekommissionen, nemlig da det kom til placeringen af ansvaret for de fejlagtige udbetalinger af udbytteskat til udenlandske finansfolk.
For selv om Skattekommissionen har afhørt over 80 personer i sagen, er det fortsat ikke lykkedes at finde en person, der påtager sig ansvaret for den mangelfulde kontrol med udbetaling af udbytteskat.
Med tiden er det dog også blevet tydeligt, at der ikke var nogen reel kontrol med udbetalingerne til udenlandske aktionærer, som blev varetaget af to kontorarbejdere i udbytteafdelingen i Høje Taastrup.
Alligevel peger andre skattemedarbejdere på, at det var indsatsområdets ansvar at sikre, at der skete en kontrol.
Men det afviser Jim Sørensen.
- Som udgangspunkt laver Indsats kontrol. Men i forhold til udbytteskatteområdet er det lavet sådan, at kontrollen skal foretages, inden man udbetaler, så derfor ville det være en naturlig del af det, at man lavede det, inden man udbetalte det, siger Jim Sørensen.
Det var især stikprøvekontroller af refusioner af moms, som havde fokus, da han var direktør for indsats, forklarer Jim Sørensen til kommissionen.
2,6 milliarder kroner på én sommer
Kommissionens udspørger, Jens Lune Mosbek, brugte også en del af eftermiddagen på at grave i Skats reaktionstid fra den første anmeldelse af svindel med udbytteskat, til der blev lukket for kassen syv uger senere i august 2015.
Allerede den 16. juni 2015 modtog Skat en grundig anmeldelse fra en dansk advokat, der advarede mod et igangværende svindelnummer. Han kunne i detaljer informere om både selskaber, udbetalte beløb og den formodede hovedbagmand.
Men fra anmeldelsen blev modtaget, til der blev lukket for udbetalingerne, røg der yderligere 2,6 milliarder kroner ud i hænderne på de formodede bagmænd.
- Vi har en klar proces for sådan en anmeldelse, nemlig at vi skal gå ind og vurdere og give besked til det relevante forretningsområde i Skat. Så det næste, der sker, er, at vi sætter en undersøgelse i gang, siger Jim Sørensen.
Han henviser til, at Indsats alene i 2015 modtog 10.625 anmeldelser om formodet svindel i Skat.
Af anmeldelsen kan man se, at det er skrevet i nutidsform som noget igangværende. Skulle man ikke allerede have sat en stopper for udbetalingerne der?
- Det er jo ikke en vurdering, jeg på nogen måde er en del af. Det er ikke mig, der udbetaler penge. Og der, hvor den beslutning skulle træffes, blev det vurderet, at der ikke var noget i anmeldelsen, siger Jim Sørensen.
Hvem er kompetent til at beslutte et stop for udbetalingerne?
- Det er klart, at det er dem, der sidder og frigiver pengene, som kan indføre stoppet, siger Jim Sørensen og sender dermed ansvaret for den beslutning tilbage til udbytteadministrationen.
Først i begyndelsen af august blev kassen smækket i, efter det britiske skattevæsen også henvendte sig om svindel, som britiske skattemedarbejdere havde opdaget, fordi overførslerne fra Skat især gik via britiske banker. Og her gik navnene på selskaberne, som den danske advokat havde advaret om, igen.
Jim Sørensen mener dog ikke, at der kunne være stoppet for udbetalinger før, da man var nødt til at finde ud af, hvad der var op og ned i sagen, og det var ganske kompliceret.
Glemmer aldrig den 10. august 2015
Jim Sørensen fortæller om en konkret mandag morgen i august 2015, da det går op for Skat, at den danske stat er blevet svindlet for et milliardbeløb.
- I begyndelsen mente vi ikke, der var noget alvorligt i anmeldelsen. Men det ændrer ikke på, at vi fortsætter med at undersøge sagen, siger Jim Sørensen.
- Men da jeg mødte ind om morgenen den 10. august, troede jeg, at jeg skulle flytte nogle folk, som skulle kigge på den her sag. Da jeg gik hjem, vidste vi, at det drejede sig om måske to milliarder kroner. Det er næsten på niveau med selskabstømningsagerne på en enkelt dag, siger Jim Sørensen.
- Det er en dag, jeg aldrig glemmer. Det er der ingen af os, der glemmer, siger Jim Sørensen.
Han fortæller, at der stadig manglede egentlige beviser for, at der var tale om svindel, men at tallene simpelthen ikke kunne passe, og at man derfor brugte halvdelen af august 2015 på at overbevise Bagmandspolitiet om, at de skulle gå ind og efterforske sagen som svindel.
Det lykkedes i slutningen af august 2015, og det viste sig, at svindlen var langt mere omfattende.
Jim Sørensen havde en central rolle i den videre opklaring af svindelnummeret og måtte selv gennem en tjenstlig samtale sidenhen for at afklare, om han havde et ansvar for, at udbetalingerne først blev stoppet i august 2015. Her blev han pure frifundet, ifølge Skattestyrelsens nye direktør.
Tidligere indsatsdirektør: Ingen bad om udbyttekontrol
Inden Jim Sørensen havde indtaget vidneskranken i Retten på Frederiksberg, blev Jim Sørensens forgænger som indsatsdirektør, Erling Andersen, afhørt i formiddag.
Han understregede flere gange, at der aldrig blev bedt om et særligt kontrolprojekt på udbytteområdet, selv om han kendte til flere kritiske revisionsrapporter om manglende kontrol med udbetalinger til udenlandske aktionærer.
Erling Andersen mente ikke, at det var hans opgave at igangsætte en sådan kontrol.
- Når jeg siger, at jeg ikke havde initiativpligt, så mener jeg, at det ikke var min pligt at undersøge alle områder og tage det initiativ. Hvis der skulle være sket noget, så skulle udbyttekontoret have sagt, at det var en brændende platform, og at det var nødvendigt at gøre noget, sagde Erling Andersen og understregede, at kontrolområdet var hårdt presset af nedskæringer:
- Vi var generelt voldsomt presset. Da jeg overtog, var Indsats allerede skåret fra 3.200 til 2.000 stillinger og med krav om at spare yderligere 400 i 2014. Vi forsøgte at lave gode løsninger, men det er klart, at når man er presset på alle områder, så kan det godt være, at man ikke kan lave gode nok løsninger alle steder.