De ufaglærte vil ikke - og cheferne har ikke tid.
Det, du kunne sidste år, er måske ikke det, din arbejdsplads har brug for i år. Alligevel er der mange, der ikke kommer på efteruddannelse, så de kan ruste sig til nye krav på arbejdspladsen.
En ny undersøgelse fra fagforeningen 3F viser, at ufaglærte sjældent selv beder om at komme på efteruddannelse. Størsteparten bliver sendt afsted af deres arbejdsgiver.
- Desværre så er det de ufaglærte, som står bagerst i køen, når det drejer sig om uddannelse. Vi kan se, at hvis arbejdsgiveren ikke sender dem på efteruddannelse, så er det sjældent, de selv gør det, siger forbundssekretær Søren Heisel fra 3F.
- Det kræver, at de får et prik på skulderen af deres arbejdsgiver. Så på virksomheder, der kræver, at medarbejderne uddanner sig, der siger de ufaglærte ja tak til efteruddannelse, siger Søren Heisel.
Ikke lyst
Mange ufaglærte arbejder ellers under overenskomster, der giver dem ret til op til to ugers efteruddannelse om året.
Alligevel har hver femte ikke den store lyst til at efteruddanne sig.
- Der er en del, der kun har siddet meget kort på skolebænken og absolut ikke har elsket det, da de gik i folkeskolen. Det kan sidde i dem, når de vælger efteruddannelse fra, siger Søren Heisel.
Men netop de ufaglærte er den gruppe, der har mest brug for at efteruddanne sig, siger arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe fra Københavns Universitet.
- Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og vi har behov for færre ufaglærte. Så for de ufaglærte er det utrolig vigtigt, at de bliver løftet kompetencemæssigt. Både for at kunne blive i det job de er i nu, men også for at kunne tage et andet job, hvis de mister deres arbejde, siger Anna Ilsøe.
Ikke tid
Mens ufaglærte måske får for lidt efteruddannelse - så er der noget, der tyder på, at deres chefer måske får for meget.
I hvert fald viser en undersøgelse fra interesseorganisationen Lederne, at tre ud af ti chefer de seneste to år har sagt nej til efteruddannelse.
Begrundelsen er mangel på tid, fortæller chefkonsulent Marianne Rasmussen fra Lederne.
- Det kan være, at de i perioder har for mange arbejdsopgaver. Og det kan også være, at de har børn, der skal hentes og bringes fra skole, mad, der skal laves, gulve, der skal støvsuges. Det er simpelthen summen af opgaver i deres liv, der bliver stor, siger hun.
Og så står efteruddannelse ikke øverst på listen over nye opgaver.
- Umiddelbart er det jo det nemmeste at vælge fra. Det kan vi godt forstå, men på lang sigt er det bare en dårlig løsning at vælge efteruddannelsen fra, siger Marianne Rasmussen.
- Man kan ikke sige, du nødvendigvis bliver en dårligere leder, men du bliver måske ikke så god, som du ville være blevet, siger hun.
Der er mange forhindringer, der skal overvindes, hvis dansk arbejdskraft skal være veluddannet og opdateret i forhold til den teknologiske udvikling.
En undersøgelse fra Dansk Metal fra i år viser, at 56 procent af danskerne ikke har været på efteruddannelse de seneste tre år.
Arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe mener, at vi bliver nødt til at se på, hvordan vi uddanner voksne.
- Noget af det, der bliver vigtigt omkring efteruddannelse i fremtiden, er at tilbyde forskellige former for efteruddannelse. Man skal kunne tage det enten som e-læring på computeren eller på skolebænken eller blive undervist direkte på sin arbejdsplads. Jeg tror, at flere valgmuligheder vil få flere til at deltage i efteruddannelse, siger hun.