Det slår gnister hos Blunico i Horsens. Alligevel står der ingen røg ud fra svejsemaskinerne.
Men det kræver både strøm at suge al røgen ud af stålfabrikken og masser af energi til opvarmning af den friske luft, der kommer ind. Derfor har fabrikken investeret i grøn software og elektronik, så al ventilation slukker automatisk, når svejsemaskinerne ikke kører.
- På den måde reducerer vi vores energiforbrug med omkring 20 procent, forklarer ejer og direktør Bo Ulsøe.
Største virksomheder har ikke nedbragt CO2-udslip
De største og mest energitunge virksomheder – der står for det meste af industriens udslip af CO2 – har samlet set ikke har nedbragt deres udslip af klimaskadelige drivhusgasser i fem år.
Men generelt går det lige nu fremad hos de små og mellemstore virksomheder i industrien som Blunico. Til sammen har de nedbragt deres forurening med 18 procent siden 2015. Det viser tal fra EU og en aktindsigt fra Energistyrelsen.
- Det gør mig stolt at kunne bidrage til at reducere CO2 udslippet. For jeg mener, det er et samfundsproblem, forklarer Bo Ulsøe fra Blunico.
Glad og bekymret
Klimarådets formand Peter Møllgaard er bekymret over stilstanden hos de største virksomheder. Men der er også plads til at glæde sig over, at de mindre virksomheder ser ud til at have knækket kurven.
- Det er fint, at resten af industrien har lykkedes med at reducere deres CO2-udledninger. Men vi skal have mere af det, fastslår formanden for Klimarådet, der er Folketingets klimavagthund.
Han mener, at industrien skal nedbringe hele deres udslip af drivhusgasser og stort set være CO2-neutrale i 2030, for at Danmark kan nå de politiske klimamål.
Målet er som bekendt at skære 70 procent af alle udledninger i samfundet inden 2030. Men det er ikke realistisk at få blandt andet landbruget til at reducere meget. Derfor er industrien nødt til at fjerne hele deres udslip, hvis regnestykket skal gå op, vurderer Klimarådet.
Det kan de blandt andet gøre med investeringer, så de skifter sort energi ud med elektricitet og biogas.
- Hvis det ikke lykkes industrien at gå i nul, er der en stor chance for, at vi ikke når vores mål i 2030. Så det skal bare gå, siger Peter Møllgaard.
Er det ikke forståeligt, hvis en stor virksomhed som Aalborg Portland har brug for tid til at omstille sig?
- Nu er det jo ikke en ny problemstilling, så omstillingen skal i gang nu.
Opsang fra de små
De mindre virksomheders brancheforening, SMV Danmark, langer ud efter de energitunge virksomheder.
- Det bekymrer mig rigtig meget, at de allerstørste virksomheder ikke har reduceret deres CO2, siger Mia Amalie Holstein, politisk chef i SMV Danmark.
- Hvis de store virksomheder melder hus forbi, så lander regningen hos forbrugerne og de små virksomheder. Og det er ikke rimeligt, for det koster både konkurrenceevne og arbejdspladser.
Dansk Industri repræsenterer både mange mindre og de helt store virksomheder i industrien, og de vil ikke kommentere udviklingen.
Men direktøren for Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, afviser kritikken.
- Jeg mener overhovedet ikke, det er rigtigt, at de små og mellemstore virksomheder trækker læsset, siger han.
"Skjult udslip"
Ifølge Michael Lundgaard Thomsen skyldes forskellen, at belastningen af klimaet hos de mindre virksomheder er sværere at måle. For det er kun de såkaldte direkte udledninger, som kommer fra virksomhedernes egen produktion, der bliver indberettet til klimaregnskabet.
- Mange af de små og mellemstore virksomheder importerer jo deres varer. Så egentlig har de ikke udledning i Danmark. Men alligevel har de et stort klimaaftryk, mener Michael Lundgaard Thomsen.
I dag er der ikke et egentlig lovkrav om, at virksomhederne skal reducere deres udslip af klimaskadelige gasser.
Ifølge Klimarådet er det største problem, at det er for billigt at forurene. Udslip af et ton CO2 koster en afgift på 180 kroner. Og det omfatter kun de små og mellemstore virksomheder. Mens de energitunge selskaber er omfattet af EU’s regler.
CO2-afgiften bør hæves til 1.500 kroner per ton, mener Klimarådet. Og den bør også i nogen grad omfatte de energitunge virksomheder, der i dag er undtaget dansk afgift.
Det bakker brancheforeningen SMV Danmark op om.
- Det bør være sådan, at hver enkelt virksomhed bærer ansvaret for den skadesvirkning de har på samfundet. Og det tyder jo på, at de store virksomheder satser på, at de gennem lobbyindsats eller påvirkning af politikerne kan slippe for den regning, mener Mia Amalie Holstein.
Frygter højere afgift
Direktøren for Aalborg Portland advarer mod at hæve de danske afgifter, så de bliver højere end i andre lande i Europa. For det kan føre til, at produktionen ryger til udlandet.
- Det er fair nok, at vi skal betale for den forurening, vi udleder. Men vi beder om, at vi underlægges de samme principper, som dem vi konkurrerer med. For hvis der er stor forskel på priserne, så køber man cementen, hvor den er billigst, siger Michael Lundgaard Thomsen.
Klimarådet siger, at deres forslag tager højde for de virksomheder, der er i særlig hård konkurrence med udlandet. De virksomheder vil stadig skulle betale mere, men vil også få en rabat.
- Og så lægger vi afgift på forbruget af de her varer som både gælder danske og udenlandske virksomheder. Det betyder, at virksomhederne er ligestillet i konkurrencen, forklarer Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Det har ikke været muligt at lave interview med klimaminister Dan Jørgensen (S).
Både Venstre og regeringens støttepartier Enhedslisten, Radikale og SF støtter en højere og CO2-afgift, der skal gælde alle brancher.
Lige nu har regeringen skudt spørgsmål om afgiften på CO2-udslip til hjørne og nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag senere på året og til næste år.
I Horsens mener direktøren for Blunico, at de største virksomheder også må i gang med at nedbringe deres forurening.
- Selvfølgelig skal de små virksomheder være med, men det skal de store også. Uden dem kan vi ikke komme i mål, siger Bo Ulsøe.