Når spekulanter går shop-amok i den danske valuta, svarer det til at lade vandet op ad et strømførende hegn.
Ofte får man stød. Men det er ikke hver gang, der er strøm i hegnet.
Det billede bruger investeringsdirektøren hos Saxo Bank, Teis Knuthsen, til at beskrive den øjeblikkelige situation, hvor spekulanter på en måned har opkøbt så store mængder dansk valuta, at Nationalbanken tirsdag modsvarede ved at opkøbe udenlandsk valuta for 106 milliarder danske kroner.
Spekulanterne leger i høj grad med kronen, som er kunstigt bundet op på euroen. Som den eneste valuta i Europa er den danske valuta bundet op på en anden. Og netop fordi den ikke følger markedsmekanismerne, bliver den et mål for deres pres.
Men Teis Knuthsen tror ikke, det bliver et problem for Nationalbanken at afvige presset.
Hurtigt overstået
Og med den nuværende negative rente på 0,5 procent, som det nu koster at opmagasinere penge i Nationalbanken, mener han, at presset relativt hurtigt kan drive over.
- Der er en negativ renteomkostning i at ligge i den her position, så man er afhængig af inden for en overskuelig periode at bryde kronens faste kurs.
- Derfor kan det vise sig at være forholdsvist hurtigt overstået, siger Teis Knuthsen, investeringsdirektør hos Saxo Bank.
De vil med andre ord finde ud af, at der er strøm i hegnet.
Schweiz er ikke Danmark.
Da den schweiziske nationalbank efter stort pres i januar droppede sit loft over landets valutakurs, fik spekulanter blod på tanden. Men de har ikke øje for styrken i den danske fastkurspolitik, mener Teis Knuthsen.
Schweiz har haft tradition for en flydende valuta, men i 2011 annoncerede nationalbanken et loft, fordi den ikke ønskede en yderligere styrkelse af schweizerfrancen.
I Danmark er der en helt anden og lang tradition for fastkurspolitikken, som også nyder stor opbakning politisk.
- Jeg tror, at især udlandet undervurderer forankringen af fastkurspolitikken, fortæller Teis Knuthsen.
Han anbefaler selv sine kunder at flytte valutabeholdningen fra euro til amerikanske dollar.
Den amerikanske økonomi ser på mange parametre sund ud, mens den lempende finanspolitik fra Den Europæiske Centralbank, ECB, får eurokursen til at falde.
Sidste ikke-euroland
Det er blandt andet en analyse fra USA's næststørste bank, Bank of America, der anbefaler salg af euro og opkøb af dansk valuta, som har fået investorerne til at kigge i den danske krones retning.
Investorer søger også til dansk valuta, fordi Danmark er det sidste ikke-euroland i det europæiske valutasamarbejde (ERM 2), efter at Litauen den 1. januar lod sig indlemme i eurosamarbejdet.
Den økonomiske situation i euro-området spiller en stor rolle i opkøbet af dansk valuta.
Da eurosamarbejdet fra 2008-2010 var i krise, blev der opkøbt samlet 270 milliarder danske kroner, fordi tiltroen til euroen var meget lav, mens den danske valuta betragtes som en sikker havn internationalt.
Tilsvarende har markedets reaktion på Den Europæiske Centralbanks plan om over to år at sende 8500 milliarder kroner ud i samfundet fået euroen til at falde.
Da den schweiziske nationalbank oveni gav efter for internationalt pres på schweizerfrancen, har investorer især i slutningen af februar lagt usædsvanligt stort pres på, forklarer Teis Knuthsen.
Fastkurs ikke skrevet i sten
Han synes dog ikke, situationen skal forebygge en diskussion om en eventuelt flydende valuta i Danmark. I Storbritannien, Sverige og Norge fungerer den fint.
Det kunne også fint lade sig gøre i Danmark, mener han:
- Der er ikke nogen tvivl om, at fastkurspolitikken har været god især gennem 1980'erne og 1990'erne. Men den er ikke skrevet i sten. Jeg synes fint, man kunne overveje et alternativ, for det passer ikke, at det vil føre til økonomisk ruin, som det af nogle beskrives.
- Det er lige som at være bange for spøgelser i skoven. Danmark kunne godt succesfuldt bedrive valutapolitik, siger Teis Knuthsen.