International klimaforskning forsinket i årevis af statslig byggesjusk: 'Det er simpelthen så deprimerende'

- Det er jo noget rod, så nu skal I lige passe på.

Omgivet af dippedutter og dingenoter viser den internationalt anerkendte klimaforsker Dorthe Dahl-Jensen rundt i det midlertidige klimalaboratorium på Tagensvej centralt i København.

I foråret sidste år blev Dorthe Dahl-Jensen og hendes forskerteam smidt ud af den oprindelige laboratorie-bygning, hvor Rigshospitalet nu er ved at bygge et børnehospital.

I stedet er laboratoriet rykket ind i et hus i baghaven til universitetsbiblioteket. En flytning, der langt fra er med Dorthe Dahl-Jensen eller Københavns Universitets gode vilje.

- At flytte sådan et islaboratorium er noget, der tager flere år. Så den her flytning har kæmpe betydning for vores forskning. Det er jo meget deprimerende, og nu går vi faktisk bare og venter på, at vi skal pakke det ned igen. Det kan så ske inden for et halvt år, et år, to år, hvem ved, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Ingen ved, hvornår Niels Bohr åbner

For 10 år siden fik Dorthe Dahl-Jensen første gang at vide, at der skulle bygges et prestigiøst naturvidenskabeligt flagskib opkaldt efter den danske fysiker Niels Bohr.

Siden har byggeriet udviklet sig til en enorm skandale.

Indflytningen i Niels Bohr-Bygningen er forsinket på fjerde år, og de omkring 1.000 forskere og 3.000 studerende kan fortsat ikke få at vide, hvornår bygningen står klar, så de kan flytte forskning og undervisning ind i bygningen på Jagtvej i København.

Det er kun få måneder siden, at Dorthe Dahl-Jensen modtog sin seneste internationale pris for sin 35 år lange indsats for at kortlægge den historiske udvikling i drivhusgasser i atmosfæren.

Men man skal bare nævne Niels Bohr-Bygningen for hende, så forsvinder den akademiske ild i øjnene på den 61-årige professor.

- Vi er i midten af et meget stort, internationalt projekt, hvor vi er ved at bore en dyb iskerne på 2,6 kilometer, og vi har lovet vores internationale partnere mange ting, blandt andet at måle drivhusgasserne i isen. Det kan vi af gode grunde ikke, siger Dorthe Dahl-Jensen.

- Vi er kommet flere år bagud, og det går ikke kun ud over os, men også vores internationale partnere og vores forskning som sådan. Det er altså ikke særligt sjovt.

Job i Canada

Dorthe Dahl-Jensen har ikke overbik over, hvad forsinkelsen koster Københavns Universitet, men for hendes forskning er der tale om økonomiske tab i millionklassen.

- Vi har puttet penge i ph.d.'er og postdocs, som ikke kan komme til at lave de ting, de egentlig skulle have lavet. Det er mange millioner hvert år, vi mister. Vi gør det så godt som muligt for de unge mennesker og forsøger at sende dem til andre universiteter i Europa for at give dem nogle betingelser, som de ikke kan få her, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun peger på et stort apparat, der er pakket ind ind i bobleplast.

- Det her instrument kan udvinde metan af isen. Metan er ud over CO2 den vigtigste drivhusgas. Men metan skal udvindes på en helt anden måde end CO2, så der er hvert sit system til hver sin drivhusgas.

- Men apparatet kan først pakkes ud, når vi får nye studenter. I stedet for at måle på isen, skal de nu bruge de første måneder på at opstille udstyret, siger Dorthe Dahl- Jensen.

Også på det personlige plan har Dorthe Dahl-Jensen draget konsekvensen og flyttet en del af sit professionelle liv til den canadiske by Winnipeg, hvor hun har fået tildelt et professorat.

- Jeg har faktisk taget et deltidsjob som forsker i Canada, fordi jeg synes, det er meget deprimerende at gå her, og vi ikke ved, hvornår tingene sker.

- Så jeg har accepteret et job derovre, og nu arbejder jeg delvist som professor her og som professor i Canada. På den måde kommer jeg lidt væk fra de ting, som ikke kan lykkes i København, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Skal måle havstrømme og vandstand

Dorthe Dahl-Jensens forskning har været afgørende for de klimamodeller, som i dag bruges til at fremskrivningen af de globale temperaturer, men også til at sætte klimaet i et historisk perspektiv.

Det nyeste projekt, som startede i 2017, går ud på - med et internationalt hold af forskere - at måle is-strømme. Den seneste boring er nemlig foretaget midt i en is-strøm.

Derved formodes forskerholdet at kunne optegne de forhistoriske bevægelser i is-strømmene, hvilket også har betydning for de internationale havstrømme.

- Det er ikke lige det bedste at skulle vente to-tre år med at få de resultater, man gerne vil publicere, og de internationale partnere er utålmodige, og trækker det mere ud, kan vi være nødt til at flytte et andet sted hen, siger Dorthe Dahl-Jensen og nævner, at de japanske partnere blandt andet har tilbudt at flytte hele projektet til Japan.

- Men vi er den største partner i projektet, og det er os, der betaler mest gennem store bevillinger fra A. P. Møller-fonden og Villumfonden, så forskningen skulle gerne publiceres her, siger Dorthe Dahl-Jensen.

Vejdirektoratet, som er bygherre på Niels Bohr-Bygningen, regner med, at Niels Bohr-Bygningen er færdigbygget omkring sommerferien.

Københavns Universitet er mindre optimistiske og planlægger efter, at bygningen står klar i løbet af 2021.