Intern mail går imod Nordeas egen skatteundersøgelse: 'Det ser ikke godt ud'

Selvom Nordeas topchef, Casper von Koskull, hidtil har afvist, at bankens rådgivere spillede en rolle med at oprette offshore-selskaber i skattely, så viser bankens interne dokumenter umiddelbart en anden side af sagen.

Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af interne mails, som ifølge Lars Krull, seniorrådgiver ved institut for økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, kan vise sig at være bevis for, at Nordea har hjulpet kunder med skatteunddragelse.

- De her mails viser, at der er medarbejdere i Nordea, som rent faktisk på kundernes vegne har haft kontakt med advokatfirmaet Mossack Fonseca i forbindelse med oprettelse af offshore-konstruktioner, siger han.

Ifølge DR Nyheders erhvervskorrespondent, Jakob Ussing, står de interne mails i kontrast til den interne undersøgelse, som Nordea selv fik udarbejdet efter det gigantiske læk af dokumenter kendt som Panama-papirerne i 2016.

- Det ser ikke godt ud, og det svækker uden nogen som helst tvivl troværdigheden omkring den interne undersøgelse, siger han.

I den interne undersøgelse konkluderede Nordea nemlig, at der ikke var beviser for, at bankens ansatte havde taget initiativ til oprettelsen af sådanne offshore-konstruktioner eller aktivt havde bidraget til, at kunderne unddrog sig skattebetalinger.

Trods 30.000 timer fandt Nordea ikke mail

Panama-papirerne, der blev lækket i 2016, bestod af 11,5 millioner hemmelige dokumenter om den panamanske advokatvirksomhed Mossack Fonseca.

Lækket viser, hvordan firmaet siden 1970'erne har hjulpet politikere, våbenhandlere, sportsstjerner, narkogangstere og mere almindelige rigmænd med at skjule deres formuer i offshore-konstruktioner med det formål at undgå at betale skat.

- Ordet offshore dækker over lande, der tilbyder, at man kan oprette selskaber, uden at man kan se, hvem der egentlig ejer dem, og hvad der foregår i dem. Dermed er aktiviterne skjulte, og det er også derfor, man tit taler om de her lande som skattely, fortæller Jakob Ussing.

Nogle af de mere almindelige rigmænd, som lækket fra Mossack Fonseca afslørede, var kunder i Nordea, og i kølvandet på den store afsløring iværksatte Nordea selv en intern undersøgelse, som man fremlagde nogle måneder senere.

- Man brugte ifølge eget udsagn 30.000 arbejdstimer på undersøgelsen. Det handlede lige præcis om at kulegrave dokumenter og interne mails, og konklusionen var, at bankens ansatte ikke aktivt har rådgivet om skattelykonstruktioner, siger Jakob Ussing.

Mail skyder forklaring ned

En mailkorrespondance, som foregår mellem en medarbejder i Nordeas afdeling i Luxembourg og en medarbejder i Mossack Fonsecas Luxembourg-kontor, står dog i kontrast til den forklaring, fortæller Jakob Ussing.

- Medarbejderen beder om, at man får oprettet et selskab, som skal se ud som om, at det ligger under en Nordea-afdeling. Men i virkeligheden giver man kunden fuldmagt til at råde over pengene, så det bliver svært for myndighederne at se, hvem det er, der kontrollerer de her penge, siger han.

Kan Nordea have overset den mail?

- Det kan ikke totalt udelukkes, men det er måske lidt mærkeligt, for så stor var den her afdeling i Luxembourg heller ikke, og den her mail, som Jyllands-Posten fremlægger i dag, er netop en mail fra en ansat i Luxembourg-afdelingen, siger Jakob Ussing.

Hvis banken grundigt har gransket alle dokumenter og mailkorrespondancer fra afdelingen, virker det umiddelbart ikke sandsynligt, at banken ikke også skulle være faldet over den pågældende mail i det arbejde, mener Jakob Ussing.

- En anden forklaring er, at Nordea ikke anså det, der er foregået i den mailkorrespondance, som et problem, men alene som en administrativ handling for en kunde. Omvendt så handler mailen om oprettelsen af et selskab, og Nordea skriver direkte i konklusionen i den interne undersøgelse, at der ikke var fundet beviser for, at medarbejdere havde hjulpet med den type offshore-strukturer, siger han.

Ifølge Nordea selv handler mailen blot om at udføre en ordre fra en kunde om at få oprettet et offshore-selskab.

Mulige sager på vej

Skattestyrelsen har tidligere købt sig adgang til Panama-papirerne, hvilket har ført til en forhøjet skat i en lang række tilfælde, som ventes at indbringe mere end 200 millioner kroner i ekstra skattebetalinger.

Desuden er skattemyndighederne stadig i gang med at vurdere, om der er sket en strafbar overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i 30 tilfælde, herunder banker og rådgiveres rolle.

- Vi ved ikke, om de danske skattemyndigheder kigger på Nordea, men eftersom at banken fylder så stor en rolle i Panama-papirerne, vil det være mærkeligt, hvis man ikke kigger grundigt på, om banken har begået noget strafbart. Men det mangler vi endnu myndighedernes konklusioner om, siger Jakob Ussing.