Det er ikke en "agenda" eller "diskussion", vi vil tage del i.
Det er beskeden fra flere af landets store virksomheder, når det gælder afskaffelsen af store bededag.
DR har spurgt 66 arbejdsgivere, der er repræsenteret i DI's hovedbestyrelse, om de vil give deres svar på, om det er en god idé at fjerne store bededag. 24 virksomheder afviser at stille op til interview. Hovedparten svarer ikke, og kun få vil give deres mening til kende i debatten.
I løbet af valgkampen i efteråret slog flere erhvervsbosser ellers til lyd for, at der kom flere danskere i arbejde. Det såkaldte arbejdsudbud skulle øges, lød det.
Christian Lyhne er lektor på Københavns Universitet og følger forløbet tæt. Han vurderer, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at kommentere afskaffelsen af bededagen af en særlig grund:
Debatten falder sammen med forhandlinger om nye overenskomster.
Ifølge ham står arbejdsgiverne derfor "i lidt af et dilemma". På den ene side kan de godt lide reformer, som skaber et større arbejdsudbud. Omvendt er de heller ikke meget for, at regeringen blander sig for meget i de aftale overenskomster.
En betændt sag
Samtidig spiller frygten for en storkonflikt også ind, lyder det fra Christian Lyhne.
- Da vi sidst havde storkonflikt i 1998 var der nogle arbejdsgivere ude at sige, at det her var en fantastisk sejr for arbejdsgiverne, og så blev det faktisk stemt ned af lønmodtagerne bagefter, siger han.
- Så man har siden dengang været utrolig påpasselig med at komme med udmeldinger, som kunne gøre lønmodtagerne sure og i sidste ende måske også stemme et forlig ned.
For to uger siden gik flere af fagbevægelsens lokalformænd ud og gjorde det klart, at afskaffelsen af store bededag ville skubbe landet mod en storkonflikt.
Ifølge eksperter et ganske opsigtsvækkende træk midt i forhandlingerne om en ny overenskomst.
Men altimens en samlet fagbevægelse altså tordner mod afskaffelsen, så er det altså noget mere uklart, hvordan landets arbejdsgivere stiller sig over for loven, der står til at blive gennemført.
Splitter virksomheder
Én af de arbejdsgivere, der gerne vil stille op i dag, er Systematic, der ligger i Aarhus. Her bakker Nikolaj Holm Bramsen, der er HR-direktør i virksomheden, op om at bede medarbejderne om at tage en ekstra tørn.
- Som arbejdsgiver betyder det i praksis, at vi støtter op om forslaget, og så vil vi bede vores folk om at tage på arbejde, og så vil vi agere, som om den helligdag ikke længere er der, siger han.
Virksomheden, der blandt andet leverer løsninger til forsvarsindustrien og sundhedssektoren, afviser, at de er positive, fordi pengene, der måtte komme i kassen i sidste ende, kan lande i netop de industrier.
- Det er jo egentligt ikke det politiske tiltag som sådan, vi forholder os til. Hvis man vælger noget andet, så er vi tilhængere af det, siger Nikolaj Holm Bramsen.
Uden for DI's bestyrelse og kontorerne i de største virksomheder findes også kritiske stemmer, der er imod at droppe bededagen.
Karl Andreassen, der er direktør i firmaet Green Energy, har fulgt debatten om store bededag. Og han er mildt sagt ikke imponeret.
Han hyrer lige nu ansatte ind i selskabet, der laver solceller. Og han forstår ikke, hvorfor bededagen skal ryge.
- Vi skal tiltrække medarbejdere fra hele verden, og det gør vi ikke ved at begynde at fjerne helligdage og alle mulige andre ting, siger Karl Andreassen.
Direktøren har i stedet besluttet at give en ekstra fridag til medarbejderne. Han mener, at medarbejdere hellere vil have fri end lidt mere i løn.
Dansk Industri (DI) stiller ikke op til interview, men henviser til Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i spørgsmålet om store bededag.
Her ønsker direktør Jacob Holbraad ikke at kommentere holdningen til afskaffelsen af bededagen i landets virksomheder.
Organisationen henviser til et svar, den sendte, da loven blev sendt i høring. Her lyder det, at arbejdsgiverne "samlet set" er positive over udsigten til mere "arbejdskraft og økonomisk råderum", men vejen derhen er "problematisk."
- Vi er meget enige i ambitionen om at skaffe mere arbejdskraft. Vi havde nogle andre forslag end det, der nu er fremlagt. Men ambitionen er vi enige i, lød det fra administrerende direktør i DA Jacob Holbraad tilbage i januar, da forslaget blev lagt frem.
Loven om store bededag førstebehandles torsdag i Folketinget.