Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er brudt sammen. Det betyder, at forligsmanden Mette Christensen overtager dirigentstokken.
Hun har allerede indkaldt både arbejdsgivere og lønmodtagere til møde i morgen.
Men hvad er det egentligt forligsinstitutionen kan, når forhandlinger er gået i hårdknude og en konflikt truer forude.
DR Nyheder har spurgt to forhandlere, der tidligere har siddet mange timer i forligsinstitutionen.
- Det meste af tiden sidder man bare og venter, siger Mads Lebech, tidligere chefforhandler for Kommunernes Landsforening.
- Ja. Man kan sidde der i dagevis, siger Finn Larsen, tidligere sekretariatschef hos LO.
Bliver gjort møre
Ventetid er ifølge de to tidligere forhandlere et våben, som forligsinstitutionen kan bruge - og det virker.
- Ventetid er en ikke uvæsentlig strategisk faktor, siger Finn Larsen.
- Forhandlingsdelegationerne er jo ret mange mennesker. Vi sidder så allesammen i et lille lokale i timevis. Selvfølgelig har vi lov til at gå ud at spise, men det meste af tiden sidder vi der bare. Forligsmanden får parterne slidt lidt ned og gjort møre ved at lade dem vente, siger han.
Det er ikke kun ventetiden, der virker.
- Du skal tænke på, at mens du sidder og venter, så aner du ikke, hvad der foregår. Du aner ikke om forligsmanden er i gang med forhandlinger med modparten, siger Mads Lebech.
- Man har pludseligt ikke selv kontrol over forhandlingerne og det kan være meget ubehageligt, siger Finn Larsen.
Ventetid kan bruges mod begge sider af konflikten.
- Der er en historie om forhandlinger i forligsinstitutionen, hvor begge parter sad og ventede i hvert deres rum hele dagen. Dagen efter kunne de så læse i avisen, at forligsmanden havde holdt en tale på Bornholm, fortæller Mads Lebech.
Den vigtige mæglingsskitse
Forligsmanden kan skabe det institutionen er opkaldt efter: nemlig et forlig.
Så er lykkedes at få parterne til at mødes.
Det kan også ende i en mæglingsskitse, som forligsmanden er hovedforfatter på.
- Der skal man være velforberedt allerede inden man træder ind i forligsinstitutionen. Og have lagt sin strategi for at få så mange ting med i mæglingsskitsen som muligt. For hvis konflikten ender med et politisk indgreb, så er det mæglingsskitsen, der bliver ophøjet til lov, siger Finn Larsen.
- Selvom overenskomstforhandlingerne er gået i hårdknude, så nytter det ikke noget, at man møder tomhændet op hos forligsmanden. Man skal have både en plan A, B, C og D med i tasken, siger Mads Lebech.
Konflikt
Hvad siger de to erfarne herrer så - ender det med en konflikt på det offentlige område i år?
- Jeg tror, at forligsmanden virkeligt vil lægge sig ekstraordinært i selen for at tvinge parterne sammen denne gang. To gange er det ikke lykkedes for forligsinstitutionen - senest ved lærernes overenskomst i 2013 - så jeg tror, at der er noget prestige på spil for institutionen i år, siger Finn Larsen.
- Desuden tror jeg begge parter har respekt for, at det kan ende i en meget alvorlig konflikt. Jeg tror ikke storkonflikt har bragt noget godt med sig tidligere. Andet end at den har renset luften, siger han.
- Jeg er enig. Jeg tror på et forlig, siger Mads Lebech.