Kim Paulsens parcelhus i Brøndby ligner sig selv. Det er ligeså stort, som det altid har været. Men gebyret på husets lån – bidragssatsen - er til gengæld vokset voldsomt de senere år.
Da Kim Jensen underskrev den 30-årige låneaftale i 2007 var bidragssatsen 12.897 kroner om året, i år er gebyret steget til 34.180 kroner årligt. Og det er for galt, mener han.
- Jeg forsøgte i månedsvis at få BRF-kredit til at give en holdbar forklaring. Det eneste, de skrev tilbage, var, at stigningerne var nødvendige på grund af skærpede politiske krav til deres kapitalbeholdning. De skulle polstre sig lød det – men det kan enhver jo sige, fortæller Kim Paulsen til DR Nyheder.
Derfor besluttede han sig for at tage kampen op.
Principsag fra Brøndby
Husejeren fra Brøndby har fået fri proces til at få sin sag prøvet ved retten. Det ser han selv som en indirekte anerkendelse af, at sagen er principiel – og derfor er stævningen nu sendt af sted.
Den handler om at få sat principielle grænser for, hvor langt lovens krav rækker, når det gælder om at sikre rimelighed i gebyr-stigninger på realkreditlån, lyder det.
- Jeg mener ikke, der er rimelighed i, at realkreditinstitutter lader bidragssatserne stige så voldsomt, når reglerne siger, at stigningerne ikke må være vilkårlige eller urimelige, siger Kim Paulsen og fortsætter:
- De kan jo skovle flere og flere penge ind i årevis fra kunder, der typisk er fanget, fordi det er for dyrt at skifte lånet ud. I den sammenhæng er min sag bare et eksempel fra et mønster.
Bidragssatser sættes ikke ned
Efter finanskrisen kom der øgede krav til, at finansielle virksomheder skulle lægge flere penge til side for at polstre sig mod tab i fremtiden. Men selvom kapital-polstringen for længst er opfyldt, har realkreditinstitutterne holdt fast i de høje niveauer på bidragssatserne.
Ifølge Kim Paulsen er det et af de helt konkrete forhold, BRF-kredit skal forklare, når sagen kommer for retten.
- I BRF’s tilfælde har det vist sig, at de allerede i 2014 havde krævet tilstrækkelig med penge ind til at dække de krav, der var om polstring. Så nu er sagen vendt om; de skal nu overbevise retten om, at det er ret og rimeligt med forhøjede bidragssatser, der bare genererer et større overskud, siger Kim Paulsen.
Juridiske grænser afprøves
Når låntagere som Kim Paulsen oplever gentagne gebyr-stigninger, skyldes det, at de har skrevet under på en juridisk låneaftale, der giver realkreditinstitutterne mulighed for at hæve bidragssatserne, så længe det ikke sker tilfældigt eller er åbenbart urimeligt.
BRF-kredit ser frem til at få retspraksis afklaret.
- Vi mener naturligvis, at vi overholder reglerne - både med at begrunde stigningerne i bidragssatserne, og at vi kun gennemfører rimelige justeringer. Vi kan godt forstå, når låntagere er godt trætte af, at satserne stiger, og derfor er det godt at få afprøvet en sag i retten, siger administrerende direktør hos BRF-kredit, Carsten Tirsbæk Madsen.
BRF-kredits direktør vil ikke forholde sig til, om realkreditinstitutter rent juridisk er forpligtigede til at sætte bidragssatserne ned igen i visse situationer.
- Det vil jeg ikke kommentere på. Bidragssatsen bruges jo ikke kun til at styrke kapitaldækningen, men også til en række andre omkostninger – og alt det må retten tage stilling til, siger Carsten Tirsbæk Madsen.