Hjælpepakker for 300 milliarder åbner for ny type kriminalitet: Vi ser eksempler på data, som ser specielle ud

Myndigheder øger samarbejde for at holde styr på milliardudbetalinger fra statslige hjælpepakker.

"Kan du ikke dokumentere det, hjælper vi dig med at finde den nødvendige dokumentation," står der i en annonce i B.T.metro, hvor selskaber tilbydes hjælp til at få del i de statslige hjælpepakker. (Foto: © Nordisk Film TV, Type 2)

- Staten har meldt ud, at den dækker 75 procent af al omsætning i tre måneder. Vi hjælper med alle ansøgninger og al administrativt arbejde. Kan du ikke dokumentere det, hjælper vi dig med at finde den nødvendige dokumentation.

Teksten er taget fra en annonce bragt i en gratisavis og er ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) et eksempel på, hvordan kriminelle forsøger at udnytte de milliardstore hjælpepakker, som skal hjælpe trængte næringsdrivende, men som samtidig frister de forkerte.

- Vi ser desværre allerede aktører, der er ude og ligefrem tilbyde hjælp, hvis nogen vil fuske sig til penge, de ikke skulle have haft. Og det skal vi have sat en stopper for, siger Simon Kollerup.

Sammen med Søik, Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen lancerer Kollerup i dag et udvidet samarbejde mellem myndigheder, som skal sætte en fod i døren, når kriminelle forsøger at snyde med de mange hjælpepakker, der foreløbig har rundet en størrelse på 300 milliarder kroner.

Corona giver nyt kriminalitetsbillede

Blandt andet skal der ske en hurtig udveksling af oplysninger og foregå en større samkøring mellem myndighedernes registre.

- Vi har forskellige registre i forskellige myndigheder, og dem kan vi køre sammen. Det betyder, at man bliver bedre i stand til at se nogle mønstre i virksomhedernes adfærd, siger Simon Kollerup.

- Vi har allerede haft eksempler på, at der har været data, som har set specielle ud, og derfor er vi taget ud til en manuel kontrol. Det tyder på, at myndighedernes arbejde på tværs er et effektivt værn mod svig, fortsætter han.

Mens lukkede grænser betyder, at der i mindre grad hvidvaskes fysisk valuta på tværs af langegrænser, har de enorme hjælpepakker omvendt åbnet for en ny type hjælpepakke-svindel.

Når der sker store ændringer i samfundet, sker der også store forandringer i kriminalitetsbilledet, lyder det fra politiinspektør i Søik, Thomas Anderskov Riis.

- Organiserede kriminelle er ofte hurtige til at tilpasse sig nye omstændigheder. Det har allerede vist sig at være tilfældet i den nye situation, vi står i, siger Thomas Anderskov Riis fra Søik, som også kendes som bagmandspolitiet.

- Med den nye situation følger nye muligheder for at begå økonomisk kriminalitet og hvidvask - eksempelvis en risiko for svindel med udbetaling af kompensation for tabt omsætning eller lønkompensation, fortsætter han i en pressemeddelelse.

Sort arbejde og lønkompensation

I øjeblikket vurderes omkring 270.000 danskere at gå rundt derhjemme med en statslig del-finansiering af deres løn. Den statslige lønkompensation dækker 75 procent af en lønmodtagers løn og op til 30.000 kroner om måneden.

Her kunne der for eksempel blive snydt ved, at medarbejdere i en virksomhed fortsatte med deres arbejde, selv om de var sendt hjem på statens lønkompensationsordning.

- Der er meget at holde øje med, for eksempel at arbejdsgiver og arbejdstager aftaler, at en medarbejder får sorte penge for at arbejde, mens arbejdsgiveren modtager lønkompensation, lød det i sidste uge fra formanden for brancheforeningen for de danske revisorer, FSR, Charlotte Jepsen.

Firedobling af straffe

Til at sikre kontrollen med de statslige milliardudbetalinger er de revisorerne tiltænkt en central rolle.

De skal nemlig levere den dokumentation, som udløser statsstøtte til virksomhederne under krisen.

Med en revisorerklæring som dokumentation kan virksomheder, der er ramt af corona-krisen, blandt andet få dækket op til 100 procent af deres faste udgifter, mens de har været lukket ned af regeringens tiltag for at undgå spredning af covid-19-sygdommen.

Det har Finansministeriet afsat 40 milliarder kroner til.

Ud af den samlede sum for hjælpepakker på 300 milliarder kroner er der afsat 66 milliarder kroner i direkte støtte til erhvervslivet under corona-krisen.

- Det er en meget omfattende opgave, som revisorerne er blevet pålagt, og det er et stort ansvar, vi har påtaget os ved at underskrive revisorerklæringerne. Som forening gør vi, hvad vi kan for at klæde vores medlemmer på. Men de er indstillede på opgaven, og revisorerne er klar, siger Charlotte Jepsen.

Folketinget er blevet enig om at mangedoble - og helt op til firedoble - straffen for Covid-19-relateret kriminalitet.

- Alt det, vi gør med hjælpepakker, er lavet hurtigt og skal virke hurtigt i de virksomheder, der har brug for hjælp. Men når tingene går hurtigt, så er der også risiko for, at der kan opstå noget, som svage sjæle lader sig friste af.

- Man skal have fuskerne sparket ud ad døren. De skal vide, at vi holder øje med dem. Og så har vi jo firedoblet strafferammen, så man får en ordentlig en med hammerne, hvis man bliver taget i at fuske med de her ordninger, siger Simon Kollerup (S).

De (foreløbig) 21 hjælpepakker

  • Tilskud:

  • Midlertidig kompensationsordning for selvstændige og freelancere: 10 mia. kr.

  • Midlertidig kompensation for virksomhedernes faste udgifter: 40 mia. kr.

  • Dagpenge og sygedagpenge: 0,2 mia. kr.

  • Midlertidig lønkompensationsordning: 4,6 mia. kr.

  • Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere: 1,7 mia. kr.

  • Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling: 0,1 mia. kr

  • Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer i marts som følge af Covid-19: 0,7 mia. kr.

  • Kompensationsordning for medievirksomheder: 0,2 mia. kr

  • Økonomisk hjælpepakke til efterskoler mv.: 0,5 mia. kr.

  • Midlertidig kompensationsordning for højskoler mv.: 0,1 mia. kr.

  • Kompensation til arrangørers udgifter til landsindsamlinger: <0,1 mia. kr.

  • Ophævelse af den kommunale anlægsramme i 2020: 2,51 mia. kr.

  • Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling: <0,1 mia. kr.

  • Garantier mv:

  • Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder (lånebeløb): 60,73 mia. kr.

  • Rejsegarantifonden: 1,54 mia. kr.

  • EKF (likviditetskaution): 1,3 mia. kr.

  • EKF - garantiordning til større eksportvirksomheder og deres større underleverandører (lånebeløb) : 7,3 mia. kr.

  • Garantier til SAS fra den danske stat: 1 mia. kr.

  • Øvrig likviditet og finansieringsmuligheder

  • Øgede lånemuligheder for elever og studerende: 1,56 mia. kr.

  • Forlængelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv.: 165 mia. kr.

  • Mulighed for at udsætte betaling af 2. rate dækningsafgift til 2021: 1,1 mia. kr.

  • I alt: 300 mia. kr.

  • Kilde: Finansministeriet.