Da Rusland 24. februar invaderede Ukraine stillede det nogle af Danmarks største selskaber i lidt af et dilemma.
Skulle de straks kappe alle bånd med russerne, eller skulle de også se på, hvilke konsekvenser det ville få for deres medarbejdere i Rusland?
Danske virksomheder har milliarder af kroner på spil i Rusland, og de seneste tal fra 2019 fra Danmarks Statistik viser, at i alt 155 danske selskaber har et datterselskab i Rusland med i alt 21.413 ansatte.
Desuden eksporterede vi i 2021 varer og tjenester for over 15 milliarder kroner, mens vi faktisk importerede endnu mere, viser en opgørelse for Danmarks Statistik.
I vilkårlig rækkefølge har vi herunder samlet 20 af de største danske selskaber, der enten har væsentlig samhandel med Rusland eller har et eller flere datterselskaber i lande og undersøgt, hvordan de indtil videre har forholdt sig til invasionen af Ukraine.
Arla
Mejerigiganten tog 7. marts konsekvensen af Ruslands invasion og indstillede al sin forretning i Rusland, hvor de indtil nu blandt andet har produceret smør, mæk, drikkeyoughurt og ost.
Det gælder både deres lokale aktiviteter i landet, men også eksport til det russiske marked.
- Konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine er tragiske, og jeg deler det håb, som det meste af verden sidder med lige nu – at der hurtigst muligt findes en løsning. Vi indstiller nu vores operationer i Rusland og fokuserer på, hvordan vi bedst kan støtte vores 70 kolleger i Rusland, som er direkte berørt af dette, siger Peder Tuborgh, administrerende direktør i Arla Foods, i en pressemeddelelse.
Carlsberg
Bryggeriet Carlsberg har været i en regulær shitstorm i forbindelse med deres fortsatte tilstedeværelse på det russiske marked.
Carlsberg er den danske virksomhed, som har flest milliarder kroner sat i det russiske marked og har 8.400 ansatte på otte bryggerier i landet.
9. marts meddelte de, at de indstillede al produktion og salg af Carlsberg-øl, men at de stadigvæk fastholdt deres forretning i Rusland i form af bryggeriet Baltika, som udgør langt størstedelen af deres handel i landet.
Det fik dog ikke kritikken til at forstumme og blandt andet den tidligere landechef for Carlsberg i Ukraine rejste en harsk kritik.
- Jeg mener, at Carlsberg bør sætte deres russiske forretning til salg, og jeg mener, at de bør gøre det omgående, sagde Peter Chernyshov 21. marts.
En uge senere fik piben så en anden lyd fra Carlsberg, som nu meddeler, at de sætter alle deres russiske aktiviteter til salg og forlader Rusland.
- Vi er kede af konsekvenserne ved denne beslutning på vegne af vores 8.400 medarbejdere i Rusland, siger Carlsbergs administrerende direktør, Cees't Hart, i en fondsbørsmeddelelse.
Chr. Hansen
Ingrediensproducenten Chr. Hansen, der er verdens største producent af bakterier, kulturer og enzymer til mejerprodukter har valgt at fastholde sin tilstedeværelse på det russiske marked.
- Vi opretholder vores forpligtelse som led i forsyningskæden for den globale fødevare- og sundhedssektor, og vi ser det som en humanitær forpligtelse over for civilbefolkningen på begge sider af konflikten at sikre, at deres basale behov bliver opfyldt i fuld overensstemmelse med alle sanktioner, lyder det i et mailsvar fra kommunikationschef Sanne Seyer-Hansen til Fødevarewatch.
Chr. Hansen sælger dog kun ingredienser til basale fødevarer og modermælkserstatning/kosttilskud og ikke for eksempel produkter til landbrugssektoren,
I midten af marts har Chr. Hansen så sendt en opdateret melding ud, hvor det lyder, at de har besluttet at donere al indtjening fra deres aktiviteter i Rusland til nødhjælp i Ukraine.
Opdateret 16. marts: Dette afsnit er opdateret med den nye melding, Chr. Hansen kom med fredag i sidste uge.
Danfoss
Industrigiganten, der blandt andet laver den elektriske og/eller hydrauliske 'indmad' til alt fra aircondition over varmeanlæg til gravkøer og biler, har væsentlige interesser i Rusland.
Ud over to fabrikker og 1.300 ansatte har selskabet lagre og salgskontorer på i alt 31 adresser. Alligevel tøvede man ikke længe med at kappe handelsbåndet til Rusland midlertidigt.
- Alt er mere eller mindre gået i stå. Vi stoppede med leverancer ind og ud af Rusland i mandags (28. februar, red), og vi stoppede med at tage ordrer i Rusland. Vi er nødt til at forstå de rammebetingelser og restriktioner, som nu kommer fra vores politikere. Så tager vi det skridt for skridt derfra, for vi respekterer selvfølgelig restriktionerne, sagde topchef Kim Fausing til Avisen Danmark 2. marts.
Demant
Høreapparatkoncernen Demant besluttede at stoppe al handel med Rusland og provinserne Donetsk og Luhansk i Ukraine i begyndelsen af marts, skrev branchemediet Medwatch.
Samme melding er kommet fra en anden gigant i høreapparatbranchen GN Hearing.
Ecco
Skofirmaet lavede for to år siden en milliardinvestering i Rusland, da man overtog 250 Ecco-butikker fra sin lokale distributør.
Invasionen har ikke fået dem til at trække sig ud af landet, og der gik længe før virksomheden fra Bredebro i Sønderjylland tog stilling til sagen.
Og i modsætning til mange andre danske virksomheder pegede de den russiske tommelfinger op og ikke ned.
- Som det ser ud nu, bliver vi i Rusland for nærværende. Man ved aldrig hvad der kan ske i en krigssituation. Hvis den danske regering eller EU vedtager nye sanktioner, vil vi selvfølgelig følge efter, sagde topchef Panos Mytaros til Berlingske 23. marts.
Beslutningen har ført til voldsom kritik. Blandt andet har flere kendte danskere besluttet at boykotte Ecco.
- ECCO kommer ikke til at lide under min boykot, for jeg er rigtig glad for cowboystøvler. Men jeg har syv børn, og dét kommer det til at svie, skrev journalist Anders Lund Madsen i en besked til Berlingske i forbindelse med udmeldingen.
Jysk
Boligvarekæden lukkede 3. marts alle sine 13 butikker i Rusland og sendte sine russiske ansatte hjem med løn.
- Vi har nogle rigtig søde kollegaer i Rusland, som gør meget, og som jo ikke er skyld i situationen, sagde kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen til DR.
Der er ikke sat nogen tidsramme på, hvornår eller hvorvidt de 13 butikker kan åbne igen.
- Og så er det meget vigtigt for mig at sige, at vi i Jysk ikke har noget imod den enkelte russiske borger, men som situationen er lige nu, så kan vi altså ikke holde vores butikker åbne i Rusland, sagde kommunikationsdirektøren.
FLSmidth
Ingeniørkoncernen FLSmith har gennem årtier været leverandør til den russiske cement- og mineindustri og har handlet for mange milliarder og kroner..
Nu ønsker man ikke længere at indgå nye aftaler med hverken Rusland eller Belarus som en konsekvens af invasionen.
Men til gengæld vil man stadig honorere de aftaler eller kontrakter, der allerede er indgået, lød det 7. marts til Finans.
- Vi skalerer ned på vores forretninger der, men samtidig har vi juridiske forpligtelser til at levere på allerede indgåede kontrakter, så det vil vi fortsætte med at gøre, sagde FLS-topchef Mikko Keto.
Alene i 2020 og 2021 hentede FLS minekontrakter for 2,7 milliarder kroner i Belarus og Rusland, skriver Finans.
Grundfos
Verdens største producent af pumper satte 3. marts alle sine aktiviteter i Rusland på pause.
- Vi er fortsat dybt bekymrede over de fortsatte militære aktioner i Ukraine. Vi følger løbende situationen, og vi har brug for at få det fulde overblik over sanktionerne. Vi kan dog allerede konstatere, at vores forretning i Rusland er påvirket, skrev Grundfos på sin hjemmeside.
Grundfos omsætter for cirka én milliard kroner i Rusland, og markedet er dermed et af koncernens seks-syv største, skriver branchemediet Energy Supply. Desuden har man egen fabrik uden for Moskva.
Mærsk
Rederigiganten, der for kort siden landede det største overskud i Danmarkshistorien, har lukket ned for nye ordrer i Rusland fra 3. marts.
Mærsk er dog alligevel kommet i medievridemaskinen, da Ekstra Bladet kunne fortælle, at rederiet inden suspenderingen havde deres russiske ordrebøger fyldt op til juli, og at de har planer om at gennemføre dem alle.
- De trækker sig jo slet ikke, selvom de siger det. Mærsk har fortsat masser af aktiviteter i Rusland. De har skibe liggende i Skt. Petersborg. Deres ordrebøger er fulde. Og de er medejere af en masse russisk infrastruktur, lyder kritikken fra SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.
Mærsk skriver i et skriftligt svar til Ekstra Bladet, at:
- Afhængigt af situationen sejler vi fortsat med allerede planlagte bookinger, hvoraf mange bliver voldsomt forsinkede, og derudover fragt af fødevarer, medicin og nødhjælp.
Opdateret 16. marts: Det er præciseret yderligere, at Mærsk udelukkende gennemfører ordre, der var lagt inden suspenderingen 3. marts
Novo Nordisk
Hos en landets største virksomheder - medicinalgiganten Novo Nordisk - vil man fortsætte med at producere medicin på sin fabrik i den russiske by Kaluga.
På fabrikken fylder man insulin på og sætter emballage på Novo Nordisks FlexPen med moderne insulin.
- Vi har en etisk forpligtelse over for de patienter, som har brug for vores medicin for at overleve, skrev Novo Nordisk i en mail til Berlingske i begyndelsen af marts og pointerede, at fabrikken i Rusland kun leverer til netop Rusland.
Ifølge senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen udgør det russiske og ukrainske marked samlet mellem en og to procent af Novos omsætning.
Lundbeck
Lundbeck er ifølge Berlingske i samme dilemma som Novo Nordisk, når det handler om deres aktiviteter i Rusland. De har et salgskontor i landet, som de indtil videre stadig opererer fra.
- For at kunne servicere patienter og de læger, der behandler patienterne, har vi brug for at have medarbejdere i Rusland. Så længe vi inden for de gældende sanktioner kan levere medicin til patienter i Rusland, vil vi gøre det, oplyste Jacob Tolstrup, koncerndirektør i Lundbeck med ansvar for salg og marketing, i et skriftligt svar til Berlingske i sidste uge.
Lundbeck leverer blandt andet medicin til russere, der lider af skizofreni, depression og angst.
Lego
Det er ikke med legetøjsgigantens gode vilje, at 81 Lego-butikker i Rusland fortsat holder åbent.
Lego har ellers stoppet med at sende Lego-klodser og Lego-sæt ind i Rusland. Problemet er bare, at Lego ikke ejer selve butikkerne i Rusland, så er det ikke op til dem selv at bestemme, om salget skal fortsætte, skriver Finans.
- Deres butikker havde produkter på lager, da vi holdt op med at sende forsyninger ind i onsdags (2. marts, red). De vil ikke modtage nye forsyninger fremover. Så vi ejer ikke direkte og driver ikke nogen butikker eller sælger produkter direkte fra Lego.com i Rusland, sagde pressechef Benjamin Hjorth til mediet.
Pandora
Smykkevirksomheden Pandora er lidt i samme dilemma som Lego. Pandora har indstillet alle sine forretninger i og med Rusland, men russere kan stadig købe Pandora-smykker i både fysiske butikker og online, skriver Politiken.
Det skyldes igen, at salget i landet er overdraget til en distributør. Over for mediet siger Pandora, at de vil undersøge deres juridiske muligheder for at få standset salget.
22. marts kunne Finans så fortælle, at Pandora har bedt alle deres partnere og underleverandører om at stoppe al handel med Belarus og Rusland.
Rockwool
Industrikoncernen Rockwool fremstiller stenuldsisolering i Rusland på i alt fire fabrikker, og det har den ikke nogen planer om at stoppe med.
Selv om koncernen fordømmer russernes invasion af Ukraine, så skal de også sikre virksomhedens medarbejdere og deres familiers levebrød.
- Vi forstår og respekterer, at ikke alle er enige i vores beslutning, men vores bedste vurdering er, at det samlet set er bedre, at vi bevarer kontrollen over vores forretning og teknologi, skrev Jens Birgersson, Rockwools topchef, i en kommentar til Berlingske 16. marts.
Torm
Danske Torm har lige som rederikollegerne hos Mærsk indstillet alle handler med Rusland af etiske årsager.
Men også Torm har fået en tur i medierne på grund af deres fortsatte engagement i Rusland.
Finans kunne i sidste uge fortælle, at Torm stadig sejler med russisk olie. Forrige weekend blev skibet Torm Lilly lastet i den russiske havn Ust-Luga, og sejlede efterfølgende ad Østersøen og ind i dansk farvand. Torm siger til Finans, at aftalen blev indgået inden den russiske invasion.
- Vi har sagt, at vi laver ikke ny forretning i russiske havne eller med russiske kunder. Den her kontrakt blev lavet 23. februar. Så den aftale var lavet længe før, at vi sagde det her, siger kommunikationschef Joakim Nørholm Vasehus.
Velux
Vinduer fra Velux bliver ikke længere solgt i Rusland, og selskabet har lukket helt ned for både bestilling, leverance og servicering af ordrer samt for alle IT-systemer. Desuden har man sendt alle medarbejdere hjem, skrev Velux på sin hjemmeside 2. marts.
- Vi har besluttet at suspendere vores aktiviteter i Rusland og Belarus indtil videre, da vi hverken kan eller vil fortsætte vores aktiviteter i lyset af den nuværende meget alvorlige situation. Vi beklager dybt, at vores loyale og dedikerede medarbejdere i begge lande desværre bliver påvirket af denne beslutning, sagde administrerende direktør i Velux Gruppen David Briggs.
Selv samme topchef oplyser til Børsen, at selskabets medarbejdere i Rusland er sikret løn i seks uger.
Vestas
I begyndelsen af marts meddelte vindmølleproducenten Vestas, at de ville stoppe med at indgå nye russiske handler.
Men det er ikke den eneste konsekvens, selskabet har draget efter invasionen af Ukraine.
I sidste uge meddelte de nemlig, at de sætter fire vindmølleprojekter i Rusland i bero.
- Vi er på nuværende tidspunkt meget bekymrede for vores medarbejdere, og det er førsteprioritet for os nu.
- Vores aktiviteter i Rusland er selvfølgelig påvirket, og vi har valgt at stoppe al ny kommerciel aktivitet og installationsarbejde på vindmølleparker i Rusland indtil videre, lød det i et skriftligt svar sendt til både Ekstra Bladet og Ritzau.
Bestseller
Modetøjsvirksomheden Bestseller, der er ejet af Danmarks rigeste mand Anders Holch Povlsen, har i meget utvetydige vendinger taget afstand fra Rusland og invasionen.
Holch Povlsen har selv doneret 100 millioner kroner i nødhjælp til Ukraine, og Bestseller har desuden stoppet al samhandel med Rusland.
Desuden kan modekoncernens ansatte få fri med løn til at deltage i nødhjælpsarbejdet.
Ørsted
Energikæmpen blev efter Ruslands invasion af Ukraine mødt af massiv kritik.
Det skyldtes, at Ørsted, der har den danske stat som hovedejer, meddelte, at de ikke kan bryde en langvarig aftale om at købe gas af det russiske selskab Gazprom.
Aftalen er fra 2006 og betyder, at Gazprom i perioden mellem 2011 til 2030 kan levere op til to milliarder kubikmeter gas om året til Ørsted.
Det svarer til cirka 70 procent af Danmarks nuværende årlige forbrug af naturgas.
Selskabet køber dog ikke længere biomasse og kul fra Rusland, indgår ikke nye kontrakter med russiske selskaber og har sikret, at ingen af Ørsteds direkte leverandører til udbygningen af vedvarende energi er russiske.