En 46-årig, svindeltiltalt mand står atter i dyb gæld, efter Østre Landsret har besluttet, at en gæld på 115 millioner kroner skal genopstå.
Sagen har været undervejs, siden DR Nyheder i 2017 kunne afsløre, at den 46-årige dansk-pakistaner, NA, ifølge politiet begik grov økonomisk kriminalitet, samtidig med han ansøgte om at få - og fik - sin enorme gæld eftergivet ved domstolene.
- Vi er tilfredse med kendelsen, der betyder, at vi igen har det betydelige krav, som ellers var bortfaldet i gældssaneringen, siger pressechef i Nykredit Jens Theil.
Afgørelsen i Østre Landsret betyder, at NA påny skylder omkring 110 millioner kroner til Nykredit og fem millioner kroner til Gældsstyrelsen.
Varetægtsfængslet på tredje år
På tredje år er NA varetægtsfængslet i en stor sag om økonomisk kriminalitet, hvor han betragtes som hovedarkitekten bag en kunstig fakturacentral, som ifølge anklagemyndigheden har berøvet det offentlige for 290 millioner kroner.
Svindelsagen, som har fået kaldenavnet 'Greed', skal være foregået ved, at kriminelle har udstedt fiktive fakturaer til hundredvis af særligt københavnske virksomheder, som dermed har kunnet vaske skat og moms ud af deres regnskaber.
Nægter NA - eller er han ikke i stand til - at betale gælden til Nykredit og Gældsstyrelsen, vil han blive begæret personligt konkurs.
Sker det, kan Nykredit stille sig i køen af kreditorer, som kræver penge fra de store beslaglæggelser, som politiet har foretaget i Greed-sagen.
For selv om NA i forbindelse med sin gældssanering fortalte retten, at han ikke havde en rød reje, har politiet alene hos den 46-årige beslaglagt værdier for 26 millioner kroner.
Beslaglæggelserne i Greed-sagen tæller blandt andet guldbarrer i en tysk bank og i alt 26 ejendomme.
De beslaglagte ejendomme har en samlet offentlig ejendomsvurdering på 82 millioner kroner.
- Vi vil nu i samråd med vores advokat se på, hvordan vi bedst kommer videre herfra. Der er som bekendt tale om betydelige summer, som han skylder til statskassen og os. Og den gæld skal han ikke kunne gå fra, før alt er undersøgt til bunds, siger Jens Theil, pressechef i Nykredit, som har store interesser bundet op på Greed-sagen.
Da NA er varetægtsfængslet, har det ikke været muligt at indhente en kommentar fra ham. NA's forsvarsadvokat, Jakob Arrevad, ønsker ikke at give et interview.
Fond på Seychellerne
DR Nyheder har fået aktindsigt i kendelsen fra Østre Landsret.
Her fremgår det, at det er en fond på skattelyet Seychellerne, som har fået landsretten til at ophæve NA's gældssanering.
NA oplyste nemlig ikke om fonden, da han i efteråret 2015 ansøgte om at få eftergivet sin gæld på 115 millioner kroner.
- Ved at have undladt at give oplysninger om fonden under sagens behandling har NA gjort sig skyldig i svigagtige forhold under gældssaneringssagen, skriver sagens tre dommere i kendelsen.
Ankom til retten i Bentley
Det vakte politisk postyr, da DR Nyheder for første gang fortalte om gældssaneringssagen.
Af sagens dokumenter fremgik det blandt andet, at den 46-årige mand var ankommet til Sø- og Handelsretten i en Bentley, og at han under retsmøderne var iført dyre smykker, ure og tasker.
Dansk-pakistaneren blev også, mens sagen stod på, set på Copenhagen Casino, hvor han ifølge Nykredits advokat spillede for store beløb.
Alligevel lykkedes det ham altså at overbevise en dommer i Sø- og Handelsretten om, at han skulle have sin gæld nedskrevet fra 115 millioner kroner til godt 400.000 kroner.
Formanden for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen (V), kaldte i 2017 sagen for 'den værste han havde set'.
Nu glæder han sig over, at sagen har fået et nyt udfald:
- Det er godt, at retspraksis nu er trukket tydeligt op. Men det er da dybt betænkeligt, at en så specialiseret domstol som Sø- og Handelsretten kunne nå et så vanvittigt og forkert resultat, siger Preben Bang Henriksen.
Du kan se indslaget bragt i TV Avisen i 2017 her:
Holdingstruktur via Cypern
Af kendelsen fremgår det, at Nykredits advokat, Kammeradvokaten, er kommet i besiddelse af skattely-fondens stiftelsespapirer, som har NA's tre børn som 'begunstigede'.
Kendelsen giver et indblik i den selskabskonstruktion, som, politiet mener, har været krumtap i den formodede svindel i Greed-komplekset.
- NA havde redegjort for tilstedeværelsen af en holdingstruktur, hvor en fond på Seychellerne var ejer af et cypriotisk selskab, der var ejer af et dansk holdingselskab, der igen var ejer af tre datterselskaber.
- En revisor har oplyst til politiet, at der er overført penge fra en bank på Seychellerne til flere driftsselskaber, som førte pengene videre til Anwar Properties, står der i kendelsen.
Oplysningerne baserer sig blandt andet på et møde mellem NA og en bankmedarbejder i Danske Bank.
Over for landsretten havde NA anført, at det ikke kunne bevises, at han havde en fond på Seychellerne, og at der derfor ikke var grundlag for at ophæve gældssaneringen.
Men den forklaring blev altså afvist af tre enige dommere.
Anwar Properties
Anwar Properties spiller en central rolle i Operation Greed.
Gennem en årrække har Anwar Properties opkøbt ejendomme på tvangsauktion. I flere af boligerne har illegale arbejdere ifølge politiet opholdt sig, når de har været i Danmark for at udføre sort arbejde.
Anwar Properties ejer også selskabet Anwar Hotels, som driver hotellet A Hotels i Brøndby.
Videoovervågning og rumaflytninger fra hotellet i Brøndby indgår som en væsentlig del af det omfattende efterforskningsmateriale.
Siden januar har Greed-sagen kørt ved Retten i Glostrup.
Her er hele 17 personer tiltalt for deres medvirken i svindelsagen, som formentlig er den længste straffesag i danmarkshistorien - og som allerede er blevet et halvt år forsinket.
NA's bror, SA, er registreret som direktør for Anwar Properties. Han er ligeledes tiltalt og varetægtsfængslet i Greed-sagen.
Politiet betragter dog NA som den reelle leder af Anwar Properties og hovedbagmanden i Greed.
I klippet forklarer partner hos kammeradvokaten Boris Frederiksen, hvorfor der i sin tid blev protesteret mod en gældssanering. Kammeradvokaten beskriver selv gældssaneringssagen her.
Da der ikke er faldet dom i sagen, har DR Nyheder valgt at anonymisere de tiltalte. Navneforbuddet er dog ophævet, hvor der ikke er forbud mod at identificere de tiltalte. Derfor vælger vi at nævne selskaberne.