Der skal for alvor trækkes i arbejdstøjet, når overenskomsten for byggeriet skydes officielt i gang senere i dag.
For de tømrere og murere, betonarbejdere og taglæggere, hvis løn og vilkår det drejer sig om, lader normalt ikke deres utilfredshed gå ubemærket hen.
Faktisk er alle byggeriets overenskomstforhandlinger endt i Forligsinstitutionen de sidste mange gange, der er blevet forhandlet. Her hjælper en uafhængig mægler parterne med at komme frem til et resultat, hvis de ikke har kunnet blive enige.
Forhandlingerne er endt der, fordi arbejdere i byggeriet stemmer decideret 'nej' til det endelige resultat. Tre gange de seneste 16 år er 3F's byggerimedlemmer endt med at stemme 'nej' til overenskomstforliget.
- Så der har været ret stor utilfredshed med de resultater, som man har fået hjem i de seneste mange forhandlinger, siger Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Selvom de har stemt 'nej', så er det ikke endt i storkonflikt, fordi det er alle 400.000 stemmeberettigede på det private arbejdsmarked, der tælles med i afgørelsen. De andre områder såsom industrien og transport har været mere positive for resultaterne og stemt overvejende 'ja'.
Og forhandlingerne i byggeriet kan igen blive de sværeste af dem alle, lyder det fra Laust Høgedahl.
- Der er nogle særlige udfordringer på byggeområdet, som gør de her forhandlinger sværere end på industri- og transportområdet.
Men vi har før hørt, byggeriets forhandlinger er svære. Hvor placerer de her sig historisk set?
- Vi ligger klart i den høje ende i forhold til området, som jeg tror bliver sværere at nå et forlig på. Og det er fuldstændig set uafhængigt af inflationen og de usikre økonomiske prognoser på fremtiden, fordi parterne på byggeriets område altså bare har nogle uenigheder, som har vist sig historiske at være svære at finde nogle løsninger på, siger han.
For ud over de knaster, der helt generelt bliver svære at forhandle - såsom løn og pension, så har byggeriet andre temaer, som før har haft stor betydning for forhandlingerne - og til dels stadig har det.
Til kamp for højere mindsteløn
Historisk har et krav om at hæve mindstelønnen stået højt på ønskelisten og givet anledning til mange faglige kampe mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Ved de seneste forhandlinger i 2020 var det også lagt op til en hård armlægning mellem parterne på det område.
Faktisk gik fagbevægelsen ud med den kontante melding, at der skulle 20-40 kroner oven i mindstelønnen, som i dag er cirka 135 kroner, hvis de skulle nå til enighed.
Normalt sætter parterne ikke kroner eller procenter på deres krav, så udmeldingen vakte en del opsigt.
- Der var lagt op til nogle svære forhandlinger, som blev sparket til hjørne på grund af corona, forklarer Laust Høgedahl.
- Så der er en masse uforløste problemer, som de tager med ind i de her forhandlinger, og det gør det svært.
'Der er ikke en nej-kultur'
Grunden, til at fagbevægelsen gerne vil hæve mindstelønnen i byggeriet, er blandt andet, at man gerne vil sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke underbetales. Hvis de udenlandske håndværkere får markant mindre i løn, så er frygten, at de kan tage arbejde fra deres danske kolleger.
Så det er ikke uden grund, de ikke uden videre bakker op om forhandlingsresultatet i byggeriet i forhold til andre områder, lyder det fra Helga Mathiassen, der er udlært tømrer og i øjeblikket er ansat af 3F for at finde nye tillidsrepræsentanter.
- Der er ikke en nej-kultur. Jeg tror bare, vi har et arbejdsliv, hvor vi i rigtig høj grad oplever høj risiko, nedslidning og måske at have oplevet, man er blevet fyret for så at se en udenlandsk, billigere arbejdskraft blive ansat.
- Det handler ikke kun om løn. Det handler også om, hvad du oplever i dit arbejdsliv. Og der er ophobet en frustration over mange år, hvor man har oplevet forringelser på sikkerhed og arbejdsmiljø, siger hun.
- Måske er der bare en større kultur for ikke at finde sig i at se sine vilkår blive forringet.
Derfor er Helga Mathiassen helt enig med Laust Høgedahl i, at det bliver nogle meget svære forhandlinger på byggeriets område.
Usikre tider i vente
Selv om spørgsmålet om højere mindsteløn stadig spøger, så er 'mere i løn' højest på dagsordenen, forklarer Laust Høgedahl.
- Min vurdering er, at der er store forventninger til de her forhandlinger. Også fordi sidst man forhandlede i 2020, der kørte det lidt i grøften på grund af corona. Så man har en del uforløste problemer på byggeriets område, som man bærer ind til forhandlingsbordet denne gang, siger han.
De "uforløste" problemer forventes at blive svære at løse. For byggeriet har ikke haft det bedste økonomiske år. Sidste år steg antallet af konkurser i byggeriet til et niveau ikke set siden 2010.
Derfor ser arbejdsgiverne i byggeriet sorte skyer i horisonten og frygter yderligere nedgang i byggeriet og en afmatning i økonomien.
Den slags økonomiske udsigter kan være med til at lægge en dæmper på byggeriarbejdernes modstand, forklarer Laust Høgedahl.
- Det er noget, vi normalt vil sige er med til at disciplinere lønmodtagerne. Altså at man måske er villig til at acceptere en lavere løn, end man ellers ville, hvis det gik rigtig godt i økonomien.
- Men når man lytter til vandrørene ude i fagbevægelsen, så tror jeg, det er helt tydeligt, at der er nogle meget, meget stærke krav og nogle høje forventninger til de her overenskomstforhandlinger, siger han.