Med en pris, der forventes at ramme mere end fire milliarder kroner, er it-systemet til de nye ejendomsvurderinger det dyreste i danmarkshistorien.
Men hvad har de danske skatteborgere så fået for de penge?
Et system "spækket med fejl" og en "kaotisk proces", der nærmer sig "dumpekarakter".
Det er i hvert fald kritikken fra to af landets førende it-eksperter, der har gennemgået interne rapporter fra det danske skattevæsen, som DR Nyheder har fået fat i.
Det er en type oplysninger, som myndighederne tidligere har hemmeligholdt og flere gange har afvist at give aktindsigt i.
Blandt andet har vi fået adgang til en testrapport af it-systemet, der hvert andet år skal vurdere 1,7 millioner private boliger.
Og her bliver der ikke lagt fingre imellem, når eksperterne gennemgår rapportens resultater.
- Der er kritiske fejl, og man kan reelt ikke stole på de test, man laver. Hvis jeg havde været censor på sådan et projekt, så ville jeg give den en meget lav karakter - måske endda dumpekarakter, siger Thomas Hildebrandt, der er professor i softwareudvikling ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Ifølge Jan Pries-Heje fra Roskilde Universitet så er dele af skattemyndighedernes testarbejde fornuftigt. Men her stopper de rosende ord også.
Alle alarmklokker ringer nemlig, når skattemyndighedernes tests udløser ord som 'høj risiko' og 'markant øget risiko'.
- Resultatet af testen er chokerende ringe. Det nye system til ejendomsvurderinger har forbløffende lav kvalitet. Især når man ser på tidspunktet for testene, som er kort inden, at hele befolkningen skal udsættes for de nye vurderinger, siger professoren i informatik.
DR Nyheder har også fået professor i forvaltningsret Hanne Marie Motzfeldt til at gennemgå materialet. Hun er også helt klar i mælet.
- For borgerne er der en meget høj risiko, når it-systemet bliver taget i brug. Det er borgernes privatøkonomi, der risikerer at komme i klemme, siger professoren fra Københavns Universitet.
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er ansvarlig for it-systemet, er man ikke enig i den hårde kritik.
Styrelsen ønsker ikke at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar:
- Vi har gennemført adskillige grundige og solide test af ejendomsvurderingssystemet, og jeg er helt tryg ved den test-tilgang, som vi har, lyder det fra fagdirektør Mette Ring Rossing.
Hos Vurderingsstyrelsen, der har ansvaret for kvaliteten af de vurderinger, der kommer ud til boligejerne, forsikrer direktør Poul Taankvist, at man kvalitetssikrer det, der sendes ud.
- Vi tager ikke risici, når vi sender ud til boligejerne. Der sørger vi for, at vi har høj sikkerhed for, at det vi sender ud, er rigtigt, siger han.
700.000 boliger må vente
Eksperternes kritik af testarbejdet kommer, efter at DR Nyheder i sidste uge via hidtil ukendte og interne dokumenter fra skattemyndighederne kunne afsløre, at de boligejere, der endnu ikke har fået en vurdering i hånden, må vente endnu længere tid end tidligere udmeldt.
Den seneste tidsplan betyder, at der vil være sendt vurderinger for under én million ejendomme ved årets udgang.
Dermed må ejerne af over 700.000 boliger vente til næste år, før de får deres ejendomsvurdering, som afgør, hvad de skal betale i skat mellem 2021 og 2023.
Herunder kan du læse om de to vurderinger, der enten skal ud i år eller næste år:
Nu kan DR Nyheder så tegne et billede af, hvorfor tidsplanen endnu engang ikke har vist sig at holde.
Vi har blandt andet fået indsigt i en testrapport, der omhandler udsendelsen af i alt 320.000 nye ejendomsvurderinger, som skattemyndighederne begyndte at sende ud før sommerferien.
Her er der 'en foruroligende' mængde fejl, og der er ligeledes en række fejl, som kaldes 'kritiske', lyder det fra eksperterne.
Og de fejl kan få betydning for landets boligejere, der risikerer at ende med en forkert vurdering, som bygger på fejlfyldte data.
Kvaliteten burde ganske enkelt være højere, efter at man har været i gang med arbejdet i omkring seks år og har brugt så mange penge, lyder kritikken.
De mange fejl i it-systemet betyder nemlig konkret, at landets boligejere kan have svært ved at vurdere, om deres ejendom er korrekt vurderet, mener Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet.
- I forvejen er det rimelig komplekst at forholde sig til, om det er en retfærdig vurdering, man får. Hvis man så ikke kan stole på, at det man får at vide er rigtigt, så bliver man utryg, siger han.
Når du ser på materialet, skyldes forsinkelserne så problemerne med it-systemet og testresultaterne?
- Det ser i hvert fald sådan ud. Det virker som om, at det er en meget afgørende problematik. Det bunder både i manglen på data at teste med, men også at der har været flere fejl end forventet, siger Thomas Hildebrandt.
Ubrugelig test
Mængden af fejl er langt fra det eneste problem i den testrapport, DR Nyheder har fået indsigt i.
Måden man retter fejl på er nemlig også 'dybt kritisk', mener professor Jan Pries-Heje.
Når man har udbedret fejl i et it-system, så laver man normalt det, der hedder en regressionstest.
Den laves til sidst, så man sikrer, at de ændringer man har foretaget sig, ikke har skabt nye fejl.
Tip os:
- •
Har du tip om de nye ejendomsvurderinger? Skriv til vurdering@dr.dk
Men ifølge professoren vælger skattemyndighederne at lave regressionstesten samtidigt med, at man retter andre fejl. Hermed fanger man ikke nye fejl, lyder kritikken.
- Det er dybt kritisk og en ubrugelig test, siger han.
Hvad betyder den fremgangsmåde for risikoen for, at det går galt, når man tager systemet i brug?
- Det ved man ikke, for man har ikke testet det. Men alt tyder på, at man udgiver noget, der er fyldt med fejl, siger Jan Pries-Heje.
De omfattende problemer bør ifølge professor i forvaltningsret Hanne Marie Motzfeldt få skattemyndighederne til at trykke på pause-knappen.
- Det er ikke forsvarligt at tage en digital løsning i brug, hvis testene viser en høj risiko. Det er nødvendigt at udskyde det til, at man har test, der viser, at nu er det faktisk forsvarligt, siger hun.
Kan ikke genkende billedet
DR Nyheder har i forbindelse med historien stillet en lang række spørgsmål til både Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Vurderingsstyrelsen, som er de to styrelser i skatteforvaltningen, der har det primære ansvar for ejendomsvurderingerne.
Hos begge styrelser afviser man eksperternes kritik af, at det står så kritisk til med det nye it-system.
Hos Vurderingsstyrelsen, der er ansvarlig for at sende selve ejendomsvurderingerne ud til boligejerne, fortæller man, at styrelsens kvalitetsikring betyder, at 'ganske mange' ikke får deres vurdering lige nu, fordi man frygter, at den er forkert.
Desuden kontrollerer man først en lille mængde vurderinger manuelt, så man er sikker på, at de er korrekte. Først herefter sender styrelsen en større mængde ud, hvilket ifølge styrelsen sikrer en god kvalitet af vurderingerne.
Styrelsen har derfor ikke nogen planer om at træde på bremsen, som professor Hanne Marie Motzfeldt opfordrer til.
- Der er meget vigtigt for mig at sige, at vi ikke sender noget ud, før vi har vurderet de risici, der er. Vi vælger at tage de ejendomme fra, hvor vi er usikre på kvaliteten, siger Poul Taankvist fra Vurderingsstyrelsen.
Du kan læse mere om, hvad der har betydning for vurderingen af din bolig i denne story:
Fejl er naturlige
I et skriftligt svar oplyser styrelsen, at man har sendt 282.000 vurderinger ud i denne omgang.
Hermed mangler ejere af cirka 38.000 boliger at få deres vurdering. Omkring 20.000 af dem skyldes, at boligejerne har gjort indsigelse over for de oplysninger, som skattevæsenet bruger til at lave deres vurdering.
De resterende 18.000 skyldes, at der 'udestår sagsbehandling, gendeklaration mv.'
Poul Taankvist, hvordan kan du være sikker på, at der ikke sker i fejl i vurderingerne?
- Når testene er gennemført, så står vi med en liste over de tilbageværende fejl og mangler. Den går vi meget minitiøst igennem og vurderer de enkelte risici på de enkelte områder.
- Det fører til, at vi ikke sender vurderinger ud til alle ejendomme med det samme. I stedet gennemfører vi manuelle kontroller på den sidste del af det, inden vi sender dem ud, siger direktøren.
Og selv om eksperterne mener, at der er kritiske fejl i it-systemet, og at det kan gå ud over borgerne, forsikrer Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, at der bliver taget hånd om fejlene.
- Det er helt naturligt, at der opstår fejl i udviklingen af et stort og komplekst it-system. Det har ført til løbende rettelser af alt fra stavefejl og ekstra mellemrum i sagsbehandlingssystemet, til sikring af at systemet kan udsende store mængder af deklarationer og vurderinger, siger fagdirektør Mette Ring Rossing i sin skriftlige kommentar.