Hver anden ukrainer i den arbejdsdygtige alder har nu fået et arbejde i Danmark.
Det viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I slutningen af juli befandt sig 20.700 ukrainere i alderen 16-66 år i landet under den særlov, som Folketinget vedtog, efter Rusland invaderede Ukraine for knap et halvandet år siden.
Loven sikrer, at de fordrevne ukrainere hurtigere kan komme ud på det danske arbejdsmarked.
Og det er også lykkedes for de fleste. I juli måned havde 10.371 ukraniere et arbejde.
- Det betyder, at cirka halvdelen af de 16 til 66-årige er i beskæftigelse et år efter det store indtog kom. Der er ikke andet at sige, end at de har fået en flyvende start på det danske arbejdsmarked, fortæller Christian Albrekt Larsen, der er professor på Aalborg Universitet og forsker i indvandring og integration.
Det er især job i restaurations- og hotelbranchen, at mange af de fordrevne ukrainere nu er i job. Derudover har en del fået rengøringsjob eller arbejde i landbruget.
'Dygtige og dedikerede medarbejdere'
En af dem er Tetiana Rudiuk. Hun har fået arbejde i virksomheden Calvex i Skive, som blandt andet laver mælkemaskiner til kalve.
Hun kom til Danmark i slutningen af marts og arbejdede tidligere som revisor i Ukraine inden krigen.
- Det var en svær beslutning for mig. Jeg har en søn, så der ligger et stort ansvar at skulle rejse til et andet sted. Det var skræmmende i starten, fordi du kender ikke nogen her, og du skal begynde helt forfra.
- Men jeg gjorde det. Jeg kom hertil, og nu er jeg glad, siger Tetiana Rudiuk, der har fået jobbet gennem et rekrutteringsfirma i Struer.
Men det er ikke sådan, at Tetiana Rudiuk har fået særbehandling på grund af sin baggrund som ukrainsk flygtning i Danmark, understreger hendes chef Brian Mølgård Pedersen, der er direktør i Calvex.
Han har i alt seks ukrainere ansat i virksomheden.
- De er ikke ansat, fordi de er ukrainere. De er ansat, fordi de var bedst kvalificeret til jobbet, siger han.
Selvom direktøren erkender, at sprogbarrieren har været en udfordring, har virksomheden løst det ved at give de nye ansatte danskundervisning to gange i ugen.
- Det er virkelige dygtige og dedikerede medarbejdere. De er veluddannede og har en fantastisk arbejdsmoral. Vi er yderst tilfredse, siger Brian Mølgård Pedersen.
Netværk af ukrainere er en stor hjælp
Der er flere grunde til, at det går særligt godt med at få ukrainerne sluset ind på det danske arbejdsmarked, fortæller Christian Albrekt Larsen.
- Ukrainerne ramte det danske arbejdsmarked på et tidspunkt, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft. En anden ting er også, at ukrainerne kunne gøre brug af det netværk, der allerede var af ukrainere i Danmark, som var i beskæftigelse.
Dertil har det også hjulpet, at vi med hjælp af særloven har lavet et system for dem, at de allerede fra dag ét kunne gå ud på det danske arbejdsmarked og tage job, fortæller professoren.
Noget som får beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at kalde særloven for en succes.
- Derudover har vi også fået en gruppe til landet, som er meget interesseret i at få arbejde. Derfor er det også dejligt, at vi som land har kunnet skaffe de jobs i så stort et omfang, siger hun til DR Nyheder.
Det går særligt godt i Jylland
Det er ikke kun i Skive, hvor ukrainerne kommer i arbejde. Det er særligt kommunerne på den jyske højderyg, der er god til at få ukrainerne i beskæftigelse.
På landsplan topper Rebild Kommune, som har fået 98 procent af deres 90 ukrainere i beskæftigelse, mens Tønder Kommune har fået 95 procent af deres 144 ukrainere i den arbejdsdygtige alder i arbejde.
- Det viser, at vores rekrutteringsindsats virker, siger Theresé Andersen, der er fagchef for Arbejdsmarkedet i Tønder Kommune.
Ifølge hende har det hjulpet meget, at kommunen allerede havde flere ukrainere, som boede i Danmark i forvejen, inden krigen brød ud.
- Det betyder også, at mange virksomheder i Tønder Kommune allerede i forvejen kender til det at have ukrainere ansat og vil meget gerne have dem ansat, siger hun.
Hvis man ser på kommunerne, hvor det er lykkedes i et mindre omfang at rekruttere ukrainerne, skal vi blandt andet til de sjællandske kommuner Gladsaxe og Albertslund. Her er det kun cirka hver anden ukrainer i den arbejdsdygtige alder i beskæftigelse.
Det betyder også, at der på landsplan stadig er cirka 4.000 ukrainere, der er egnet til at få et job, men som stadig mangler at træde ind på arbejdsmarkedet.
Men tallet skræmmer ikke beskæftigelsesministeren.
- Vi skal bare blive ved. Vi skal blive ved med at tænke dem ind og have et lokalt fokus på, om de kunne matches med virksomhederne og have et blik for, hvis der er noget sprog, der også lige skal arbejdes med, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
I alt har 29.080 fordrevne ukrainere i øjeblikket opholdstilladelse i Danmark under særloven. Tidligere lå tallet på næsten 38.000, men cirka 9.000 ukrainere har valgt at forlade Danmark igen.