Hvis du føler, at transportudgiften af din energi fylder lidt for meget på din regning, så kan du måske godt have en sag.
I en ny rapport for Rigsrevisionen retter Statsrevisorerne nemlig en hård kritik af Forsyningstilsynets tilsyn med de cirka 600 forsyningsselskaber i Danmark, der har monopol på at transportere el, gas og varme til boliger og virksomheder.
Et tilsyn, som i mellem 2018 og 2021 har ført til, at forsyningsselskaberne er blevet påbudt at sænke deres priser med over 60 millioner kroner.
Men tilsynet har langt fra været godt nok tilrettelagt, og derfor er det 'sandsynliggjort', at man ikke har fundet alle lovbrud og hermed fundet frem til alle sager, hvor danskerne har betalt overpris, vurderer Statsrevisorerne.
- Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme, lyder kritikken.
Konkret burde Forsyningstilsynet ifølge Statsrevisorerne have arbejdet mere risikobaseret og altså lagt deres fokus på de selskaber, hvor der er størst risiko for lovbrud.
Blandt andet har kontrollen med varmeforsyningsselskaberne, som udgør 557 ud af samlet 600 forsyningsselskaber, været stort set fraværende mellem Forsyningstilsynets etablering i 2018 og frem til 2021.
Blot ét tilsyn er foretaget blandt varmeforsyningsselskaberne i perioden, hvilket 'udgør en betydelig risiko for forbrugerne'.
Kritikken af Forsyningstilsynet er dog kun 'middel kritik' altså den tredje hårdeste, men alligevel er Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K), særdeles kritisk.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det her er meget kritisabelt, fordi det påvirker mange danske familier, som lige nu kæmper med at betale deres regninger for varme og el, og de regninger kunne have været lavere, hvis Forsyningstilsynet havde ført et tilstrækkeligt tilsyn, siger hun.
Hvad forventer du, at forsyningsministeren (Lars Aagaard (M), red) gør oven på denne kritik?
- Forsyningstilsynet er uafhængigt, men derfor kan ministeren godt gå i en dialog med tilsynet - og man kan også overveje, om der skal ske lovændringer. Hos Statsrevisorerne kommer vi også til at holde et møde med Forsyningstilsynet, hvor de skal svare på, hvordan de vil forbedre deres tilsyn, siger Mette Abildgaard.
Lovbrud i næsten hver anden sag
Rigsrevisionen har også set på de tilsyn, der rent faktisk er foretaget mellem 2018 og 2021. I alt er der foretaget 76 kontroller, og Forsyningstilsynet er kommet frem til, at der er blevet begået lovbrud i 34 sager.
I 22 af dem er det implicerede forsyningsselskab blevet pålagt at betale penge tilbage til forbrugerne.
Det betyder konkret, at der har været en overpris på 61,8 millioner kroner, som private forbrugere og virksomheder uberettiget er blevet indkrævet.
Men det kan altså vise sig, at beløbet danskerne har betalt i overpris, kan være højere, hvis tilsynet var ordentligt tilrettelagt.
Formanden for Statsrevisorerne, Mette Abildgaard, kan dog ikke sætte tal på hvor meget mere danskerne har betalt i overpris end de fundne 61,8 millioner kroner.
- Vi kan bare konstatere, at man har haft et helt utilstrækkeligt tilsyn på det her område. Man har eksempelvis stort set ikke ført kontrol på hele varmeområdet, og det er meget kritisabelt, siger hun.
Hos Forsyningstilsynet noterer man sig kritikken, og direktør Carsten Smidt siger, at tilsynet ikke har haft en strategi, hvor man har baseret sine tilsyn på 'risiko og væsentlighed'.
- Det er korrekt, at vi ikke har prioriteret udviklingen af en overordnet risikobaseret model for gennemførelsen af de omfattende kontroller, som vi har gennemført på området siden vores etablering i 2018, siger han i en pressemeddelelse.
DR Nyheder har indtil videre forgæves forsøgt at få en kommentar fra forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Han har nu to måneder til at svare på kritikken fra Statsrevisorerne.