GRAFIK Sådan snød svindlerne Skat

Den danske statskasse er blevet snydt for 12,3 milliarder kroner - se her, hvordan Skat mener, det er sket.

(Foto: © Grafik Mie Hvidkjær, DR Nyheder)

I morgen er det præcis ét år siden, at Skat kom med en meddelelse om, at "Skat har mistanke om økonomisk kriminalitet for milliarder".

Og det skal man da lige love for: 12,3 milliarder kroner ser det ud til, at det er lykkedes ukendte gerningsmænd at bilde Skat ind tilhørte dem.

Svindlerne har simpelthen - ifølge Skat - fået Skat til at overføre penge til dem på baggrund af forfalskede aktier og hjemmelavede dokumenter.

Bagmandspolitiet er på sagen

I grafikken kan du se, hvordan Skat regner med, at svindlen har fundet sted.

Fifleriet har udbytteskat som omdrejningspunkt. Her er reglerne sådan, at når de første 49.900 kroner er udbetalt, stiger skattebetalingen fra 27 til 42 procent.

Skat har overgivet sagen til bagmandspolitiet.