Det er en dårlig forretning at være dansk fodboldklub.
År efter år slæber de danske topklubber underskud efter sig, og havde det ikke været for konstante kapitaludvidelser, havde en stor håndfuld klubber for længst drejet nøglen om.
- De danske superligaklubber overlever, fordi der er en række eksterne folk, kreditorer, sponsorer og mæcener, som er med til at understøtte, når krisen kradser. Der bliver tilført ganske store mængder af aktier og kapitaludvidelser, siger Rasmus Storm, der er analyse- og forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut.
- Der bliver også eftergivet gæld og givet ekstraordinære sponsorater, som er med til at understøtte en branche, som har vist, at den giver underskud gang på gang, fortsætter han.
Den helt store økonomiske taber i seneste regnskabssæson er FC Midtjylland, der på trods af mesterskabet endte med et underskud på 65 millioner - ud af en omsætning på godt 100 millioner kroner.
Idrættens Analyseinstitut og DR Nyheder gennemgår her de 14 superligaklubbers økonomi med afsæt i de seneste regnskaber:
Silkeborg: Topper økonomisk superliga efter ejendomssalg
Superligaens økonomiske topscorer er oprykkeren Silkeborg IF, der kom ud af 2015 med et overskud på 9,1 millioner kroner efter skat. Et pænt overskud ud af en omsætning på 61,4 millioner kroner.
Kaster man et dybere blik ned i regnskabet, fremgår det dog, at det pæne plus først og fremmest er indhentet ved salg af investeringsejendomme for 10,2 millioner kroner. Reelt har Silkeborg IF et minus på driften.
Viborg: Velvilje fra kommune og stramt budget
Viborg F.F.'s regnskabsår sluttede for ret præcist et år siden med et overskud på godt to millioner kroner. Overskuddet blev opnået, selv om Viborg undervejs havde været en tur i 1. division, og dermed mistede næsten 14 million kroner på tv-indtægter - fra 17,2 millioner kroner i 2013/14 til 3,5 millioner kroner.
Viborg klarede sig godt igennem sidste års superligasæson og budgetterer med et overskud i regnskabet, som kommer til efteråret. Sidste gang, Viborg rykkede op i Superligaen, forøgede klubben omsætningen med næsten 90 procent.
Viborg har haft overskud fire år i streg - hvor to af sæsonerne har været i 1. division. De har lagt adskillige millioner oveni egenkapitalen de seneste år, hvilket er et særsyn i superligaen.
Viborg FF har dog ikke generelt været god til at få økonomien i balance på trods af velvillighed fra blandt andre Viborg Kommune, som billigt overdrog navnerettighederne til Viborg Stadion, som kort efter solgte det videre til en væsentligt højere pris til byens forsyningsselskab, Energi Viborg.
AaB: Stort fald i omsætning. Men overskud.
Omsætningen hos Aalborg Boldspilklub faldt markant fra 2014 (127,4 millioner kroner) til 78,8 millioner kroner i 2015. Faldet skyldes hovedsageligt, at klubbens indtægter i 2014 var positivt påvirket af deltagelse i Europe League.
Efter nogle svære år omkring finanskrisen i 2008 ser det bedre ud for AaB rent økonomisk. En succesfuld aktieudvidelse styrkede klubben i 2014. Her blev der sprøjtet 75,5 millioner kroner ind i selskabet. Men kapitaltilførslen var sammen med udvidelsen på lidt over 39 millioner kroner i 2011 også nødvendig for at dække de store huller i regnskaberne, klubben havde opbygget. Siden 2009 løber det samlede underskud op i 180 millioner kroner svarende til et gennemsnitligt underskud på 25 millioner kroner årligt.
AC Horsens: Den gule fare har sorte tal
AC Horsens kom ud af 2015 med et mindre overskud på 174.000 kroner. Klubben selv kalder resultatet tilfredsstillende, som blandt andet er opnået ved, at et datterselskab har erhvervet rettighederne til at afvikle den danske udgave af Grand Prix Serien i speedway fra 2015-2017.
Men også, fordi truppen er blevet trimmet og flere spillere er blevet solgt. Underskuddet i 2014 var 10 millioner kroner.
Efter et par år i 1. division har AC Horsens mistet sponsorindtægter, men forventer at Superligaen vil give et endnu større plus for næste regnskabsår.
Sønderjyske: Højdespringer med overskud
Der er meget at glæde sig over i Haderslev, hvor Sønderjyske sidste år præsterede at hente sølvmedaljer hjem med en omsætning på små 44 millioner kroner.
Klubben kom ud af 2015 med et lille overskud på 160.000 kroner, men står dog over for det problem, at selskabet har negativ egenkapital.
Overskuddet i regnskabsåret kommer i stand som følge af aktivering af et udskudt skatteaktiv. Derfor er resultatet af den primære drift negativ, men mon ikke sølvmedaljer og europæiske fodbold kan pynte lidt på bundlinjen for sønderjyderne.
Randers: Stor sponsoropbakning
Også Randers kommer ud af 2015 med skindet på næsen. Randers FC fik et lille plus på 116.000 kroner efter skat. Sæsonen for regnskabsåret bød på sportslig succes og stor sponsoropbakning. Ifølge ledelsesberetningen lykkedes det at øge sponsorindtægterne betragteligt, og samlet lander omsætningen på 67 millioner kroner.
Esbjerg FB: Sorte tal i flere år
I det vestjyske levede Esbjerg Fodboldklub ifølge årsberetningen ikke op til de sportslige forventninger i forrige sæson, men kunne dog konstatere en fremgang i sponsorindtægterne samt i indtægter fra spillersalg i 2014/15.
Det betyder, at klubben realiserer det, man kan kalde et ’nul-resultat’ med balance mellem udgifter og indtægter. Et lille plus på 108.000 kroner efter skat ender resultatet på.
Omsætningen er faldet siden foregående regnskabsperiode, og det skyldes EFB’s deltagelse i UEFA Europa League, der påvirkede forrige års regnskab i positiv retning. Nettoomsætningen ligger således på lige knap 71 millioner kroner i 2015 mod 84 millioner kroner i 2014. Egenkapitalen er på 36 millioner kroner, og klubben har de seneste tre regnskabsår haft sorte tal på bundlinjen. En absolut positiv økonomisk historie.
AGF: Belejlig aktieemission
Første halvår af 2015 endte med et underskud på 1,9 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 5 millioner kroner i forhold til samme periode året før.
Aarhus Elite A/S, koncernen bag fodboldklubben AGF, har stort set kun præsteret underskud i sin levetid. Det kan kun skyldes stor politisk og folkelig velvilje, at klubben har overlevet så længe, som det har været tilfældet.
Omsætningen i 2013/14-sæsonen, som endte med et enkelt år i 1. division, var 108 millioner kroner, og underskuddet endte på 18,7 millioner kroner efter skat.
Den økonomiske situation fik i slutningen af 2014 koncernen til at iværksætte endnu en aktieemission, og det lykkedes ved den lejlighed at hente lidt over 51 millioner kroner til klubkassen. Dette giver midlertidig luft i klubbens drift.
OB: Store underskud siden krisen
Mange klubber har afhændet deres sideaktiviteter efter krisen. Men Odense Sport og Event A/S har holdt fast i en mangefacetteret forretning. Det har kostet, og underskuddene har været store. Siden 2009 har moderselskabet tabt 135 millioner kroner.
Underskuddet i 2015 blev 6,6 millioner kroner efter skat. Et positivt resultat i forhold til underskuddet i 2014, der endte på 29,4 millioner kroner. Omsætningen er samtidig steget med 11 procent til 210 millioner kroner i 2015.
Lyngby: Genopretningsplanen er aktiveret
Det har set sort ud for Lyngby Boldklub, der formentlig kun har overlevet, efter Hellerup Finans A/S overtog klubben i 2014. I regnskabsåret 14/15 blev der investeret 17 millioner kroner i Lyngby Boldklub og yderligere otte millioner kroner i år.
Alligevel endte seneste regnskabsår med et minus på 9,9 millioner kroner. Klubben budgetterer med et underskud 6,8 millioner kroner i dette regnskabsår. Men næste år lyder fremskrivningen på et plus, nu hvor Lyngby er tilbage i Superligaen.
FCN: Høje transferindtægter men minus
FC Nordsjælland øger omsætningen, men resultatet efter skat er negativt med et minus på 11,5 millioner kroner.
Omsætningsfremgangen skyldes ifølge årsrapporten høje transferindtægter, mens en lavere sportslig placering end tidligere år er forklaringen på lavere tv-indtægter.
Det økonomiske resultat betragtes af ledelsen som mindre tilfredsstillende, mens de sportslige resultater vurderes som tilfredsstillende efter omstændighederne. Klubbens trup er ifølge ledelsesberetningen den yngste i superligaen, og klubben satser på at udvikle egne spillere.
Brøndby: Har formøblet en halv milliard
Der har været store udskiftninger i hele Brøndby-organisationen. Økonomisk stabilitet er der ikke kommet ud af det. Tværtimod har tabene været store.
Siden 2011 har klubben præsteret et samlet minus på knap 512 millioner kroner svarende til et underskud på mere end 100 millioner kroner om året. Det er ganske massivt og har også krævet løbende kapitaltilførsler for at hindre et kollaps.
Men klubben har fremgang i omsætningen. I 2014 omsatte klubben for 119 millioner kroner eksklusiv transfers. I 2015 er det steget til knap 136 millioner kroner.
Udviklingen skyldes ifølge årsrapporten vækst i blandt andet sponsorindtægterne, entreindtægter og stadion-arrangementer på ikke-kampdage. Desuden er selskabets omkostninger reduceret betydeligt.
Trods disse økonomiske fremskridt bruger klubben stadig mere end den får ind. I 2015 ender underskuddet på 17 millioner kroner efter skat, og ifølge årsrapporten forventer klubben underskud i størrelsesordenen 15-25 millioner kroner i den igangværende regnskabsperiode.
FCK: Laver penge på andre ting
Koncernen bag fodboldholdet FC København, Parken Sport og Entertainment A/S, er forretningsmæssigt involveret i fire hovedområder: Fodbold og stadionaktiviteter i Parken, Lalandia i Rødby og Billund, fitnesscentre og kontorejendomme. I år er slutresultatet efter skat et underskud på 34,4 millioner kroner efter skat, hvilket blandt andet skyldes en 2014-2015-sæson med svigtende indtægter fra de europæiske turneringer.
Omsætningsmæssigt oplever koncernen i helhed en nedgang fra 1,12 mia. kroner i 2014 til 1,09 mia. kroner i 2015.
Det er fitness- og Lalandia-delen af koncernen, der bidrager med langt den største del af indtægterne – samlet 78 pct. Fodbolddelen med stadionaktiviteter står for 18 procent af indtjeningen.
Koncernen har siden efterveerne af finanskrisen båret rundt på en relativt stor gæld, og den har koncernen de senere år høvlet jævnt af på. I år er gælden imidlertid steget igen, hvilket ifølge regnskabet hovedsageligt skyldes erhvervelsen af et nyt kontortårn i Parken.
Forventningerne til næste års økonomiske resultater er både en stigende omsætning og overskud, hvilket for fodbolddelens vedkommende er sandsynligt oven på de netop erhvervede guldmedaljer.
FC Midtjylland: Stort underskud trods guldmedaljer
Årets rekordholder, hvad angår underskud, er FC Midtjylland (FCM) med et negativt resultat på 64,7 mio. kroner efter skat. Omsætningen er steget en anelse fra 98,5 mio. kroner i 2014 til 100,1 mio. kroner i 2015, men koncernen har samtidig øget personaleomkostningerne betydeligt og tilbagekøbt tidligere frasolgte transferrettigheder. Der er derfor en kraftig stigning i spillertruppens regnskabsførte værdi, samtidig med at gælden er steget.
På trods af guldmedaljerne i regnskabsperioden er FCM dog endnu et stykke fra at skabe balance i sin drift.