Det er nogle af verdens allerstørste banker, som de danske skattemyndigheder nu jagter med krav i den store millionklasse.
I sidste uge fortalte Skattestyrelsen, at den har sendt erstatningskrav på i alt knap 900 millioner kroner til ni udenlandske banker, fordi de har haft centrale roller i en aktiekarrusel, der gjorde det muligt for den canadiske pensionskasse HOOPP at få refunderet hele 894 millioner kroner dansk udbytteskat i perioden 2011-2014.
Udbetalingen af de mange penge var ifølge de danske myndigheder uretmæssig, fordi det reelt ikke var HOOPP, der ejede aktierne, men derimod en række investorer, som ikke havde krav på at få udbytteskatten refunderet.
Derfor kræver Skattestyrelsen pengene betalt tilbage til den danske statskasse.
Skattestyrelsen vil ikke sætte navn på bankerne, men nu kan DR Nyheder og Børsen løfte sløret for, hvilke banker der er tale om.
Og det er nogle af de allerstørste banker i verden, herunder amerikanske Goldman Sachs, der skabte stort politisk postyr herhjemme, da den i 2014 købte sig ind i DONG Energy, i dag Ørsted.
Goldman, Citi og Deutsche
Ifølge DR og Børsens oplysninger kræves det fulde beløb på knap 900 millioner kroner betalt tilbage fra den amerikanske bank Northern Trust, der har fungeret som såkaldt depotbank for HOOPP.
Det vil sige, at det var Northern Trust, der sørgede for, at de danske aktier stod registreret som ejet af HOOPP i en kort periode, og derfor deler banken ansvaret med pensionskassen, ifølge de danske myndigheder.
De øvrige otte banker har alle haft roller i aktiekarrusellen, der flyttede aktierne fra skattepligtige investorer over til HOOPP, som kunne få udbytteskatten refunderet på grund af en skatteaftale mellem Danmark og Canada, der betyder, at canadiske pensionsselskaber ikke skal betale dansk udbytteskat.
Her lyder det højeste krav på ca. 224 millioner kroner, og det er rettet mod den amerikanske bank Citi. Det næsthøjeste krav på ca. 190 millioner kroner er rettet mod Goldman Sachs, mens kravet mod ligeledes amerikanske Morgan Stanley lyder på ca. 170 millioner kroner.
Tyske Deutsche Bank har modtaget et krav på ca. 160 millioner kroner, mens kravet rettet mod schweiziske UBS er på ca. 70 millioner kroner.
Desuden er der rejst krav mod britiske Barclays, amerikanske Bank of America/Merrill Lynch og canadiske Bank of Nova Scotia i niveauet ca. 14-20 millioner kroner.
Ingen af bankerne har ønsket at kommentere DR og Børsens oplysninger.
Gengangere
Allerede i september kunne DR og Børsen fortælle, at Deutsche Bank, UBS, Barclays og Merrill Lynch var involveret i aktiekarrusellen sammen med den amerikanske bank J.P. Morgan, der har haft rollen som udlåner af danske aktier i en række af handlerne. Skattestyrelsen har ikke rejst krav mod J.P. Morgan.
Og hvis nogle af navnene på de ni banker ellers virker bekendte, kan det skyldes, at en række af bankerne også har været involveret i at trække milliarder af kroner ud af de europæiske statskasser i andre udbyttesager, som DR Nyheder var med til at afsløre i efteråret 2018.
De banker, som går igen fra de store europæiske udbyttesager, er Barclays, Deutsche Bank, Merrill Lynch og Morgan Stanley.
Krav mod Nordea
Skattestyrelsen forsøger allerede i Østre Landsret at få den store canadiske pensionskasse til at tilbagebetale de 894 millioner kroner.
Efter DR og Børsens afsløring i september rejste skattemyndighederne også et krav mod Nordea på de 894 millioner kroner, fordi det var Nordea, der på vegne af HOOPP ansøgte om at få de mange millioner udbetalt.
Både HOOPP og Nordea har afvist at betale pengene tilbage.
- HOOPP fulgte loven og procedurerne i den dansk-canadiske skatteaftale og burde være berettiget til at få refunderet udbytteskatten, skrev HOOPP i en skriftlig kommentar tilbage i september.
I videoen neden for kan du se et klip med Marcel Jreiges, der er medlem af Hoopp, den største pensionskasse for sundhedsfaglige i Canada.
Nordea afviser at have et ansvar.
- De danske skattemyndigheder har rejst et erstatningskrav mod Nordea på ca. 900 millioner kroner i forbindelse med, at Nordea har hjulpet en udenlandsk bank med at få udbytteskat refunderet på vegne af en kunde. Vi mener ikke, at Nordea kan holdes ansvarlig, og Nordea afviser kravet, skrev Nordea i sit årsregnskab i sidste uge.
Sagen er endnu større
Når Skattestyrelsen går efter så mange af de involverede banker, handler det ifølge Kenneth Joensen, fagdirektør i Skattestyrelsen, både om, at bankerne har et ansvar, samt at det øger chancen for at få flest mulige penge tilbage i statskassen.
Også selv om det medfører en stor ekstra advokatregning til staten.
- Vi har fået viden om med hvem og hvordan, at pensionskassen har handlet, og det har ledt til, at vi nu har rejst erstatningskrav over for ni udenlandske banker, fordi vi mener, at de har handlet på en måde, der gør dem erstatningsansvarlige, sagde Kenneth Joensen tirsdag.
Ifølge Skattestyrelsen vil kravene kunne ændre sig, hvis der dukker nye oplysninger op.
Sagen er dog reelt endnu større, fordi de danske skattemyndigheder desuden har afvist yderligere ansøgninger fra HOOPP om udbetaling af udbytteskat for 1,3 milliarder kroner.
Dermed er der i alt 2,2 milliarder kroner på spil i HOOPP-sagen, som skal for Østre Landsret på et endnu ukendt tidspunkt.
Sagen er ikke en del af den formodede svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner, og skattemyndighederne betragter det ikke som en svindelsag.
Men pengene skal betales tilbage, fordi HOOPP ifølge Skattestyrelsen aldrig var den reelle ejer af aktierne og derfor heller ikke havde krav på at få udbytteskatten refunderet.