Hvad vidste den tidligere øverste chef for de danske skattemyndigheder Jesper Rønnow Simonsen om de massive problemer med refusion af udbytteskat til udlændinge?
Og hvilket ansvar havde han for, at den danske statskasse angiveligt blev svindlet for mindst 12,7 milliarder kroner mellem 2012 og 2015?
Det var hovedspørgsmålerne, da den tidligere chef for Skat i dag for første gang blev afhørt om udbytteskandalen i Kommissionen om Skat i Retten på Frederiksberg.
Jesper Rønnow Simonsen holdt dog fast i den samme forklaring gennem de cirka fem timer, han sad i vidneskranken.
Her fastholdt han, at ansvaret med at få fulgt op på kritiske revisionsrapporter om den hullede kontrol på udbytteområdet, lå hos direktører under ham.
Også selv om det var Jesper Rønnow Simonsen, der sad for bordenden, når ledelsen på direktionsmøde efter direktionsmøde gjorde status på, hvordan det gik med at få fulgt op på rapporterne.
- Udgangspunktet var, at det var den enkelte direktør for forretningsområdet, der havde hovedansvaret. Ansvaret for at følge op på rapporterne blev uddelegeret, og der var gentagne muligheder for at råbe op. Hvis man mente, at ansvaret var landet forkert, og man ikke kunne løse en opgave, så var det den direktørs ansvar at komme tilbage til direktionen og sige, at det skulle laves om, sagde Jesper Rønnow Simonsen.
Kritiske revisionsrapporter påpegede både i 2010 og 2013, at kontrollen med refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer var så hullet, at der var behov for at sikre, at der ikke skete udbetalinger til udlændinge, der slet ikke havde ret til at få dansk skat betalt tilbage.
Men hullerne blev aldrig lukket, før den formodede svindel for det enorme beløb blev opdaget i sommeren 2015.
Det dramatiske forløb over sommeren 2015, hvor plyndringen af den danske statskasse nåede nye højder, efter at Skat første gang var blevet advaret om den mulige svindel, kunne Jesper Rønnow Simonsen ikke gøre kommissionen klogere på.
Han fik nemlig først besked om, at Danmark var blevet udsat for et formodet svindelnummer af de helt store den 7. august 2015.
Skat blev advaret
Men allerede i juni 2015 advarede en dansk advokat om den mulige svindelnummer, og inden bremsen blev hugget i den 6. august 2015, var der i løbet af blot syv sommeruger suget 2,6 milliarder ekstra ud af statskassen.
- Det er første gang, at jeg ser nogle af de dokumenter, I har og refererer til i dag, sagde den tidligere topdirektør for Skat.
Gælder det også de dokumenter om henvendelser fra en dansk advokat i juni 2015?, spurgte kommissionens udspørger, advokat Jens Lund Mosbek.
- Ja, lød det fra Jesper Rønnow Simonsen.
Henvendelserne fra den danske advokat NN (DR Nyheder kender hans fulde identitet) betragtes som centrale i sagen om den formodede svindel.
Advokaten kunne nemlig 50 dage før, at de danske myndigheder lukkede udbyttehullet, fortælle Skat, at der efter alt at dømme fandt et svindelnummer sted.
NN pegede endvidere på, at det var den britiske finansmand Sanjay Shah, der var den formodede bagmand bag svindlen.
Det stod ikke helt klart i hukommelsen hos Jesper Rønnow Simonsen, hvordan han blev orienteret af en direktør om den formodede svindel den 7. august 2015.
- Jeg er ikke 100 procent sikker på, hvordan det skete, men jeg tror, at det var et telefonopkald. Man vidste ikke, hvor stort problemet var, men at der var tale om en hel del penge, og det så ud, som om at der var begået svig, forklarede Jesper Rønnow Simonsen.
'Jeg havde hovedansvaret'
Da kommissionens udspørger efter frokostpausen igen vendte tilbage til det overordnede ansvar, erkendte Jesper Rønnow Simonsen, at ansvaret i sidste ende altid er den øverste direktørs - altså hans.
- Jo, vi startede dagen med at læse op fra min stillingsbeskrivelse. Jeg havde hovedansvaret for en organisation med 6.000 medarbejdere og en række it-problemer og dårlige pressehistorier, sagde han.
Udbyttesagen førte til hjemsendelsen af fire ansatte i ledende stillinger, blandt andre den tidligere underdirektør Richard Hanlov.
Da han blev afhørt i kommissionen i maj sidste år, stillede han sig fuldstændig uforstående over for sin hjemsendelse.
Han mente selv, at det var besluttet på allerhøjeste sted, og at den daværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), kunne være involveret.
- Jeg har gode kilder højt oppe. Mit gæt er, at det her har ministeren og departementschefen besluttet, sagde Hanlov, der mente, at han kun blev hjemsendt, fordi ministeren skulle vise handlekraft.
Den beskyldning har dog ingen gang på jord, fortalte Jesper Rønnow Simonsen, da han blev spurgt ind til sagen.
Det var nemlig Jesper Rønnow Simonsen selv, som svingede kniven og sendte flere ledende medarbejdere hjem på baggrund af skandalen.
- Jeg står ved den beslutning, og at det skulle undersøges, hvilket ansvar der hvilede på dem, der blev sendt hjem, sagde han.
Alle de hjemsendte blev senere renset, men endte med at blive tilbudt stillinger på andre områder og for fleres vedkommende på et noget lavere niveau i skatteforvaltningen, da de vendte tilbage.
Blev selv fyret i 2016
Jesper Rønnow Simonsen er i dag fortid hos de danske skattemyndigheder. Han blev fritstillet af daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i august 2016. Især på grund af udbyttesagen, men også på grund af de andre skandalesager i Skat.
Ud over at Kommissionen skal bruge flere år på arbejdet med at placere et ansvar for de massive problemer i den danske skatteforvaltning, kører der også et civilretsligt spor.
Skattestyrelsen har anlagt flere hundrede sager i fem lande over hele verden, hvor de forsøger at få de mange milliarder kroner tilbage til den danske statskasse.
Det arbejde forventes at tage flere år endnu.