Et netværk af finansfolk, advokater, aktiehandlere og storbanker har ved hjælp af udspekuleret skattetænkning tømt statskasserne i Europa for milliarder af kroner.
Her kommer en pixibog over de begreber, du skal kende, for at forstå, hvad der er foregået:
AKTIER OG UDBYTTE
Når en virksomhed giver overskud, kan virksomheden vælge at udbetale en del af det overskud til sine ejere, aktionærerne.
Dem, der ejer en aktie i virksomheden kan altså - én gang om året, når der er generalforsamling – være heldig at få en lille del af overskuddet udbetalt i form af UDBYTTE.
UDBYTTE OG SKAT
Når aktionærer får udbytte skal de betale skat af det. Det kaldes udbytteskat.
Udbytteskatten trækkes direkte af udbyttet, inden pengene udbetales til aktionærerne. Helt ligesom din arbejdsgiver trækker skat af din løn, før den bliver udbetalt til dig.
Og ligesom du sidst på året, kan få penge tilbage fra skat, hvis det viser sig, at der er trukket for meget – så kan aktionærer også få penge tilbage i skat, hvis det viser sig, at de skal betale mindre til Skat end standardsatsen (i Danmark 27%).
UDBYTTESKAT OG UDENLANDSKE AKTIONÆRER
Visse udenlandske ejere skal IKKE betale skat i Danmark. Det gælder fx en bestemt slags enkeltmandspensionsfonde fra USA. De kan kræve skatten tilbage fra Danmark, hvis de kan bevise, at de har ejet aktier i en dansk virksomhed på det tidspunkt, hvor udbyttet blev udbetalt.
Det er helt lovligt.
Grunden til at fx de amerikanske pensionsfonde ikke skal betale udbytteskat i Danmark er, at vi har en dobbeltbeskatningsaftale med USA, hvor vi har aftalt, at det er sådan. Den slags aftaler har mange lande i Europa. Formålet er at få flere udlændinge til at købe danske aktier.
PENGENE TILBAGE
Men der er også folk der får pengene tilbage, som egentlig ikke har ret til det. Det gør de fx ved at oprette en fond i udlandet kun med det formål at man kan overføre aktierne til fonden, så aktierne pludselige har en ’udenlandsk ejer’.
Skatten bliver stadig trukket på udbyttedagen. Men fordi den udenlandske fond ikke skal betale skat i Danmark, man ejerne kræve skatten tilbage igen.
Her bevæger vi os ind i en gråzone – det er det, der kaldes skatteplanlægning.
PENGENE ÉN GANG OP AF STATSKASSEN
Fidusen bliver rigtig giftig for statskassen, hvis den bliver brugt af udenlandske ejere, der egentlig slet ikke ejer danske aktier – men alligevel anskaffer sig store mængder af dem lige før udbyttedage ALENE med det formål at få Danmark til at betale udbytteskatten tilbage. Få dage efter kan de sælge aktierne igen.
Risikoen er lille og gevinsten stor. Men her holder skattemyndighederne op med at synes, det er lovligt.
Her handler det ikke om at undgå at betale skat men om at tage penge OP af statskassen.
I finansverdenen kalder man det for CumCum eller Single Dip.
PENGENE TILBAGE x 2
Fidusen bliver endnu mere lukrativ, hvis aktierne køres rundt mellem flere udenlandske ejere lige omkring udbyttedagen.
Så kan to ejere bevise overfor skattevæsenet, at de begge har ejet den danske aktie på samme dag.
På den måde kan de begge kræve den samme udbytteskat tilbage – og staten ender med at få skatten ind én gang men betale den ud to gange.
Det kaldes også CumEx elle Double Dip i branchen.
LOOPING
Gentag PENGENE TILBAGE x 2 flere gange…. Vi ved ikke, hvor mange gange fidusen er blevet loopet, og hvor udbredt looping er. I den tyske sag ser det ud til at Douple Dip er det mest brugte.
PENGEMASKINEN
Meget tyder på, at Sanjay Shah, den formodede bagmand bag den danske svindel, har taget fidusen endnu videre. Ved at afvikle alle handler inde i sin egen bank har Shah sandsynligvis kunne gennemføre hele fidusen helt uden aktier og penge.
Den teori, som de danske myndigheder arbejder ud fra er, at han simpelthen har simuleret alle handlerne og endt med – via sin egen banks computersystemter – at spytte udbyttebeviser ud, som kunne bruges til at kræve udbytteskat tilbage fra Danmark. Helt uden nogensinde at have ejet aktierne eller betalt en krone i skat. Det kalder nogle kilder for Shahs pengemaskine.
SKATTEFUSK, BEDRAGERI ELLER SVINDEL?
Det ligger fast, at fidusen er blevet brugt til at få staterne til at give skat ’tilbage’ til folk, der aldrig har betalt den. Det viser handelspapirer og andre dokumenter sort på hvidt. Returskatten er ikke noget sidegevinst.
Der har ikke har været andet formål med handlerne end at stryge skattegevinsten. Derfor mener myndigheder og eksperter, at der er tale om bedrager. Men der er stadig nogle af deltagerne, der mener, at det hele var lovligt – at der bare var tale om et hul i loven. Endnu er ingen dømt. Derfor så vi siger fortsat ’det som myndighederne anser for groft bedrageri’ om det, der er foregået.
Fidusen kan også bruges til ’bare’ at undgå at betale skat. Det hedder skatteundgåelse (hvis det er lovligt) og skatteunddragelse (hvis det ikke er lovligt).