Søndag eftermiddag stillede fire jakkesætsklædte mænd sig op på række i Industriens Hus. Med sig havde de en ny overenskomstaftale, der over de næste to år skal gælde for cirka 230.000 danske arbejdstagere i industrien.
Aftalen betyder blandt andet, at privatansatte på industriens område får mindst fire procent mere i lønposen i perioden.
Men det kan blive svært at få aftalen stemt igennem, når medlemmerne, som Dansk Industri og CO-Industri har forhandlet på vegne af, skal stemme aftalen igennem. Sådan vurderer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, der er lektor ved Aalborg Universitet.
Det skyldes ifølge ham særligt arbejdstagernes utilfredshed med planerne om at afskaffe store bededag. Og afskaffelsen af helligdagen er fuldstændig fraværende i aftalen, siger forskeren.
- Der vil være mange kræfter, der vil forsøge at gøre overenskomstafstemningen til en de facto folkeafstemning mod afskaffelsen af store bededag. Så fagbevægelsen står virkelig overfor en stor opgave, siger han.
Forsker: Nej-kampagne vil bruge store bededag
Laust Høgedahl forklarer, at der altid vil være nogle medlemmer, som vil kæmpe for et nej. Og der vurderer han, at nej-kampagnen vil forsøge af kæde afskaffelsen af helligdagen sammen med overenskomstaftalen.
Derfor er han overhovedet ikke i tvivl om, at der venter fagbevægelsen en svær opgave.
På pressemødet virkede det også som om, at store bededag netop har været elefanten i huset under forhandlingerne. Claus Jensen fra CO-Industri, som har forhandlet på arbejdstagernes vegne, sagde nemlig, at afskaffelsen af helligdagen ikke er noget, de har forholdt sig til.
- Jeg har sagt, at vi ikke forholder os til store bededag i den her overenskomstfornyelse, sagde han under pressemødet.
Han kaldte det i stedet et politisk spørgsmål, som vælgerne kan tage stilling til ved valgurnerne til næste folketingsvalg.
Historisk svære forhandlinger
Overenskomstaftalen blev også kaldt historisk vanskelig af Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Det skyldes, at inflationen har fået arbejdstagernes organisation til at kræve højere lønstigninger end normalt.
Her satte Claus Jensen fra CO-Industri, at målet var at genoprette deres medlemmers realløn. Men her er de aftalte fire procent ikke nok, selvom der også er andre forbedringer med i aftalen, siger Laust Høghdahl, men peger også på, at der også er lønforhandlinger, der ligger lokalt ude i virksomhederne.
- Hvis Claus Jensen skal i mål med at indhente det tabte i 2022, så skal der altså hentes en del hjem på de lokale forhandlinger, siger arbejdsmarkedsforskeren.
Hvor mange penge det reelt er, afhænger af, hvordan priserne vil udvikle sig.
Claus Jensen mener dog, at arbejdstagerne har udsigt til at blive kompenseret for de højere priser.
- Jeg mener, det er inden for rækkevidde, at vi får rettet op på reallønnen, lød det fra ham på pressemødet i går.
Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, vurderer, at der er udsigt til lønstigninger, der er højere end det normale. Han kalder aftalen fair, hvor der både er lidt til lønmodtagerne og arbejdsgiverne, men han vurderer også, at inflationen og lønstigningerne i størstedelen af 2023 vil være lige store.
- Jeg tror, langt det meste af det vil blive spist, men det vil også være sådan, at i slutningen af året vil vi nok være i en situation, hvor lønningerne stiger markant mere end inflationen. Så det går den rigtige vej for lønmodtagerne, siger Søren Kristensen.
Dog vurderer han ikke, der er plads til lige så store lønstigninger i de lokale aftaler, hvis man har ønsker om at få inflationen ned på to procent om året, som man normalt sigter efter.