Det er stukket af for realkreditinstitutterne.
Gebyrerne for at optage et realkreditlån er steget urimeligt meget i de senere år. Det mener Forbrugerrådet, forbrugere og en hel del politikere.
Forbrugerrådet kræver derfor, at der bliver sat en øvrige grænse for, hvor meget de såkaldte bidragssatser kan stige.
- Vi mener, at man bør lave et loft, fordi gebyrerne er fordoblet inden for ganske få år, og det har store konsekvenser for forbrugernes privatøkonomi, siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun.
Dyrt at skifte lån
Bidragssatserne er at sammenligne med en slags lånegebyr, og de er blevet hævet markant i de seneste syv år.
Du kan se, hvor meget bidragssatserne er steget i de danske realkreditinstitutter ved at klikke på linken nedenfor.
Forbrugere, der er utilfredse med de høje bidragssatser, har dog ikke store muligheder for at gå andre steder hen. Det er nemlig meget dyrt at komme ud at skifte realkreditinstitut, mener Forbrugerrådet.
- Problemet er, at der ikke er nogen form for konkurrence i realkreditbranchen. Det gør, at realkreditinstitutterne bare kan sætte bidragssatserne op. Det er der rigtig mange forbrugere, der klager over, og det kan vi godt forstå, siger Morten Bruun.
Elastik i metermål
De forhøjede bidragssatser har fået markant flere til at klage til Realkreditankenævnet, men endnu har ingen endnu fået medhold i, at realkreditinstitutternes hæver gebyrer og bidragssatser i urimelig høj grad.
Realkreditselskaberne må nemlig ikke hæve bidragssatserne urimeligt meget. Der skal være en saglig begrundelse for, at man hæver gebyrerne, og netop den formulering falder Forbrugerrådet for brystet.
- Det er en elastikformulering, hvor man giver realkreditinstituttet mulighed for at ændre priserne efter forgodtbefindende, siger Morten Bruun.
Svært juridisk sprog
Når man optager et realkreditlån, skriver man under også på en juridisk bindende aftale, der giver realkreditinstituttets bestyrelse ret til at hæve bidragssatserne, hvis de mener, der er behov for det.
Alligevel kommer det bag på mange forbrugere, mener serniorøkonomen.
- Det kan jeg godt forstå, for når man får et lånetilbud realkreditinstituttet, så får man mange sider i et svært juridisk sprog.
Ingen gebyrer ingen lån
Realkreditrådet, der er en brancheforening for de danske realkreditinstitutter, mener, at det ville være en katastofe, hvis der blev lagt et loft for, hvor meget bidragssatserne må stige.
- Hvis man lægger et loft, så realkreditten ikke har den kapital, man skal polstre sig med, så kan realkreditinstitutterne faktisk ikke låne ud til danskerne. Det vil være en katastrofe, fordi lige præcis realkredit-måden at låne på, er den billigste måde for danskerne at låne på - og vi har også kunnet låne ud hele vejen under krisen, hvor bankerne har sagt nej, siger direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen.
Politikerne har bedt os om at lave penge
Ane Arnth forklarer de forhøjede bidragssatser med, at der fra politisk hold har været et ønske om, at realkreditinstitutterne polstrede sig økonomisk.
Det krav blev fremsat efter finanskrisen, hvor en masse boligejerne kom i klemme, fordi de ikke længere kunne låne penge i bankerne.
- Jeg vil gerne holde fast i, at du kan se i realkreditinstitutternes regnskaber, at det her ekstra bidrag er gået til at bygge kapital op i realkreditinstitutterne og det er altså det, vi er blevet bedt om af EU og af lovgiverne herhjemme, siger Realkreditrådets direktør.
Ministeren holder øje med området
Spørgsmålet er så, om realkreditinstitutterne har polstret sig lige lovlig godt.
Bidragssatserne og de andre gebyr-former i realkreditbranchen har erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) bevågenhed.
I februar måned truede han med at gribe ind overfor de høje gebyrer, hvis realkreditinstitutterne ikke selv kunne finde ud af det.
- Jeg vil følge udviklingen nøje, sagde han.
Der er dog endnu ikke kommet noget konkret lovgivning fra Christiansborg.
Hør mere om realkreditinstitutternes bidragssatser i P1 Business fredag klokken 13.30 på P1.