Opdatering 18. januar: Den omtalte rekordstigning i varmeregningen i denne artikel har vist sig at bygge på en regnefejl i Gudenådalens Energiselskab. Fejlen har kostet posterne for hele ledelsen i selskabet. Læs mere om sagen her.
I Bjerringbro i Viborg Kommune landede der 23. december en julehilsen af de særdeles grumme til kunderne hos Gudenådalens Energiselskab.
På selskabets hjemmeside varslede energiselskabet nemlig prisstigninger, der træder i kraft fra 1. april næste år.
Og det er ikke bare stigninger, som kan dækkes ved at huske at pante ens tomme flasker efter julemiddagen.
Nej, energiselskabet forventer, at priserne i det nye år for alvor kommer på himmelflugt.
1. april er det nemlig forventningen, at varmeregningen vil stige astronomiske 185,51 procent for et standardhus på 130 m2.
Det er altså næsten en tredobling af det nuværende prisniveau og vil betyde en årlig regning på svimlende 45.445,25 kroner, lyder vurderingen fra Gudenådalens Energiselskab.
Den pris kan dog nå at falde igen, inden kalenderen siger 1. april, fortæller formanden i energiselskabet, Preben Sørensen, til Viborg Folkeblad.
Det skyldes nemlig, at energiselskabet ifølge loven skal varsle, hvis priserne stiger. Til gengæld behøver de ikke varsle, hvis de sænker priserne, fortæller han.
- Vi arbejder benhårdt på at løse udfordringen hurtigst muligt - eksempelvis med en anden form for brændsel, siger formanden.
Varmeregningen firedoblet på tre år
For Jeppe Halkier Hansen, der bor i Bjerringbro, kan den ekstra regning ramme særdeles hårdt.
Han flyttede til Bjerringbro for tre år siden. Dengang betalte han og familien cirka 15.000 kroner årligt i varme. Varmeregningen var nemlig lav, da huset var godt energirenoveret trods nogle år på bagen
Varmeregningen er dog bestemt ikke lav længere, og hvis de varslede prisstigninger bliver til virkelighed, så vil familien skulle lægge omkring 60.000 kroner om året, vurderer Jeppe Halkier Hansen.
- Det er ikke særlig sjovt at tænde for radiatoren, når man får sådan en meddelelse. Man bliver helt nervøs, når det begynder at suse. Det er decideret ubehageligt, siger han.
Hvad tænkte du, da du første gang så, at priserne vil stige med 185 procent?
- Jeg troede faktisk, at det var løgn. Måske havde man skrevet forkert, og at det var 85 procent i stedet, siger han og fortsætter:
- Det var skræmmende at se stigningen. Grunden til, at det hang sammen for os at købe det her hus var, at varmeregningen var til at klare, og så bliver man nervøs, når den stikker af til det firedobbelte, siger Jeppe Halkier Hansen, der fortæller, at familien ikke bruger mere varme, end da de flyttede ind i 2018.
Stigende priser på naturgas
Eksemplet fra Bjerringbro i det midtjyske står ikke alene. Adskillige energiselskaber har nemlig allerede varslet prisstigninger for det nye år for deres fjernvarmekunder, viser DR's research.
Her er der typisk tale om stigninger i prisen på mellem 20 og 40 procent.
De stigende priser skyldes særligt, at prisen på gas lige nu ligger på et meget højt niveau, fortæller Rune Moesgaard, der er politisk chef i Dansk Fjernvarme.
Konkret er prisen på en kubikmeter gas cirka syvdoblet siden starten af året.
Det rammer de cirka 400.000 kunder, der har gasopvarmning i deres hjem, men det kan altså også gå ud over fjernvarmekunder.
- Det kommer til at gå ud over de fjernvarmekunder, der er tilknyttet de værker, der primært bruger gas som brændsel, når de producerer fjernvarme, siger Rune Moesgaard.
Dansk Fjernvarme har lavet en undersøgelse, der viser, at cirka 100.000 husstande vil få mærkbare stigninger i deres fjernvarmepris. Yderligere 80.000 vil blive ramt i mindre grad.
Hermed vil cirka 10 procent af landets fjernvarmekunder blive ramt af de stigende priser, lyder vurderingen fra Rune Moesgaard.
'Vi har haft rigtig ondt i maven'
Jeppe Halkier Hansen og hans hustru har været en stor del af følelsesregistret igennem siden, at de fandt ud af, at varmeregningen ser ud til at løbe løbsk.
- Vi har haft rigtig ondt i maven, for vi kan ikke betale så meget i varmeregning, og vi kan heller ikke sælge et hus, hvor folk får at vide, at der potentielt set er en varmeregning på 60.000 kroner om året, siger han.
Familien fra Bjerringbro overvejer nu at installere en varmepumpe og hermed spare penge, fortæller Jeppe Halkier Hansen, som ikke mener, at det er deres lokale energiselskab, der er skurken i denne sag.
- Politikerne har et overordnet ansvar for at skabe de rammer, der gør, at det er hensigtmæssigt for fjernvarmeselskaberne at blive mindre afhængige af gas, siger han.
Fra politisk hold adresserede man i november problemstillingen med de stigende priser.
Her lagde regeringen op til at afsætte 100 millioner kroner til kommunernes øgede udgifter til for eksempel et personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt at prisstigningerne.