På et advokatkontor fandt Bagmandspolitiet for år tilbage en håndskreven note med et mandsnavn efterfulgt af et spørgsmål:
Kan han indgå som stråmand?
Kontoret tilhører storfiskeren Henning Kjeldsens advokat, og navnet angiver hans stedsøn, som tidligere har været direktør i et fiskeriselskab, som Bagmandspolitiet (Søik) mener reelt tilhørte Henning Kjeldsen.
Noten og beviser fra flere andre ransagninger har dermed ført til, at Henning Kjeldsen og ni personer omkring ham er tiltalte for alt i alt at have svindlet med fiskekvoter for op mod 232 millioner kroner.
Kort fortalt er Henning Kjeldsen tiltalt for at være den reelle ejer af en række fiskeriselskaber, som på papiret var ejet af andre personer. På den måde har han ifølge Bagmandspolitiet overtrådt reglerne for, hvor mange kvoter én person må kontrollere og dermed skaffet sig kontrol over fiskekvoter for flere hundrede millioner kroner.
Selv siger storfiskeren, at han har lånt penge ud til yngre fiskere for at hjælpe dem i gang, og at han har fungeret som en slags mentor for dem.
Dykker man ned i anklageskriftet, vidneforklaringerne og bevismaterialet, er tingene mere komplicerede. DR Nyheder forsøger her at give overblik over det, der betegnes som dansk fiskeris største kriminalsag.
Ifølge bevismateriale fra retten har Henning Kjeldsen selv lavet en oversigt over selskaber, der minder om diagrammet ovenfor. Alligevel afviser han, at der skulle være tale om en koncern under hans ledelse.
- Sådan nogle fine ord kan jeg ikke rigtigt lide. Men jeg tog mig af mange ting (i de påståede stråmandsselskaber, red.), fordi (de påståede stråmænd, red.) var ude at sejle, har Henning Kjeldsen forklaret i byretten i Holstebro.
Gitte Henning
Det hele starter med og centrerer sig om dét, der startede med at være Henning Kjeldsens fars fiskeriselskab.
Henning Kjeldsen købte sig løbende ind og omdøbte selskabet til Gitte Henning i 2005. I dag har selskabet adresse på Henning Kjeldsens bopæl i Skagen, og det er gennem Gitte Henning, at Henning Kjeldsen op gennem 00’erne begyndte at opkøbe fiskekvoter.
Frem til årtusindskiftet ejede hver fisker en fast kvote, men i 2001 vedtog Folketinget, at fiskekvoter – altså retten til at fange en vis mængde fisk – kunne handles mellem fiskerne. Det medførte at hundredvis af fattige fiskere solgte ud, mens de driftigste købte op.
Henning Kjeldsen tilhørte den sidste gruppe.
I retten har han forklaret, at han og hans far på det tidspunkt ”var helt nede og bide i græsset”, men at de fik overtalt en nordjysk bankdirektør, som lige var kommet hjem fra Grønland og derfor havde forståelse for fiskekvoternes betydning, til at låne dem de første penge.
- Vi fik også kvoterne til en fornuftig pris, fordi vi var tidligt ude, men banken skulle jo lige se os an. Med tiden lavede vi røde tal om til sorte, og så begyndte det at lysne for os, har han fortalt i retten.
Ifølge Berlingskes oplysninger ejede Gitte Henning allerede i 2013 fiskekvoter for knap 800 millioner kroner, og i 2018 anslår Henning Kjeldsen selv, at der var en friværdi på 1,8 milliarder kroner i selskabet.
Virksomheden er dermed en af Danmarks største fiskeriselskaber.
I videoklippet nedenfor forklarer Thomas Høyrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, hvordan han har oplevet, at Henning Kjeldsen og hans far opkøbte kvoter i 00'erne.
Ifølge anklageskriftet har Henning Kjeldsen allerede gennem Gitte Henning overskredet grænserne for, hvor mange kvoter én person må kontrollere.
Konkret anslår Bagmandspolitiet, at Gitte Henning har ejet ulovlige kvoter, og at der på baggrund af dem er tjent 104 millioner kroner, som nu kræves konfiskeret.
Hustruen
For at undgå monopoler på fiskeriområdet indførte daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2012 et loft, som fremadrettet skulle sætte en grænse for, hvor mange fiskekvoter en enkelt fisker må kontrollere.
Året efter i 2013 overtog Henning Kjeldsens hustru Birthe Kjeldsen selskabet Nordstrand Fiskeri, som Henning Kjeldsens far havde oprettet.
Som direktør lånte hun penge af Gitte Henning, og allerede inden udgangen af 2013 havde hendes selskab opkøbt fiskekvoter til en værdi af næsten 40 millioner kroner.
Derudover opkøbte Birthe Kjeldsen i 2015 60 procent af et andet fiskeriselskab, som i 2019 ejede kvoter for 12 millioner kroner. Birthe Kjeldsen er dermed direktør for fiskeriselskaber, der ejer fiskekvoter for mere end 150 millioner kroner.
Opkøb og indkøb af kvoter er foretaget ikke af Birthe Kjeldsen, men af ægtefællen Henning Kjeldsen.
- Jeg kender jo alle fiskerne. Nogle gange kiggede hun med på min computer – jeg hjalp hende, så hun kunne forstå, hvordan det virkede. Hun kom mere og mere ind i det, for hvis nu jeg skulle gå hen og krepere, så var det rart, at hun selv kunne tage sig af det, har Henning Kjeldsen forklaret i retten.
- Jeg rådgav hende ligesom en bondemand hjælper sin hustru.
Anklagemyndigheden mener, at Henning Kjeldsen gennem hustruens selskaber har indkøbt og kontrolleret ulovlige kvoter og tjent, hvad der svarer til 35,3 millioner kroner, som kræves konfiskeret.
Stedsønnen
Ifølge Henning Kjeldsen har svenske fiskere ikke noget at gøre i dansk farvand. Han vil i hvert fald ikke have dem til at fiske på danske fiskekvoter. Det har han selv fortalt i retten.
Derfor indgik han i 2013 en aftale med en fisker fra Sønderjylland om at låne ham penge til at oprette et selskab, så de sammen kunne få forkøbsret på nogle brislingekvoter og købe dem for næsen af interesserede svenske fiskere.
Selskabet, der blev oprettet, blev i 2014 overdraget til Henning Kjeldsens stedsøn for 80.000 kroner.
Den på det tidspunkt nyuddannede fisker lånte desuden i omegnen af 15 millioner kroner af Gitte Henning til at ombygge et større skib.
Stedsønnen var direktør for selskabet, men Henning Kjeldsen havde generalfuldmagt til at træffe alle beslutninger i firmaet. Derudover havde han en købsret, så han til enhver tid kunne købe selskabet tilbage for 80.000 kroner. Det fremgår af bevismateriale fra retssagen.
Videoklippet nedenfor er fra DR2-dokumentaren "Kvotekonger og små fisk", hvor daværende kontrolchef i Fiskeristyrelsen Mik Jensen afviser, at der skulle være tale om overtrædelse af kvotereglerne. Efterfølgende modtog styrelsen voldsom kritik fra Rigsrevisionen.
Stedsønnen opkøbte de resterende 40 procent af det selskab, som hans mor var blevet direktør for, og opkøbte derudover endnu et selskab, som også indkøbte en række kvoter.
Ifølge Henning Kjeldsen er der ikke noget spektakulært over selskaberne, da det er kutyme, at ældre fiskere låner penge ud og agerer mentorer for unge fiskere, der gerne vil være selvstændige.
- Jeg lånte også penge af min far i sin tid. Sådan har det altid været, og sådan foregår det stadigvæk. Det er bare Henning, der nu ikke må, sagde han i retten.
Men opkøbte (stedsønnen, red.) nogensinde fisk selv?
- Ja, det tror jeg, han gjorde en enkelt gang.
Hvorfor kun en enkelt gang?
- Fordi han var så meget ude at sejle, svarede Henning Kjeldsen i retten.
Stedsønnen trak sig som direktør for selskabet i 2015, efter DR2-dokumentaren ”Kvotekonger og små fisk” satte spørgsmålstegn ved, om han var den reelle ejer.
Derefter overtog en af Henning Kjeldsens ansatte selskabet inklusiv datterselskaber for 80.000 kroner. Kjeldsen selv beholdte sin fuldmagt og sin købsret.
Anklagemyndigheden mener, at der er tjent 8,1 millioner kroner på ulovlige kvoter, som kræves konfiskeret.
Barndomsvennen og de ansatte
Yderligere fire af Henning Kjeldsens ansatte eller tidligere ansatte – heriblandt en nær barndomsven – har lånt millioner af kroner af Henning Kjeldsen for at oprette selskaber og indkøbe fartøjer og kvoter.
Ifølge Bagmandspolitiet har de i alt fem selskaber, som er ejet af ansatte eller tidligere ansatte, tilsammen tjent hvad der svarer til 85 millioner kroner på ulovlige kvoter. De kræves nu konfiskeret.
Flere af selskabernes direktører har været i starten af deres karriere og er fortsat med at tjene deres løn som ansatte hos Gitte Henning.
Henning Kjeldsen erkender desuden, at alle selskaberne er afhængige af, at Gitte Henning bliver ved med at stille finansiering til rådighed.
I et af selskaberne har den påståede stråmand lånt omkring 20 millioner kroner for at komme i gang. Der er dog ikke lavet noget gældsbrev, og i retten medgiver Henning Kjeldsen, at lånet er givet i blind tillid.
- Vi kender jo hinanden, og jeg tror på de unge mennesker, siger Henning Kjeldsen.
Flere af direktørerne har været på havet i op til 300 dage om året, hvilket Henning Kjeldsen giver som årsag til, at han i flere af selskaberne har hjulpet med indkøb af kvoter og diverse andre ting, der skal til for at drive et rederi.
Rådgiverne
Henning Kjeldsen har – særligt i de første år – været afhængig af velvilje i banken. Ifølge sagens bevismateriale har han flere gange skiftet bank, og i hvert fald to af bankerne har også sat spørgsmålstegn ved de mange låneaktiviteter.
Blandt andet meddelte Danske Bank, ”at banken ikke længere fandt det i orden at investere så kraftigt uden drøftelse med banken", og "at der ikke måtte oprettes flere kvoteselskaber, for det kan opfattes problematisk”.
Hvorfor har banken den opfattelse?
- Det ved jeg ikke, jeg var ikke med til det møde. Det må du spørge Jørgen om, svarede Henning Kjeldsen i byretten på senioranklagerens spørgsmål.
I videoklippet nedenfor forklarer Thomas Høyrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug, hvordan kvotepriserne op gennem 00'erne eksploderede, og hvorfor en god bankrelation var afgørende.
Jørgen Ulrik Riise er Henning Kjeldsens revisor, og han er sammen med advokaten Lars Espersen – som holder til på kontoret, hvor noten om ”stråmanden” blev fundet – storfiskerens betroede rådgivere.
De er begge medtiltalte i sagen for i årene 2013 til 2019 at have vejledt Henning Kjeldsen i forskellige selskabskonstruktioner, der kunne bruges til bevidst at omgå kvotekoncentrationsreglerne.
Jørgen Ulrik Riise og Lars Espersen har udvekslet mails om behovet for at flytte kvoter fra et selskab til et andet for at undgå kvoteloftet, og Jørgen Ulrik Riise har foruden at deltage i bankmøder på vegne af Henning Kjeldsen sørget for, at Birthe Kjeldsen i sin tid blev registreret som erhvervsfisker.
Overfor banken omtalte Jørgen Riise Henning Kjeldsens selskab som en koncern bestående også af selskabet Nordstrand Fiskeri, hvor hans hustru er registreret som direktør.
På spørgsmål om de forhold dækker Jørgen Ulrik Riise sig ind under, at det er op til syv år siden.
- Det husker jeg simpelthen ikke, svarede han adskillige gange, da han skulle afgive forklaring i retten.
Både Jørgen Ulrik Riise og Lars Espersen risikerer bødestraffe og at få frataget retten til at drive revisor- og advokatvirksomhed, hvis de kendes skyldige.
Nestor eller kriminel?
På samme måde risikerer Henning Kjeldsen at få frataget retten til at drive erhvervsfiskeri, hvilket vil tvinge ham til at sælge hele sin fiskeflåde, som ejer op mod 10 procent af de danske fiskekvoter.
Derudover er der konfiskationskravet på op mod 232 millioner kroner, og i den type sager kan der gives en bøde oveni - ofte i samme størrelsesorden.
De øvrige tiltalte risikerer bødestraffe. Alle tiltalte i sagen nægter sig skyldige.
Der mangler endnu at blive afhørt en række vidner i retssagen, der som nævnt finder sted i byretten i Holstebro i disse måneder.
Der forventes af falde en afgørelse i starten af juli, hvor det er op til sagens dommer og to domsmænd at afgøre, om Henning Kjeldsen har ageret nestor for dansk erhvervsfiskeri, eller om han bevidst har omgået reglerne for at skaffe sig flere fisk og mere magt.