Kommunernes hensigt med at bruge falske Facebook-profiler er enkel. De vil have adgang til oplysninger på lukkede profiler, så sociale bedragere kan afsløres, og spildte skattekroner kan hives tilbage i de offentlige kasser.
Men når kommunen i jagten på snydere bruger falske Facebook-profiler, så er det på kant med persondataloven. Det vurderer lektor i persondataret på Aalborg Universitet, Charlotte Bagger Tranberg.
- Ved at oprette en falsk profil forbryder man sig først mod Facebooks betingelser, og når man så oven i købet trænger ind på en lukket profil, krydser man en usynlig grænse til den sfære, der hører privatlivet til, siger hun.
Falske profiler afslører snyd
Datatilsynet behandler i øjeblikket en sag fra Ballerup Kommune, der har benyttet sig af en falsk Facebook-profil til at få adgang til mistænkte borgeres lukkede profiler.
- I to tilfælde er vi blevet accepteret som ven. Det er jo deres eget valg, at de accepterer os som venner, siger afdelingschef for Borgertorvet i Ballerup Kommune, Hanne Bahnsen.
I begge tilfælde gik kommunen på Facebook efter at have modtaget anonyme anmeldelser fra borgere. I det ene tilfælde blev oplysningerne fra Facebook brugt til at afsløre, at vedkommende ikke var enlig, hvad hun ellers havde modtaget ydelser for.
Flere kommuner bruger metoden
Ritzau har ringet til flere kommuner og de fleste afviser, at de gør brug af falske profiler. Men mange er dog bekendt med metoden, og flere siger, at de internt i kommunen har haft etiske diskussioner om brugen af falske profiler.
- Vi er absolut ikke den eneste kommune, der gør det her. Vi har ikke vidst, at det var ulovligt, men så snart vi får det at vide, så stopper vi det selvfølgelig, siger Hanne Bahnsen.
Hverken Datatilsynet eller Kommunernes Landsforening vil kommentere sagen.