Det bliver brugt i flæng, hver gang boligpriserne stiger markant i dele af landet.
Oplever vi en boligboble? Er der en ny boligboble på vej, spørger økonomer, politikere, ejendomsmæglere og andre med særlig interesse for boligmarkedet.
Men hvad er egentlig definitionen på en boligboble - og hvad er tendensen i andre lande?
Kunstigt opskruede priser
En boligboble er populært sagt en kraftig prisstigning som ikke kan forklares ud fra realøkonomiske forhold, hvilket vil sige beskæftigelse, indkomst, befolkningsstørrelse, rente og skatter.
Hvis priserne derimod stiger voldsomt på grund af en spekulation i fremtidige boligpriserne, er der opstået en boligboble. Spekulationen kan nemlig gå hen og virke selvforstærkende på priserne, der så kan stige til et niveau, der er kunstigt højt.
En boligboble vil være kendetegnet af stor handelsaktivitet og kraftige prisstigninger. Boblen kan pludselig kollapse, når markedsaktørerne indser, at priserne er kunstigt høje. Det afgørende for om et boligmarked er inde i en boligboble, er altså spekulations-elementet.
Spekulation er drivkraften i boligbobler
I Danmark har vi især set spekulation i forbindelse med projektsalg af nybyggeri, ligesom forældrekøb har et spekulativt element i sig.
I Danmark har spekulation i ejendomme historisk set været en forretning, som relativt få mennesker, har begivet sig ud i.
I USA har spekulation derimod været særdeles udbredt i form af house flippers, der køber boliger udelukkende med det formål at sælge dem igen og tjene penge på det.
I England er det til gengæld meget udbredt, at man køber boliger med henblik på at udleje dem i en periode - buy to let, kaldes fænomenet.
Sidste boble
Den seneste boligboble, som vi har oplevet i Danmark var i 2006-2007, hvor boligpriserne nåede et ekstremt højt niveau.
Da boblen sprang styrtdykkede priserne, hvilket efterlod en masse mennesker teknisk insolvente.
Det betød, at de havde en større gæld ens deres bolig var værd.
Kilde: Boligøkonomisk Videncenter