Skrot alle planer om at afskaffe store bededag. Ellers har vi kurs mod en storkonflikt på det private arbejdsmarked.
Sådan lyder det fra flere topfolk fra fagbevægelsens bagland, DR Nyheder har talt med.
Ifølge dem er det meget svært – hvis ikke umuligt – at forestille sig, at deres medlemmer stemmer "ja" til en overenskomst, efter at de har fået frataget en fridag af regeringen.
Og dermed øger det risikoen for, at Danmark for første gang siden 1998 kastes ud i en såkaldt storkonflikt på arbejdsmarkedet.
Ikke realistisk
Det siger for eksempel Allan Busk, der er formand for fagforeningen 3F's lokalafdeling i Aalborg, der med sine 16.500 medlemmer er landets største.
- Det er jo ikke realistisk, det her. Det ved vi jo alle sammen godt. Det går jo ikke. Vi er på vej imod en storkonflikt. Det er jeg slet ikke i tvivl om længere, siger Allan Busk.
Hans medlemmer er især vrede over, at de står til at miste en helligdag ved et lovindgreb, uden de bliver hørt.
Bededagsplanen er udtænkt af regeringen. Den ekstra arbejdsdag skal sikre mere arbejdskraft og flere penge i statskassen, som blandt andet skal gå til øgede udgifter til forsvaret.
Lovforslaget behandles i Folketinget disse dage og er i princippet ikke noget, der skal ordnes ved de igangværende overenskomstforhandlinger, der gik i gang forrige uge.
Men det kommer ud på ét for de fleste, fortæller Allan Busk.
- Det er jo blevet en stor sammenblanding, og det kan vi ikke fortænke nogen i. Man kan jo ikke sidde med den ene hånd og slå folk, og så bagefter række den anden hånd frem til dem og sige, at nu skal de stemme "ja", siger 3F-formanden.
Stemmer 'nej' uanset
Bølgerne går også højt hos Dansk Metals afdeling i Horsens, hvor Henrik Fausing er formand.
- Når regeringen blander sig i vores overenskomstforhandlinger, så er den eneste mulighed, vi har for at protestere, at stemme "nej".
- Allerede nu har mange af vores medlemmer givet udtryk for, at uanset hvordan resultatet bliver, så vil de stemme "nej", hvis bededag bliver fjernet, siger Henrik Fausing.
Selv har han også svært ved at se sig selv stå på mål for en aftale, der ikke har løst knuden med bededag:
- Så regner jeg med at gå ud og anbefale et "nej" herfra, siger Henrik Fausing.
Lignende meldinger kommer der også fra en håndfuld lokalformænd i alle hjørner af landet.
De frygter ligeledes, at det bliver umuligt at finde frem til et overenskomstresultat, der kan dæmpe den vrede, som afskaffelsen af bededag har vakt blandt lønmodtagerne.
Utraditionel udmelding
Ifølge Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, er det en usædvanlig melding, der kommer fra fagbevægelsens bagland midt i en tid med overenskomstforhandlinger.
- På det private aftaleområde er der tradition for, at man er meget stille, mens forhandlerne forhandler. Det er meget utraditionelt, siger Nana Wesley Hansen.
Ifølge forskeren er det med til at understrege det alvorlige og svære forhandlingsklima, overenskomstforhandlingerne finder sted i.
I forvejen så årets runde mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen ud til at have den højeste risiko i mange år for at støde på grund.
Se mere om, hvad overenskomstforhandlinger går ud på, i vores explainervideo:
Svært at se en udvej
Og nu har diskussionen om store bededag – hvor fagbevægelsens top denne uge har opfordret til en folkeafstemning – altså gjort det hele endnu sværere.
Nana Wesley Hansen er enig med lokalformændene i, at regeringens indgreb har gjort det så godt som umuligt for parterne at finde en aftale og at få lønmodtagerne til at stemme ja.
- Så det øger risikoen for storkonflikt i Danmark markant. Det kan involvere hele den private sektor og principielt set også række ind i det offentlige, hvor nogle ting er privatiseret, så det vil få en enorm effekt, siger Nana Wesley Hansen.
Men siden regeringen ser ud til at være fast besluttet på at afskaffe bededagen, og fagbevægelsen har blæst til kamp mod den plan, så er der langt til en løsning på hårdknuden.
- Det er simpelthen rigtig svært at se sig ud af lige nu fra et rent overenskomstmæssigt perspektiv. Så skulle man jo på en eller anden måde trække det med bededag tilbage, men kan man det politisk? Det er det store spørgsmål, siger Nana Wesley Hansen.
Du kan høre mere om sagen i Orientering Udsyn her.