Med et nyt klimaudspil lægger EU-kommissionen op til mere ambitiøse klimamål.
Europa skal ikke bare reducere udledningen af drivhusgasser hurtigere, men også reducere nettoudledningen af CO2 til nul inden 2050.
Og det glæder Danmarks grønne tænketank Concito.
- Det er en historisk dag, når verdens største økonomi nu klart melder ud, at der arbejdes på en klimastrategi, som skal føres frem mod nuludledning. Det afspejler, at der er en politisk vilje til at levere varen i forhold til det, vi har forpligtet os til med Paris-aftalen, siger international chef Jarl Krausing.
Jarl Krausing mener dog, at kommissionen burde have haft højere ambitioner.
- Vi skal nå målet på et tidligere tidspunkt, hvis vi skal sikre en verden, der ikke opvarmes mere end halvanden grad. Derfor er det alarmerende, at kommissionen ikke har skrevet senest 2050 i oplægget.
Flere rapporter, blandt andet fra FN's klimapanel og senest FN's Miljøprogram, har, ligesom Concito nu gør, fastslået, at det går for langsomt med at bremse klimaforandringerne.
Ingen ændring af energimål for 2030
Sidst kommissionen udsendte et langsigtet mål var i 2011. Dengang lød målet, at udledningen skulle være reduceret med 80 procent midtvejs i dette århundrede.
Inden udspillet kom, rygtedes det, at EU-Kommissionen ville lægge op til en reduktion i CO2 med 45 procent i 2030 målt i forhold til niveauet i 1990, hvor FN's klimapanel udsendte sin første rapport. I den hed det sig, at det var nødvendigt at nå 45 procent i 2030 som et skridt på vej mod netto nuludledning.
Det er dog ikke med i EU-kommissionens klimaudspil. Her er der ingen ændringer af klima- og energimål for 2030.
- Det er et grundlag for en indsats, der skal skrues op over tid, og det kræver virkelig, at politikere i diverse EU-lande hjælper udviklingen på vej. De nationale bidrag skal øges, og der skal skrues på nationale bidrag til nuludledning, siger Jarl Krausing.
Klimaminister: En sejr for klimaet
Ifølge Ritzau forudser klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at flere af EU's medlemslande vil have svært ved at sluge EU-Kommissionens klimaudspil.
Han mener dog, at udspillet fra kommissionen er en sejr for både Danmark, EU og klimaet.
- Vi har presset på for et ambitiøst udspil, der sætter klar retning mod klima-neutralitet, og regeringen vil i det videre arbejde i EU presse på for en ambitiøs opfølgning på strategien, da alle EU-landene endnu ikke er med, skriver ministeren i et skriftligt svar til Ritzau.
Lars Christian Lilleholdt lover desuden helt konkret, at han også vil arbejde "målrettet for at sætte en sidste salgsdato for benzin- og dieselbiler".
Og så vil han også sørge for, at der bliver sat mere fart på udbygningen af vedvarende energi og skabe rammerne for endnu mere klimavenlige fødevarer.
Investeringer i forskning og ny teknologi er vejen frem
Interesseorganisationerne Dansk Industri og Dansk Energi hilser EU's klimaudspil velkommen. Det er nemlig nødvendigt at sætte ambitiøse mål, hvis klimaudfordringerne skal løses, lyder det fra direktør i Dansk Industri Tine Roed.
- Vi vil presse hårdt på for, at EU ender med at forfølge en ambitiøs linje. Sammen med vores nordiske søsterorganisationer har vi netop sendt et budskab til EU om at vise lederskab og arbejde for netto-nul udledning i 2050, siger Tine Roed og tilføjer:
- Vi får brug for bedre batterier, et mere fleksibelt elforbrug samt løsninger, der kan binde og udnytte CO2 til nyttige formål. Det vil kræve storstilet forsknings- og udviklingsindsats både i Danmark og EU, siger Tine Roed, der mener, at ny teknologi kan være løsningen på at nå nuludledning før 2050.
Fra Dansk Energi lyder det, at klimaneutralitet vil kræve store investeringer i vedvarende energi, energieffektivisering og elektrificering.
- Europa og resten af verden skal til at smøge ærmerne op, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne. Elsektoren skal gå forrest med at blive klimaneutral, og så skal den grønne el anvendes til at begrænse de fossile brændsler i transport, boligopvarmning og industri, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge ifølge Ritzau.
Han mener desuden, at der er brug for en højere pris på CO2, et velfungerende indre marked for elektricitet og incitamenter til investering i infrastruktur.
Mindre snak, mere handling
Ifølge EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete, er EU allerede på vej mod en klimaneutral fremtid. Han anerkender dog i forbindelse med klimaudspillet, at der skal mere til, hvis målene fra Paris-aftalen skal nås.
- Det er nødvendigt, muligt og i Europas interesse at opnå klimaneutralitet, sagde klimakommissæren under præsentationen tidligere på dagen.
Fra Christel Schaldemose, der er socialdemokratisk europaparlamentariker og stedfortræder i Miljøudvalget, møder kommissionens udspil kritik. Hun mener, der er brug for handling. Ikke bare snak og store visioner.
- Jeg bakker op om målet om en energineutral fremtid, men jeg er meget skuffet over, at Kommissionen ikke har sat forpligtende mål, siger hun.
Næste år skal der udpeges en ny EU-Kommission. Står det til Christel Schaldemose og resten af den socialdemokratiske gruppe, skal Europa-Parlament, der også er på valg næste år, presse på for en mere ambitiøs og bindende klimapolitik fra EU-Kommissionens side. Det er nemlig europaparlamentarikerne, der skal sige endelig god for de enkelte kommissærer.
- Det bliver et topkrav fra vores side, lyder det.