En udemokratisk lov, der giver uindskrænket magt til sundhedsministeren, mulighed for tvangsvaccination af patienter og kan føre til øget overvågning af danske borgere.
Kritikken er allerede heglet ned over regeringens udkast til en ny epidemilov, lige som landets politikere har kunnet se til, at der har været afholdt stribevis af demonstrationer landet over.
Nu melder erhvervslivet sig med ny kritik regeringens lovudkast, som kan skade danske virksomheder og ende med at gøre dem retsløse.
Tre af de allermest magtfulde organisationer i det danske erhvervsliv Dansk Erhverv, Dansk Industi og restauranternes brancheorganisation, Horesta, har nemlig slebet kokkeknivene for at gå i kødet på regeringen og epidemiloven.
Lovudkastet giver nemlig i dets nuværende form regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen mulighed for at lukke virksomheder, uden at de har krav på erstatning, lyder kritikken i de tre organisationers høringssvar.
- Virksomheden har ikke et retskrav på at få økonomisk erstatning, hvis det offentlige påbyder dem en restriktion og henviser til epidemiloven. Så er det op til politikerne i det enkelte tilfælde at vurdere det, og det gør virksomhederne retsløse, siger Kim Haggren, der er underdirektør i Dansk Industri.
Hos Horesta ligger en ændring af lovteksten meget højt på ønskesedlen. Virksomhederne skal nemlig have ret til fuld erstatning, hvis de bliver lukket ned eller udsat for restriktioner, mener brancheorganisationen.
- Når vi laver en ny epidemilov, er det utrolig vigtigt, at det står klart og tydeligt, hvilken økonomisk sikring virksomhederne kan forvente, når en pandemi rammer, siger Annette Hyldebrandt, der er chef for turisme og oplevelsesøkonomi.
Den heftige kritik af epidemiloven har her til eftermiddag fået statsminister Mette Frederiksen (S) på banen.
Under statsministerens spørgetime sagde hun, at regeringen vil invitere Folketingets partier til forhandlinger om et nyt forslag til epidemilov.
- Vi skal have en epidemilov, som lever op til retsstatens principper. Det arbejde vil vi inddrage Folketingets partier i, siger Mette Frederiksen.
Har fjernet retskrav fra tidligere lov
Det danske epidemilov har eksisteret i mange år, men det er først under coronakrisen, at offentligheden har fået kendskab til den.
Da epidemien brød ud i lys lue, så lavede man en midlertidig lov, der blandt andet fjernede virksomhedernes retskrav til at få erstatning, medmindre der er tale om ekspropriation. Altså, når staten for eksempel overtager privat ejendom mod en økonomisk kompensation.
Inden lovændringen i marts fremgik det ellers tydeligt i epidemiloven, at man havde ret til erstatning som virksomhed eller privatperson.
- Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige, lød det.
Og dette retskrav bør tilføres til den nye reviderede lov. For lige nu kræver det en politisk velvillighed, hvis virksomhederne skal have erstatning ved en tvangslukning, mener Dansk Erhverv.
- Man lukker virksomheder ned i ugevis og sågar i månedsvis, og derfor er det kun ret og rimeligt, at virksomhederne er sikret en erstatning, så man får dækket alle sine udgifter, siger administrerende direktør Brian Mikkelsen.
Men hvorfor er det problematisk, når politikerne har under coronakrisen afsat hjælpepakker til mere end 100 milliarder kroner uden, at der har været et retskrav om erstatning?
- Indtil nu har vi set politikerne været enormt konstruktive, og vi har haft en godt samspil med dem, men vi kan ikke vide, om det bliver ved i al evighed. Derfor er det utrolig vigtigt, at erstatning bliver skrevet ned i epidemiloven, siger Brian Mikkelsen.
Ekspert: Man er på politikernes nåde
Erhvervslivets kritik får opbakning af en landets førende eksperter. Frederik Waage er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet har nærlæst udkastet til epidemiloven.
Grundlæggende mener han, at det var i orden at lave reglerne om erstatning om i den midlertidige epidemilov fra marts, så erstatning ikke var et lovfæstet krav.
Piben får dog en markant anden lyd, når der er tale om den lov, sundhedsministeren kan bruge i fremtiden under epidemier.
- Man kan blive pålagt at lukke sin restaurant, men man får ikke automatisk erstatning. Det vil kræve, at politikerne vedtager en hjælpepakke, og det kan man ikke regne med som virksomhed, siger Frederik Waage og fortsætter:
- Virksomhederne er på politikernes nåde. Nogle gange kan man råbe politikerne op og sige, at man har et behov, men man har ikke et retskrav. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem.
Mette Frederiksen: Vi er klar til at lave loven om
Epidemiudkastet er også blevet heftigt kritiseret af de øvrige partier i Folketinget, der har dannet en fælles front mod regeringen.
- Det nye udkast skal skrottes, lød det blandt andet fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i sidste uge.
- Folkestyret spiller ingen rolle, og det, synes vi, er helt uacceptabelt, sagde Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, ønskede tidligere i dag ikke konkret at forholde sig, om muligheden for erstatning skal ændres i den endelige lovtekst.
- Vi har noteret de bekymringer, der er, og regeringen har endnu ikke lagt sig fast på en kommende epidemilov. Det er alt sammen noget, der skal forhandles, før det bliver til virkelighed, siger han og fortsætter:
- Vi skal sikre, at landet både sundhedsmæssigt og økonomisk kan komme igennem en krise. Det skal dog ske uden, at Danmark går statsbankerot.
Er det ikke forkert, at en restaurant eller lignende kan stå uden noget kompensation, hvis den bliver tvangslukket?
- Det er ikke afgjort endnu, hvad regeringens udspil bliver, eller hvad der vil være opbakning til i Folketinget. Så det er noget, som ikke er afgjort endnu, siger sundhedsordføreren.
Er I parate til at kigge på en form for automatisk erstatning til virksomheder?
- Vi er parate til at indgå i en dialog på det område og mange andre områder, siger Rasmus Horn Langhoff.