Mens regeringen og dens støttepartier forhandler om en klimalov med bindende rammer, går økonomiske vismænd imod målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030, fordi det kan blive for dyrt at have skarpe delmål vej mod klimaneutralitet i 2050.
I en artikel i Berlingske opfordrer vismændene politikerne til at rette fokus mod målet om klimaneutralitet og holde detaljerede og bindende delmål ude af en kommende klimalov.
- Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere bare for at reducere de danske udledninger med 70 procent?, spørger siger Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand samt medlem af De Økonomiske Råds formandskab i Berlingske.
At vækst og velstand skal gå hånd i hånd med klimaambitioner er Danmarks største erhvervsorganisationer enige i.
De ser dog - modsat vismændene - gerne, at 70 procents-målet bliver en del af klimaloven.
Dansk Industri: Det skal ind i klimaloven
Branchedirektør i Dansk Industri, Troels Ranis, påpeger, at organisationen støtter op om regeringens 2030-mål.
Det er ifølge ham det, Dansk Industris medlemmer arbejder for, og selvom det kan blive svært, mener direktøren ikke, det er en hindring, at målet er bindende.
- Det skal ind i klimaloven. Det står vi ved, siger han til DR Nyheder.
- Vores analyser viser, at vi kan kan nå 65 procent med de løsninger, vi kender til. Så må vi forske og udvikle for at nå hele vejen til de 70 procent. At vi ikke kender svarene, betyder ikke, at vi ikke kan nå målene, tilføjer han.
Optaget af morgendagen
Ulrich Bang, klima- og energipolitisk chef i Dansk Erhverv, stemmer i.
- Vi er ikke enige med vismændende her. Et 70 procents-mål kan være med til at skabe sikkerhed for investeringer, siger han og understreger, at Dansk Erhverv er mest optaget af, hvad der skal ske i dag, i morgen og i det nye år:
- Hvis man ikke bliver klimaneutral i 2050 kan det hele være ligegyldigt, så langsigtede mål er selvfølgelig vigtige, men lige nu synes vi, det er vigtigt, at finde ud af, hvad vi skal i gang med nu, og hvordan vi sikrer, at vækst og velstand hænger sammen med klimaambitioner.
Større fleksibilitet i klimaplanen
Klimaloven forventes at være på plads inden jul, og efterfølgende er det planen, at en klimaplan skal konkretisere, hvilke virkemidler regeringen vil tage i brug for at nå i mål.
Da klimaplanen i modsætning til klimaloven ikke er bindende, mener det Økonomiske Råd, det er i den, regeringens reduktionsmål bør stå.
Står delmålet for 2030 i klimaloven, vil muligheden for at inddrage ny viden om den teknologiske udvikling, EU's klimapolitik og andre forhold være større, lyder det fra rådet.
- Det bliver vi forhåbentlig klogere på i løbet af de næste år. Derfor vil det være godt at have den fleksibilitet til at kunne justere i klimaplanerne i stedet for at skulle ind og ændre loven, hver gang man bliver klogere, siger Lars Gårn Hansen.
Dansk Erhverv: Pas på byrder og afgifter
Selvom hverken Dansk Erhverv eller Dansk Industri frygter et bindende klimamål, har organisationerne bekymringer, når det kommer til konkrete løsninger i regeringens klimaplaner.
- Hvis man pådutter erhvervslivet øgede omkostninger, byrder og afgifter, kan erhvervslivet ikke udvikle og skalere grønne løsninger, siger Dansk Erhvervs Ulrich Bang, der bakkes op af Troels Ranis fra Dansk Industri.
- Regeringen skal huske det globale fokus, så klimaproblemet ikke bliver skubbet ud til andre lande, hvor virksomheder kan producere med endnu større klimaudslip til følge.