I 7-Eleven kiosken på Store Kongensgade i det indre København står Nikolaj Bach Møller Jensen bag kassen og sender cirka 80 procent af alle køb til betalingen på kortautomaten.
Og under coronakrisen er der kun blevet langet flere hotdogs, sodavand og håndsprit over disken, som blev købt med elektroniske betalingsmidler.
- Folk er mere påpasselige med at betale og modtage kontanter for at passe på sig selv og hinanden. Der har været meget færre kontanter, siden coronakrisen startede, forklarer Nikolaj Bach Møller Jensen bag plexiglasset.
Over hele landet er brugen af kontanter i supermarkederne også faldet betydeligt under forårsnedlukningen, viser en opgørelse fra Nationalbanken, som Dansk Erhverv henviser til.
I rapporten fra Nationalbanken indgår oplysninger fra Coop Danmark og Salling Group, der viser, at andelen af kontantbetalinger i supermarkederne faldt under den første nedlukning fra omkring 28 procent af betalingerne i begyndelsen af 2020 til godt 17 procent af betalingerne i midten af april, hvor brugen af kontanter var på sit laveste.
Brugen af kontanter steg dog en smule igen gennem foråret og sommer 2020, så den i august lå på 22 procent, lyder det i Nationalbankens-rapport fra september sidste år.
Samtidig svarer 30 procent af de adspurgte danskere i samme undersøgelse, at de bruger kortbetaling oftere end før corona-pandemien.
Dansk Erhverv: Lovgivningen skal ændres
Med erfaringerne om, at danskerne hurtigt kan ændre betalingsvaner, ser Dansk Erhverv og flere politiske partier nu en gylden mulighed for igen at puste liv i debatten om, at det ved en lovændring skal blive frivilligt for erhvervsdrivende at tage imod kontanter.
I dag er det nemlig ulovligt for butikkerne at afvise dine krøllede pengesedler eller gyldne mønter, når du skal betale ved kasse 1.
Men pengesedlerne koster milliarder at håndtere for erhvervslivet, øger risikoen for røveri og driver sort arbejde, lyder det fra Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, som i mange år har slået et slag for lovændringen:
- Det er jo fuldstændig oldnordisk at have en lov, der siger, man skal tage imod kontanter i butikker. Hvis de vælger at modtage kontanter, så er dem frit for, men det skal være muligt at sige nej.
- De sidste 15-16 måneder har jo vist, at man kan leve uden kontanter. Så én af de få gode ting ved corona er, at vi forhåbentligt kommer over til det kontantløse samfund hurtigere.
'Det er en vanesag'
Det håber Nikolaj Bach Møller Jensens øverste chef, Jesper Østergaard, der er administrerende direktør i 7-eleven Danmark, også.
Selvom cirka 19 procent af alle betalinger i landets 7-eleven kiosker stadig sker med mønter og papir, så mener Jesper Østergaard, at 'vi bare skal i gang'.
- Brugen af kort er i stor vækst, og der er rigtig mange danskere, der allerede har droppet det. Så for resten er det nok en vane sag, siger han og forklarer yderligere:
- Tanken er ikke, at vi fra dag ét vil gå ud og forbyde kontanter. Tanken er, at vi i udvalgte områder, typisk i storbyerne, ikke længere vil modtage kontanter på grund af sikkerheden.
- I resten af kæden vil vi så stadig modtage kontanter, så længe kunden ønsker det.
Netop sikkerheden er en vigtig grund til, at både personale og flere kunder i 7-eleven-butikken i den festlige ende af det indre København, ville byde det kontantløse samfund velkommen.
For selvom antallet af kontant-røverier er aftagende i 7-elevens butikker, så har der i år indtil videre været seks tilfælde, og det er seks for mange for de berørte medarbejdere, understreger Jesper Østergaard.
- Det er jo ubehageligt at vide, hvis man over en hel dag har fået mange kontanter i kassen og står alene en søndag nat. Så jeg ville føle mig mere tryg, hvis kontanterne forsvandt, siger Nikolaj Bach Møller Jensen.
Også online chef Gerdt Spaanheden, der er en smuttur i 7/11-butikken på Store Kongensgade, ser intet problem i, hvis han fremover kun kan svinge kortet.
- Jeg betaler altid med kort, så det vil jeg have det helt fint med, siger han og peger på Nikolaj og hans kollega bag kassen:
- Især for deres egen sikkerhed, så de ikke ligger inde med kontanter. Det ville være rigtigt godt.
Opfordringen fra både Dansk Erhverv og 7-elevens direktør Jesper Østergaard er nu, at politikerne skal se at få ændret loven.
- Vi håber, at man fra lovgivernes side giver det frit, om butikkerne selv vil modtage kontanter eller ej, lyder det fra Jesper Østergaard.
Uenighed på Christiansborg
Det frie valg er der dog delte meninger om, er en god idé på Christianborg.
Nogle borgerlige partier har i flere omgange bakket op om forslaget, mens de på den anden side af midten og i Dansk Folkeparti er mere skeptiske.
Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby forstår godt argumenterne fra erhvervslivet, men for ham vægter hensynet til de ældre borgere højere.
- Vi bliver nødt til at tage hensyn til de især ældre borgere, der ikke er en del af dankortet og de her digitale løsninger, så vi er et par år for tidligt på den med at fjerne kontantreglen.
Også i Ældre Sagen er vicedirektør Michael Teit Nielsen bekymret for, hvad de pengetomme kasseapparater vil betyde for nogle af de ældre medlemmer:
- Det vil blive et væsentlig praktisk problem for de mennesker, der er fremmede overfor teknologi, har en demenssygdom eller lignende, at skulle bruge de digitale betalingsmetoder, siger han.
- Det vil være dårligt for den sociale inklusion. Jeg synes, det er forkert, hvis vi efterlader en gruppe borgere på perronen og siger, det var synd for jer, at I ikke kom ombord på det digitale tog.
Samme lunkne modtagelse får erhvervslivets bønner af Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, der også bekymrer sig for de ældre og hjemløse borgere.
Han er dog enig så langt, at kontantbetaling skal være frivilligt, men det frie valg skal bestemmes af forbrugerens vaner og ikke af butikkerne.
- Det her skal udvikle sig stille og roligt hen mod, at forbrugerne stemmer med fødderne og får det forbrugsmønster, der passer til samfundet, siger han:
- Men vi skal langt længere frem, før vi kan lovgive på borgernes vegne på den måde.
I den konservative lejr er erhvervsordfører Mona Juul anderledes positiv over ingen kontanter i kasseapparaterne.
- Vi har set her under corona, hvor lidt kontanter egentlig fylder, og vi har set det igennem mange år. Man kan sige at corona har skubbet til den her udvikling, der er foregået længe, og derfor tror jeg det er rigtig godt, hvis vi får kigget på det her igen.
Ifølge den konservative ordfører, så skal der først og fremmest kigges på, om der er flere butikker, der kan blive undtaget for lovgivningen. På sigt vil det også give mening at diskutere, hvordan kontanter eventuelt kan udfases.
- Det skal ikke være sådan, at man slet ikke kan komme til at betale med kontanter, hvis man har behov for det. Der er f.eks. undtagelser på apoteker og andre steder. Det skal selfølgelig stadig være muligt, for vi er ikke ude på at gøre hele samfundet kontantløst, men vi er ude på at mindske nogle af de byrder, der er for butikkerne, siger hun.