Udsalgsfeberen er over os. I den kommende tid vil butikkernes vinduer igen være fyldt med gule udsalgsskilte og vilde choktilbud.
Første gang når Black Friday næste fredag sender sin sorte skygge ud over landet, og siden når nisser, gran og julegaver sender tusindvis af danskere på tilbudsjagt.
Er du én af dem, der allerede har gasset indkøbsvognen op i håbet om at lande nogle billige varer til dig selv eller familien. Så er det en god idé at læse med her.
For er priserne reelt så gode, som butikkerne reklamerer med? Og kan du fortryde dit køb, når udsalgsfeberen har lagt sig igen?
Forbrugerombudsmanden har allerede været på nakken af en række butikker, som havde annonceret vildledende priser ved sidste års Black Friday.
Og det er dermed ikke utænkeligt, at du kan finde chokpriser i tilbudsjunglen, der ikke helt holder vand.
Men prøv testen her, og se om du er godt klædt på:
Gode råd til tilbudsjagten
- •
Overvej, om det reelt er et godt tilbud. Undgå at fokusere alene på prisnedsættelsen, men vurdér, om varen er prisen værd.
- •
Undersøg, om varen kan det, du har brug for og forventer, eller om den allerede er forældet ved købet.
- •
Husk, at du i fysiske butikker normalt ikke har retur- eller ombytningsret, så du kan ikke aflevere varen igen, hvis du fortryder købet, eller varen ikke passer - medmindre det er aftalt ved købet.
- •
Tilbyder den fysiske butik normalt retur- eller ombytningsret, gælder det også udsalgsvarer, medmindre forretningen gør specielt opmærksom på, at det ikke gælder udsalgsvarer.
- •
Du har altid to års reklamationsret også på udsalgsvarer. Du kan dog ikke klage over konkrete fejl på varen, som du er blevet gjort opmærksom på ved købet, og som er begrundelsen for prisnedsættelsen. Kilde: Forbrugerombudsmanden