Det er en fredag morgen i februar 2018, da der bliver skrevet endnu et kapitel i Danske Banks økonomiske solstrålehistorie.
Regnskabet for 2017 er det bedste i bankens 147-årige historie. Et overskud på svimlende 20,9 milliarder kroner.
Den absolutte hovedperson er den norske topchef Thomas Borgen, der i sine fem år i front for Danmarks største bank bliver anset for at være en karismatisk og dygtig leder. En slags rockstjerne i bankverdenen.
Dengang vidste man ikke, at den rockstjernestatus snart ville falme noget så eftertrykkeligt.
Næsten fem år senere er Thomas Borgen igen hovedperson i en sag, der også handler om milliarder af kroner. Nu er det dog ikke som helt, men i stedet som ærkeskurk.
I hvert fald hvis man spørger 155 af Danske Banks tidligere investorer, som har stævnet Thomas Borgen for i alt næsten 2,5 milliarder kroner plus renter.
Et erstatningskrav, som den 58-årige nordmand pure afviser.
Mulig hvidvask for 1.500 milliarder kroner
Omdrejningspunktet for stævningen er den sag, som endte med at koste Thomas Borgen sin toppost i september 2018.
Nemlig sagen om mulig hvidvask af op mod 1.500 milliarder kroner i Danske Banks estiske afdeling mellem 2007 og 2015. Den største bankskandale i Danmarkshistorien, som Thomas Borgen blev ansigtet på i offentligheden.
Investorerne søger erstatning fra den tidligere topchef, da aktiekursen faldt kraftigt, efter at skandalen brød ud i lys lue.
Ifølge de 155 investorer - der blandt andet tæller investeringsbankerne Goldman Sachs og norske Oljefondet - så burde Danske Bank og dens ledelse have reageret allerede i 2014 og orienteret markedet, da en whistleblower havde advaret om, at der foregik urent trav i bankens afdeling i Estland.
Forud for den civile retssag har Thomas Borgen og hans advokater slået hårdt tilbage mod sagsøgernes påstande.
Borgen mener nemlig ikke, at han skal betale så meget som en bøjet 25-øre, da han løbende blev betrygget om, at alt gik efter bogen i Estland.
Retssagen begyndte i Retten i Lyngby i sidste uge, men det var dagen i dag, der var ventet med spænding.
Her indtog Thomas Borgen nemlig vidneskranken og skulle for første gang fortælle offentligt om sit syn på hvidvask-skandalen, og hvordan han så sin egen rolle i den historiske sag.
På mange måder var det ikke til at se, at der var gået fire år siden, at Thomas Borgen var direktøren for Danmarks største bank.
Det lange hår var stadig gråsprængt og redt stramt tilbage, og inden afhøringen sad han selvsikkert med armene over kors i sit nypressede, koksgrå jakkesæt.
'Estland var ikke et fokusområde'
Da han satte sig ned for at vidne med ryggen mod tilhørerne, var stemmen også blottet for nervøsitet.
Borgens advokat, Peter Schradieck, bad ham om at fortælle om Danske Banks forretninger i Estland og den resterende del af Baltikum.
Estland var en meget lille del af forretningen og udgjorde én til halvanden procent af Danske Banks samlede omsætning, forklarede Thomas Borgen.
- Det var helt ubetydeligt for koncernen og helt ubetydeligt for en koncernchef, sagde han.
Var Baltikum et fokusområde for direktionen?
- Baltikum var ikke noget fokusområde. Banken havde store udfordringer med vores irske aktiviteter, som var det største fokusområde sammen med det nordiske marked, sagde Thomas Borgen.
I september 2013 overtog Borgen topchef-tøjlerne i banken efter fire år som chef for bankens udenlandske aktiviteter.
Blot få måneder efter rejste en whistleblower det røde hvidvask-flag, og orienterede banken om, at udenlandske kunder fik vasket sorte penge hvide i bankens estiske fillialer.
Fik du tilsendt whistleblowerrapporterne?, spurgte hans advokat, Peter Schradieck.
- Nej, jeg fik ikke nogen direkte henvendelser, og jeg fik heller ikke rapporterne. Men det er heller ikke naturligt, at en topchef fik det, sagde Thomas Borgen, der bekræftede, at henvendelserne blev taget op på direktionsmøderne, og at man satte en arbejdsgruppe i gang.
Får du nogen rapportering i denne her periode om, at det ikke går godt med de tiltag, I har sat i gang?
- Nej, det gør jeg ikke. Den helt klare forståelse er, at her er ingen røde flag, sagde den tidligere Danske Bank-topchef.
Skandale ramte som et chok: ' Pressen vidste mere, end vi gjorde'
Thomas Borgen skulle dog blive meget klogere. Flagene i Estland var ikke bare røde - de var ildrøde.
I 2017 afslørede Berlingske, at russiske kunder har vasket flere milliarder kroner gennem den estiske fillial. Afsløringen kom to år, efter at Danske Bank havde lukket afdelingen for udenlandske kunder i Estland.
Derfor ramte nyheden også som en jernnæve på de bonede gulve i Danske Banks hovedkvarter ved Holmens Kanal i København, fortalte Thomas Borgen.
- Vi forstod ikke, hvad det var, fordi vi havde lukket det ned for længe siden. Pressen vidste mere om de her transaktioner, end vi gjorde i begyndelsen. Vi måtte sætte i gang med nye undersøgelser for at se, hvad der var foregået, sagde den tidligere topchef.
Det førte til to rapporter for advokathuset Bruun & Hjelje i 2018, hvor det kom frem, at der var sket mulig hvidvask for 1.500 milliarder kroner mellem 2007 og 2015.
Kort efter stoppede Thomas Borgen som topchef. Der var dog ikke tale om en fyring, gjorde han helt klart under sin afhøring.
- Der var et stærkt ønske fra bestyrelsen, at jeg skulle lede banken gennem den svære tid. Jeg vurderede selv, at det ikke var klogt, og at det ville tage noget af presset af banken, hvis jeg forlod min stilling, sagde Thomas Borgen afslutningsvis, inden det var sagsøgerne advokat, Kasper Meedom Westbergs, tur til at udspørge Thomas Borgen.
Fik ikke detajler om 'kriminelle aktiviteter'
Tonen var helt anderledes krigerisk, da Thomas Borgen efter frokostpausen igen satte sig i vidneskranken for at svare på sagsøgernes spøgsmål.
Flere gange var der ved at opstå mundhuggeri mellem de to parter, og Thomas Borgens advokat var langt fra tilfreds med måden, hans klient blev udspurgt på.
- Vil du ikke læse ordentligt op. Også det ovenover så man forstår konteksten, afbrød Peter Schradieck.
- Jeg vil læse det op lige så mange gang, du vil have, svarede Kasper Meedom Westberg hurtigt.
Thomas Borgen blev lige som før frokostpausen spurgt grundigt ind til rapporten fra whistlebloweren om problemerne i Estland.
Her kom det frem, at Borgen blev orienteret om rapporten 7. januar 2014 på et direktionsmøde.
Hvad fik du at vide, da du hørte, at banken havde været involveret i kriminel aktivitet?, spurgte advokaten.
- Det gjorde jeg ikke, sagde Thomas Borgen, der dog ikke følt sig utilstrækkeligt orienteret om indholdet af rapporterne om mulig hvidvask i Estland.
Efter en arbejdsgruppe har set på, hvordan den estiske fillial håndterer sine udenlandske kunder, så anbefaler Thomas Borgen, at man stopper for nye forretninger og iværksætter en kontrolleret afvikling.
Hvad betyder en kontrolleret afvikling?
- Du kan ikke bare stoppe det. Du skal sætte dig ind i problemstillingerne og se på, hvordan det kan afvikles bedst muligt, sagde den tidligere topchef.
Der er i alt sat 10 retsdage af til sagen frem til 11. oktober. Det vides endnu ikke, hvornår rettens afgørelse kommer.
Sidste forsøg på at stille Borgen til ansvar
Den civile sag ved Retten i Lyngby er det sidste forsøg på at stille den tidligere topchef til ansvar. Thomas Borgen har tidligere været sigtet som konsekvens af sagen af det danske bagmandspoliti (Søik) sammen med otte andre ledende medarbejdere.
Den sag er dog faldet fra hinanden, og i april sidste år kunne nordmanden endelig ånde lettet op, da sigtelsen blev frafaldet.
- Det er Søiks samlede, juridiske vurdering, at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen, sagde fungerende chef i Søik Per Fiig.
I dag arbejder Thomas Borgen som seniorrådgiver hos kapitalfonden Reiten & co i Norge og er samtidigt ph.d.-kandidat ved BI Norwegian School of Business.
Han flyttede fra Danmark i januar 2021 og har lukket en virksomhed med rådgivning, som han stiftede kort efter sin afsked med Danske Bank i 2018.